Svar: Baby døgn rytme
Hej med jer
Tak for jeres brev og fine spørgsmål omkring søvn :)
Jeres dreng har, som I også selv skriver, stadig ingen rytme. Nyfødte børn skelner ikke mellem dag og nat. Men, det betyder ikke, at man ikke godt kan hjælpe dem ind i en rytme, hvor de stille og roligt lærer, at de så vidt muligt skal have deres længste vågenperiode om dagen og deres længste søvnstræk om natten.
Det er dog vigtigt, at man ikke "retter" på rytmen på samme måde, som man ville kunne gøre hos et større barn. Det er han alt for lille til. Men I kan forsigtigt godt forsøge at hjælpe hans rytme i den retning, som naturligt på sigt vil fungere bedre for jer alle.
Det bedste I kan gøre er at gøre dagen tydeligt til dag. Det vil sige, at han om dagen skal have lys, høre jeres stemmer, høre storebror lege og generelt være en del af familien, når han er vågen. Det betyder også, at han ikke behøver sove mørkt, når han tager sine lure i løbet af dagen. Der behøver ikke altid være nedrullede gardiner, han må gerne kunne registrere lidt dagslys under søvnen.
Om natten skal det være modsat. Her skal I dæmpe lyset, tale mere stille, ikke pludre og lege for meget og forsøge at skifte ble og give mælk med så lidt aktivitet som muligt. Så I generelt forsøger at signalere til ham og hans indre ur, at det er om dagen, at I er aktive og om natten, at I skal sove.
Derudover så tænker jeg, at når han vågner kl. 21.30-22, så skal I prøve at se dette tidspunkt som et kortere vågenvindue. Giv ham mad, ren ble, pludre, hvis han har brug for det (det er meget naturligt, at han gerne vil pludre om aftenen, hvor der er helt ro omkring jer - og det må I naturligvis gerne gøre). Men prøv at putte ham derefter. Måske skal der ikke gå mere end en time, før I forsøger at putte ham igen. Prøv at lægge mærke til hans signaler.
Hvis han efter at have fået mælk ligger roligt og kigger, så er det helt fint, så lad ham kigge. Men hvis han begynder at gabe, kigger væk, bliver mere urolig i kroppen, småklynker, har sværere ved at finde ro, så ...
... synes jeg, at I skal putte ham med det samme. Nogle gange vil det måske være allerede efter 40 minutter, andre gange efter 1-1.5 time, men meget gerne før kl. 01-02, hvor han sandsynligvis bliver ekstra urolig, fordi han faktisk er lidt overtræt her. Så hvis han vågner kl. 21.45, så kunne det godt være realistisk at give ham mælk, skifte ble osv. og hjælpe ham ned i gear - og så gerne putte ham igen kl. 22.30-22.45 (måske lidt senere alt efter hans signaler).
Jeg tænker, at I om aftenen, når han har sit sene vågenvindue, skal forsøge at gøre tiden rolig, mørk og kedelig - men stadig tryg. Det er vigtigt ikke at gøre det til en meget aktiv tid, men han må naturligvis meget gerne få jeres øjenkontakt, høre jeres stemmer og blive nusset og kærtegnet, være tæt på jer. Men lange samtaler, sange, legetøj, kraftigt lys eller lignende aktiviteter hører dagen til.
I skal naturligvis ikke bevæge jer rundt i mørke, en lille lampe med et varmt gulligt eller ravfarvet lys er godt. Og I skal heller ikke bevidst ignorere ham. Det er som nævnt ofte, når huset er stille, at nyfødte søger ansigter og stemmer, og kontakten skal I naturligvis give ham. Men der er forskel på at give ham kontakt og så stimulere ham :) Måske er det dette, I har hørt mig sige før;)
Da han kun er 2.5 uge, så vil dæmpet lys om aftenen ikke med det samme få ham til at forstå, at det er nat. Hans døgnrytme er umoden, og hans indre ur modnes over længere tid, hvor I gør det samme. Det vil sige, at i takt med at I holder dagen aktiv og natten rolig, så vil hans indre ur naturligt begynde at tilpasse sig dette. Det vil altså hjælpe ham (og jer) på sigt.
Så prøv om I kan finde balancen mellem, at han naturligvis ikke kan sove på kommando, fordi klokken er 22.30 - men at I modsat heller ikke skal tænke, at når han vågner, så skal I bruge de næste to timer på at pludre og lege. Prøv om I kan få ham til at falde i søvn igen, ved at holde ham tæt og gøre omgivelserne rolige.
Jeg håber, I kan bruge dette lidt videre - fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











