Svar: 10 mdr gammel og vil ikke sove alene
Kære Janet
Du skriver ikke hvor meget du ammer om dagen, men det lyder som om at det hovedsageligt er om natten, at din dreng tager sit mælkebehov og spørgsmålet er om du er nødt til helt at stoppe amning, hvis du skal ændre på hans søvnvaner.
Jeg forestiller mig at amningen fylder rigtig meget hos din dreng lige nu og at han vil have svært ved at forholde sig til, hvis han nogle gange kan få lov til at amme og andre gange ikke kan. Derfor synes jeg du skal overveje, om det er nødvendigt at stoppe med at amme og hvordan du i givet fald vil have det med dette.
Der er ingen grund til at starte med flaske, men den alder din dreng har. Han kan sagtens få sit mælkebehov dækket ved at drikke sødmælk af en kop og ved at få f.eks. en portion tykmælk, A38 eller lignende.
I stedet for brystet (og dermed dig) vil det være en rigtig god idé at du begynder at introducere en sutteklud, en bamse eller lignende. Det er ikke sikkert at han vil tage den i munden for at få stillet sit suttebehov, men det vil være en god idé at give ham noget som fungerer som substitut for dig, også når han skal passes og sove et andet sted. Har han noget, som han puttes med om dagen, når han sover i sin barnevogn, så vil det være rigtig godt, at du bruger det samme om aftenen og i løbet af natten.
Jeg synes det lyder rigtig godt med en sammensat seng og det virker meget omsorgsfuldt tænkt. I skal derfor overveje, hvad planerne er fremover. ER det meningen at han nu skal have en helt ny seng og sove i sit eget værelse i den, eller er det meningen at han ligger i en rejseseng for sig selv, eller i soveværelset eller....?
Jeg vil foreslå at I prøver at få jeres dreng på eget værelse, hvis det kan lade sig gøre. Så er risikoen for at I forstyrrer hinanden mindre og far kan tage over og dermed er amning udelukket og mor er ikke til stede. I ...
... stedet for bryst, må han tilbydes vand af en kop. Far kan give alt andet end bryst og kan dermed både trøste, kærtegne, berolige, betrygge osv. Følger I denne metode, så undgås gråd nok ikke, men I må vurdere, hvad gråden handler om. Der er jo forskel på om det er tryghed han mangler eller brystet.
Den lidt mere humane metode, er den som anbefales i "Sov igennem uden gråd", nemlig at du prøver at undgå brystet om natten. Hvis din dreng er ulykkelig og kun sover med brystet i munden, så må du give ham det, men stille og roligt trække vorten ud af munden på ham igen. Samtidig med dette kærtegner du ham, vugger ham blidt imens han ligger ved siden af dig, stryger ham over håret, siger lidt beroligende ord som syyy. Tanken er at han stille og roligt vil kunne nøjes med kærtegnene og kunne undvære brystet og derfor vil du også, når han senere ligger i sin egen seng, kunne berolige ham ved de samme kærtegn og de samme beroligende ord.
Det vil være en god idé at du tager en tætsiddende t-shirt eller lignende på, når du ligger ved siden af din dreng, så han ikke selv kan løfte op og søge brystet.
Jeg tænker også at det måske kunne være en idé at du og din mand byttede plads i sengen. Så kunne din dreng trille over og få den nærhed og tryghed han søger, men hos sin far og uden brystet. Han kan jo godt lære at putte uden at få bryst og et eller andet sted er det mest humane nok, at lade ham blive i soveværelset hos jer, og først når han har lært at undvære amning, så flytte ham i egen seng.
Det kommer dog meget an på, hvordan I ellers oplever ham og hvad jeres holdning er. For man kan også gøre det sådan, at man fjerner amning og flytter i egen seng på en gang. Det er et spørgsmål om holdning og om hvordan det enkelte barn er.
Håber du kan bruge mine overvejelser lidt videre og rigtig meget held og lykke. God weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.











