Brev:
Forsigtig og bekymret pige
Kære Helen
Vi er en familie på fire med mor, far og to skønne børn på 7 og 2,5 år.
Vores ældste pige har altid haft et forsigtigt sind. Siden hun var spæd. Hun reagerede altid på nye lugte, stemninger og omgivelser. Vi måtte ofte tage tidligere hjem fra arrangementer, fordi hun græd lige indtil vi var hjemme igen. Nogle gange blev vi slet og ret hjemme.
Børnehaven var gode til at gribe hende, da hun begyndte der. Vi oplevede der, at afleveringerne om morgenen var svære, da hendes faste voksne ikke var der fra dagens start. Men vi fandt i samarbejde med personalet en vej. Lillesøster skal snart starte i samme børnehave. Det glæder vi os over.
Vores store pige går nu i 1. kl. 0. kl. var i begyndelsen meget svær. Hun græd tit og havde brug for at holde en voksen i hånden, når der skete noget nyt. Efter 3 mdr. faldt der mere ro på. Hun fik en god relation til børnehaveklasselederen, der så hende. Hun voksede utroligt med at gå i skole, og hun var virkelig klar, da hun startede.
Hun er virkelig glad for at gå i skole. Hun elsker at lære nyt.
Her i 1. kl. har hun fået en ny dansklærer, matematiklæreren er fulgt med fra 0. kl. Begge virkelig gode mennesker. Vores datter er virkelig tryg ved begge samt den klassepædagog, der også fulgte med.
Da hun startede i 1. kl. reagerede hun ofte med at blive meget rasende og vred, når hun kom hjem. Hun kunne tale vredt, ligge på gulvet og skrige. Sådan så vi hende ellers aldrig. Nogle gange virkede det meget påtaget: som om hun lige skulle prøve noget af, hun havde set i skolen. Mens andre gange virkede hun bare brugt. Vi så tiden an.
Jeg talte med klasselæreren, da det ikke blev bedre. Vi aftalte, at hun har mulighed for at holde en pause, når der er tryk på. Vi talte desuden med vores datter om, at det er vigtigt, hun får noget at spise, når hun er i SFO. Vi oplevede nemlig, at lige så snart hun havde spist, så faldt hun til ro. Det har hjulpet. Om det så er maden eller pausen eller en kombination, ja, det ...
... skal jeg ikke kunne sige.
Men nu står vi så her. Hun skal på toilettet flere gange hver morgen for at lave stort. Det skal hun ikke på samme måde i weekenderne. Derudover taler hun meget om sygdom - mor jeg er lidt skidt tilpas, mor jeg har ondt i mit ben, mor jeg har ondt i min finger. Mor, tror du mit ben er brækket? Vi talte sidste vintersæson meget om sygdom herhjemme, fordi vi lå fra september til marts på skift. Jeg blev ærligt talt selv skidt tilpas bare ved tanken om sygdom til sidst. Det kan selvfølgelig have præget hende.
Vi prøver altid at berolige hende, men ellers ikke tale mere om sygdom. Vi ved, at hun ellers vil gå og gruble over det.
Men hvor meget skal vi lægge i toiletrenderiet? Det har stået på næsten en måned. Hun er glad for skole og venner. Hun fortæller altid om alt det spændende de laver. Hun vil gerne afsted, selvom hun kan synes, hun er lidt skidt tilpas.
Jeg er lærer, og vi hører meget om skolevægring, og jeg har også selv arbejdet med det. Derfor sidder det jo i baghovedet, og jeg vil helst ikke ud i det. Er det normalt, at de kan blive lidt nervøse for at skulle afsted i en periode? Presser vi hende for meget? Jeg har indtryk af, at særligt SFO er trættende for hende.
Hun møder kl. 7.10 og jeg henter hende kl. 15.30. Nogen gange før. Vi kan ikke rigtig få det til at hænge sammen på anden vis.
Jeg ved ikke, om det kan være rart for dig at vide. Men hver aften henter hun min mand omkring midnat. Så lægger han sig ind på en madras ved siden af hende. Vi tror simpelthen, hun har brug for trygheden, selvom hun er 7 år.
Det skal siges, at jeg tidligere selv har lidt af generaliseret angst. Tankemylderet kan fylde stadig. Men det deler min mand og jeg, når vi er selv. Men vi har nok lidt af det samme forsigtige væsen. Og jeg vil bare gerne nå hende, inden hun ramler, men samtidig ikke pylre om hende.
Så. Er det normalt med det toiletrenderi? Skal vi gøre noget? Hvad skal vi gøre?
Mange venlige hilsner
Familien på fire
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
13. maj 2025 | Sovevaner | 7 år
Kære Helen Vi har to dejlige drenge, der netop er fyldt 7 år og 9 år. Jeg...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.