Brev:
Forsigtig og bekymret pige
Kære Helen
Vi er en familie på fire med mor, far og to skønne børn på 7 og 2,5 år.
Vores ældste pige har altid haft et forsigtigt sind. Siden hun var spæd. Hun reagerede altid på nye lugte, stemninger og omgivelser. Vi måtte ofte tage tidligere hjem fra arrangementer, fordi hun græd lige indtil vi var hjemme igen. Nogle gange blev vi slet og ret hjemme.
Børnehaven var gode til at gribe hende, da hun begyndte der. Vi oplevede der, at afleveringerne om morgenen var svære, da hendes faste voksne ikke var der fra dagens start. Men vi fandt i samarbejde med personalet en vej. Lillesøster skal snart starte i samme børnehave. Det glæder vi os over.
Vores store pige går nu i 1. kl. 0. kl. var i begyndelsen meget svær. Hun græd tit og havde brug for at holde en voksen i hånden, når der skete noget nyt. Efter 3 mdr. faldt der mere ro på. Hun fik en god relation til børnehaveklasselederen, der så hende. Hun voksede utroligt med at gå i skole, og hun var virkelig klar, da hun startede.
Hun er virkelig glad for at gå i skole. Hun elsker at lære nyt.
Her i 1. kl. har hun fået en ny dansklærer, matematiklæreren er fulgt med fra 0. kl. Begge virkelig gode mennesker. Vores datter er virkelig tryg ved begge samt den klassepædagog, der også fulgte med.
Da hun startede i 1. kl. reagerede hun ofte med at blive meget rasende og vred, når hun kom hjem. Hun kunne tale vredt, ligge på gulvet og skrige. Sådan så vi hende ellers aldrig. Nogle gange virkede det meget påtaget: som om hun lige skulle prøve noget af, hun havde set i skolen. Mens andre gange virkede hun bare brugt. Vi så tiden an.
Jeg talte med klasselæreren, da det ikke blev bedre. Vi aftalte, at hun har mulighed for at holde en pause, når der er tryk på. Vi talte desuden med vores datter om, at det er vigtigt, hun får noget at spise, når hun er i SFO. Vi oplevede nemlig, at lige så snart hun havde spist, så faldt hun til ro. Det har hjulpet. Om det så er maden eller pausen eller en kombination, ja, det ...
... skal jeg ikke kunne sige.
Men nu står vi så her. Hun skal på toilettet flere gange hver morgen for at lave stort. Det skal hun ikke på samme måde i weekenderne. Derudover taler hun meget om sygdom - mor jeg er lidt skidt tilpas, mor jeg har ondt i mit ben, mor jeg har ondt i min finger. Mor, tror du mit ben er brækket? Vi talte sidste vintersæson meget om sygdom herhjemme, fordi vi lå fra september til marts på skift. Jeg blev ærligt talt selv skidt tilpas bare ved tanken om sygdom til sidst. Det kan selvfølgelig have præget hende.
Vi prøver altid at berolige hende, men ellers ikke tale mere om sygdom. Vi ved, at hun ellers vil gå og gruble over det.
Men hvor meget skal vi lægge i toiletrenderiet? Det har stået på næsten en måned. Hun er glad for skole og venner. Hun fortæller altid om alt det spændende de laver. Hun vil gerne afsted, selvom hun kan synes, hun er lidt skidt tilpas.
Jeg er lærer, og vi hører meget om skolevægring, og jeg har også selv arbejdet med det. Derfor sidder det jo i baghovedet, og jeg vil helst ikke ud i det. Er det normalt, at de kan blive lidt nervøse for at skulle afsted i en periode? Presser vi hende for meget? Jeg har indtryk af, at særligt SFO er trættende for hende.
Hun møder kl. 7.10 og jeg henter hende kl. 15.30. Nogen gange før. Vi kan ikke rigtig få det til at hænge sammen på anden vis.
Jeg ved ikke, om det kan være rart for dig at vide. Men hver aften henter hun min mand omkring midnat. Så lægger han sig ind på en madras ved siden af hende. Vi tror simpelthen, hun har brug for trygheden, selvom hun er 7 år.
Det skal siges, at jeg tidligere selv har lidt af generaliseret angst. Tankemylderet kan fylde stadig. Men det deler min mand og jeg, når vi er selv. Men vi har nok lidt af det samme forsigtige væsen. Og jeg vil bare gerne nå hende, inden hun ramler, men samtidig ikke pylre om hende.
Så. Er det normalt med det toiletrenderi? Skal vi gøre noget? Hvad skal vi gøre?
Mange venlige hilsner
Familien på fire
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder