Svar: Skilsmisse - 3 år, 9 mdr.
Kære Hannah
Det gør mig ondt at høre at I har besluttet jer for at lade jer skille især fordi I har en lille datter, som naturligt vil være påvirket af denne beslutning.
Der er ingen tvivl om at jeres datter vil lide et tab, også selvom hun ikke er ældre end hun er, så vil det at ens forældre bor væk fra hinanden og dermed væk fra hende medføre et tab. Jeres datter vil ikke kunne forstå det og med den alder hun har er det også begrænset, hvor meget I kan forklare hende. Hun har en alder lige nu, hvor hun selv er ved at finde sig selv, sin egen rolle som pige, sin egen rolle som legekammerat i en større flok osv. Hun har i sin dagligdag sandsynligvis nogle konflikter med forskellige kammerater eller med jer derhjemme og I lærer hende "at blive gode venner igen", "at finde en løsning, så ingen bliver kede af det".
Men en skilsmisse lærer barnet lige det modsatte. Nu lærer I jeres datter, at konflikter og uenighed fører til et brud og jeres datter vil et eller andet sted føle sig svigtet. Det er naturligt, at I i øjeblikket er påvirkede af det hele og kede af det. I er hele følelsesregisteret igennem og det kan jeres datter godt mærke. I den forbindelse er det enormt vigtigt, at I forsøger ikke at forandre jer for meget, men forsøger at være overfor hende, som I plejer at være.
Det at I flytter fra hinanden er forandring nok, hvis I samtidig ændrer væremåde, så vil hun føle sig endnu mere alene og alt har forandret sig, intet er som det var. Det vil være vigtigt at hun kan bibeholde sin institution og I skal informere pædagogerne om at I skilles, så de kan hjælpe jeres datter igennem det. Det vil være godt, at hun får lov til bare at være sig selv der, glide ind i mængden, for der er alt som det plejer at være At være hjemme stiller store krav til hende og det vil være svært.
Det er efter min mening en god idé at vente lidt med at fortælle at I skal flytte, få anskaffet en lejlighed først osv. så tingene ligesom er parate. Men I skal heller ikke vente for længe - det skal ikke være fortalt den ene dag og så ...
... flytter I den næste. Det er en svær balance og jeg kan ikke sætte præcis tid på. Jeres datter vil jo i kraft af sin alder ikke kunne forholde sig til tiden "vi flytter til den 1. eller på et tidspunkt" og det er ikke rart at gå i uvished. På den anden side, så har hun også krav på at vide hvad der foregår, for hun læser jeres kropssprog og hører jeres ord og hvis der ikke er sammenhæng der, så bliver hun forvirret, utryg, bange.
Det kan f.eks. være at I fortæller at I har det godt og at I er glade, at I skal hygge jer, men hun kan fornemme på jeres kropssprog at I spænder, se i jeres øjne at I er kede af det, fornemmer at I ikke er afslappede og det er ikke hyggeligt.
Det vil være en god idé at I leger eller tegner det der skal ske. Jeres datter er for lille til at kunne rumme for meget snak og sproglige informationer. Men hvis I kan tegne jeres familie, så kan det være lidt lettere for hende at forstå. Lån også bøger på biblioteket om børn, som har forældre der er skilt - det kan være lettere at læse om situationer som ligner ens egen og så tale ud fra det.
I skal ikke forvente at hun vil give så meget kommunikation tilbage, hun vil lytte, måske rende ud og lege og virke 'ligeglad' eller som om hun intet forstår. Men det er fordi hun har brug for tid til at bearbejde og hun kan ikke koncentrere sig og opfange alt for meget på en gang. Så lad hende vende tilbage og snak lidt om det, når det virker som om hun har lyst til det.
Derudover er det rigtig vigtigt at I forsøger at bo tæt på hinanden. Det er ikke barnets tarv at skulle flytte hjem hver weekend og når barnet vokser op, skal til at have legekammerater med hjem, bliver inviteret til fødselsdag osv. så er det af stor betydning at forældrene bor tæt ved hinanden, så det at de er skilt ikke går ud over barnets sociale liv. Det er jo ikke barnet som har valgt at det skulle være sådan, men det er desværre tit barnet som lider længst tid under det.
Jeg ønsker jer alle det bedste fremover og håber at I finder en god løsning for jer alle 3. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine






