Svar: Svære afhentninger i fritten

---

Kære Simone

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar. Og tusind tak for dine åbne og meget ærlige tanker - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.:)

Jeg tænker, at jeres dreng forsøger at fortælle en hel masse med sin adfærd, og selvom han nu er 6.5 år gammel, så er det naturligt stadig svært for ham at bruge ord. Jeg vil prøve at komme lidt omkring alle dine spørgsmål og tage dem et ad gangen.

1. Er det for lang en dag for ham, når han står op kl. 6-6.30 og hentes kl. ca. 15? Det er naturligt en lang dag for mange 6 årige, men ikke desto mindre helt normalt for de fleste skolebørn i Danmark, og mange børn bliver hentet senere end det.

Du har naturligvis ret i, at antallet af timer spiller ind, men jeg tænker også, at det også spiller ind, hvad dagen kræver af ham. Her tænker jeg, at der er mange mennesker omkring ham hele tiden, der er rigtig meget støj, meget uro, mange skift og mange sociale krav - og han bruger højst sandsynligt ret meget energi på at holde sammen på sig selv.

Når han så ser mor og far, så falder skuldrene, og alt det indeni vælter ud. Det er ikke fordi, du/I gør noget forkert, det er, fordi I er tryghed for ham, og han tør godt vise jer alle sine følelser. Det betyder ikke, at hans adfærd er i orden, men han er ikke "umulig", han er overfyldt.

Det betyder også, at løsningen højst sandsynligt ikke er at give ham flere stimuli og sørge for flere aktiviteter om eftermiddagen. Det er ikke mere stimulation, som han har behov for, det er nok snarere det modsatte - mere ro, forudsigelighed og hjælp til at lande.

2. Hvad kan gemme sig bag hans adfærd/Hvad prøver han at fortælle? Jeg tænker, at han fortæller jer, at skift er rigtig svære for ham. Det er svært at stoppe midt i en leg, sige farvel til sine venner, skifte fra "vild" fællestid til "rolig" hjemmetid.

Jeg tænker også, at hans nervesystem er fyldt op. Han har brugt helt dagen på at følge regler og holde igen, og når han ser jer, så kan han ikke længere holde sammen på sig selv, og det kommer så ud som spark, slag, vrede, grimme ord. Han er altså, præcis som du selv skriver, overstimuleret og har rigtig svært ved at skulle geare ned.

Når han spørger jer "Hvad skal vi, når vi kommer hjem?" så kan det godt lyde lidt kontrollerende eller give jer en følelse af, at det I tilbyder ikke er godt nok, men jeg tænker, at det nok snarere handler om, at han forsøger at få lidt overblik over, hvad der skal ske - om det er noget kedeligt, om det er noget, som stiller flere krav til ham, eller om der er noget at glæde sig til... Når I svarer "vi skal bare hygge," så bliver det måske lidt for diffust for ham. Han har svært ved helt at forstå, hvad det betyder, og for ham kan det føles som om, at der ikke skal ske noget spændende, og I forlader det sjove, som han er midt i netop der.

Jeg tænker også, at mange børn ofte viser vrede, når de faktisk er kede af det. Så når han reagerer så voldsomt, som han gør, med at sparke, slå og reagerer meget fysisk, så tror jeg, det er hans måde at vise, at han faktisk er lidt ked af det. Han er ked af, at det sjove i fritidshjemmet slutter nu, han er ked af det, fordi hans nervesystem er overfyldt, og han ved ikke, hvad han skal gøre af sig selv. Og når han nogle gange vælger at stikke af jer fra og løber sin vej, så er det, fordi han forsøger at undgå det svære. Han forsøger ikke at undgå jer som personer, men det som gør ham ked af det.

3. Hvad kan I som forældre gøre ved selve afhentningen? Det er naturligvis ikke i orden at slå, sparke, tale grimt til jer osv. Heller ikke selvom han er presset. Og det er vigtigt, at I både er hans trygge base, men også at I siger fra. Det er vigtigt, at I stopper fysisk adfærd, for han må ikke slå, sparke osv. jer eller andre. En måde at sige fra på kan være:

"Jeg vil ikke have, at du slår eller sparker til mig. Du må gerne være sur, men jeg vil ikke have, at du rammer mig. Stamp i gulvet i stedet."

"Jeg vil ikke have, at du kalder mig grimme ting. Du må gerne være sur på mig, men du skal tale ordentligt."

"AV, de ord gør ondt. Du må gerne sige 'mor, jeg er vred! - men du skal ikke kalde mig X.'"

"Jeg kan godt se, at du er vred, når du rækker f*uck-finger. Du må gerne være vred, men vi viser det ikke sådan i vores familie."

"Jeg vil ikke kaldes dum. Du må gerne være sur, men du skal tale ordentligt til mig."

Jeg er helt med på, at sætninger som disse ikke altid er nok i sig selv. Og hvis han fortsætter med at kalde jer ting, selvom I har bedt ham lade være, så kan det være en god idé at gå lidt væk - ikke for at gå fra ham, men for at fjerne jer fra samtalen. Det kan f.eks. være at sige "jeg vil ikke tales sådan til. Jeg går lige hen og henter din taske - jeg kommer tilbage om lidt, og så går vi." På den måde forklarer I tydeligt, hvad der skal ske nu. Så går du roligt ind, henter tasken, giver ham en lille pause og vender hurtigt tilbage.

Det er bedst, hvis der er en pædagog i nærheden, som kan holde øje med ham, hvis du går ind, så han ikke er alene eller føler, at du forlader ham. Det handler om at sende et signal til ham om, at når han taler grimt, sparker ud efter jer eller lignende, så stopper I samtalen. I forlader ham ikke, for I er hans forældre, og I elsker ham højt, men I står ikke bare og tager imod slag, spark og grimme ord.

Når I kommer hjem, og der er kommet ro på, så kan det nogle gange være en god idé at tage en lille snak om, hvad der er sket. Altså hvad der skete, da I hentede ham. Det er vigtigt, at han ikke stadig er oppe at køre, ligesom det er vigtigt, at han ikke er helt færdig og alt for træt. Og så er det naturligvis vigtigt, at du/I selv har overskud og ikke er for vrede eller sårede over hans måde at møde jer på.

En snak kan f.eks. være "kan du huske, da vi skulle hjem i dag, og du slog og kaldte mig X? Hvad skete der indeni dig der?" Giv ham tid til at svare - det kan være, at han siger, at han blev sur, blev ked af det fordi han var midt i en god leg, eller at han var træt, og det hele føltes bare forkert. Lyt til hans forklaring og sæt ord på "det forstår jeg godt."

Sæt derefter ord på, hvad det gør ved dig/jer. "Når du slår/siger sådan, så gør det ondt på mig. Næste gang du bliver sur, så kan du sige 'jeg vil ikke hjem endnu' eller "jeg er SÅ sur' og så hjælper jeg dig." Så han lærer, at han godt må være vred eller ked af det - men han skal ikke slå eller tale grimt til jer.

Derudover så kan I forsøge at gøre afhentningen af ham mere forudsigelig. Det er rigtig godt, at I ofte henter ham på nogenlunde samme tidspunkt. Det vil hjælpe ham med at afkode, hvornår på dagen I kommer, så hans indre ur er lidt mere indstillet på dette. Og når I så kommer, så vil det være en god idé, at I siger det samme f.eks. "Hej skat, hvor er jeg glad for at se dig. Vi skal hjem nu. Først siger vi farvel, så tager vi jakke på, og så går vi." Ikke en masse lange forklaringer eller snak, men den samme lille trygge rutine.

Og I stedet for at sige, at I skal hjem og hygge, så sig f.eks. "når vi kommer hjem, så spiser vi en lille snack, og så må du vælge, om du vil tegne, eller om vi skal spille et spil?" Giv ham gerne to konkrete valgmuligheder, og det skal ikke være vilde aktiviteter, men noget, der for ham føles som noget at se frem til. Nogle børn har f.eks. også glæde af at ligge og lytte til en lydbog eller lignende - enten på sofaen eller i deres seng. Måske vil han ...

---

---

... synes om dette.

Forhold jer også roligt. Jo mere rolige du/I er, jo mere kan han spejle sig i jeres ro. Hvis I bliver vrede, kede af det, afvisende eller f.eks. går og siger "hvis du ikke vil med, så går jeg igen", så vil han få rigtigt svært ved at finde ro og svært ved at skifte situation.

4. Hvorfor leger han ikke med sit legetøj? Der kan være flere grunde til, at han ikke bruger sit legetøj. Det kan være, at han har brugt alt sit lege-overskud i løbet af dagen, så når han kommer hjem, så er han mentalt så træt, at han ikke kan overskue at gå i gang med legetøj. Det kan også handle om, at han har brug for jeres hjælp til at sætte en leg i gang. F.eks. "skal vi bygge en bane til bilerne?" "Skal vil lægge tre togskinner hver?"

Det kan også være, at han har brug for at være mere social sammen med jer - end nødvendigvis fokuseret på legetøj. Måske vil han gerne snakke, eller bare sidde tæt med jer i sofaen eller måske lave lidt sjov med jer. Måske vil han hellere være med til at bage en kage, hjælpe med aftensmaden, eller han vil nyde, at I spiller bold sammen, tager på legepladsen, går en tur i skoven eller lignende. At I gør noget sammen eller bare er sammen, fremfor at han skal sidde alene med noget LEGO eller andet.

5. Hvordan kan I sørge for gode eftermiddage? Jeg tænker, at det er vigtigt, at I ikke tænker, at I skal finde på en masse for at han synes, det er sjovt. Mange børn sige, at de keder sig, og når vi foreslår noget, de kan lave, så svarer de "det gider jeg ikke." Og når de svarer sådan, er det netop ofte, fordi det ikke er aktiviteter, de har behov for. De har faktisk brug for at kede sig, brug for, at der ikke skal ske noget særligt, brug for ro.

Sørg for at have samme rutine, når I kommer ind ad døren. Lade ham få lidt mad, lidt at drikke, han kan tegne, lytte til lydbog, ligge i sofaen, bare sidde tæt med jer uden at snakke for meget, I kan spille et spil...

Giv ham små valgmuligheder "vil du sidde ved bordet eller i sofaen og spise snack?" "vil du høre lydbog eller spille et spil?" "vil du bygge med klodser eller tegne?" - så det bliver helt konkrete valg. Undgå at spørge "hvad har du lyst til at lave?" for det er for stort og for svært for ham at tage stilling til.

Sæt forventningerne til jer selv ned. Rigtig mange forældre har en følelse af, at de skal lege og tage over, der hvor pædagogerne slipper. Det skal I ikke. I skal være til stede og give jeres dreng nærhed og vise ham interesse - og det kan I f.eks. også gøre ved at inddrage ham i at lave aftensmad, dække bord, tømme opvaskemaskine og lignende. Det vigtige for jeres dreng er sandsynligvis mere, at I er sammen og gør ting sammen og mindre, at I leger sammen. Derfor kan I f.eks. sige "jeg vil gerne være sammen med dig, vil du hjælpe mig med maden, så kan vi være sammen om det?" eller lignende.

Det er helt okay, hvis eftermiddagen mest handler om at få lidt at spise, sidde og nusse i sofaen, finde overskud til at kigge på lektier og måske være sammen om at lave aftensmad (hvis han har lyst til det). Måske kan I også smøre madpakker til næste dag som en del af jeres daglige rutiner. Jeres opgave er ikke at skabe kvalitetstid, men mere at skabe hviletid om eftermiddagen.

6. Hvad har en 6årig allermest brug for fra sine forældre? For det første, så giver det så meget mening, at du netop stiller dette spørgsmål, når du selv har haft en svær barndom. Og at du spørger viser, at du er i fuld gang med at være en anden slags forælder, end det du selv voksede op med - og jeg er helt sikker på, at du gør det rigtig godt!

Der er flere ting, som er vigtige, og som du kan gøre i forhold til jeres dreng:

---

---

- For det første, er det vigtigt, at jeres dreng kan regne med dig. Det betyder, at han nogenlunde ved, hvordan du reagerer på forskellige ting, og at du overholder de aftaler, som I laver. Selvfølgelig kan aftaler ikke altid holdes, men som udgangspunkt så holder du det, du har sagt. Og hvis noget ikke kan lade sig gøre, så sætter du ord på, hvorfor det pludselig har ændret sig.

- For det andet, skal du kunne rumme hans følelser. Det betyder, at du kan holde ud, at han har det, som han har det, at du ikke forsøger at lave følelserne om, og at du ikke tager dem personligt. Han må gerne være sur, vred, ked af det, frustreret, skuffet, bange, irriteret, fortvivlet, ulykkelig... alle disse følelser er fuldstændig lige så normale og tilladte, som at han er glad, sjov og fuld af fis og ballade. Det er vigtigt, at han vokser op med en grundlæggende følelse af, at han er helt som han skal være, og at hans følelser er helt okay. Det er ikke forkert at have det, som han har det. Vi rummer alle sammen alle følelser.

- For det tredje, så skal du sætte venlige og tydelige grænser. Det er f.eks. når du siger "jeg vil ikke have, at du slår/sparker/taler grimt!" Det er vigtigt, at du siger fra overfor disse reaktioner. Du har naturligt en personlig grænse, og den skal respekteres. Grænser giver tryghed, fordi han ikke er i tvivl om, hvad der er okay, og hvad der ikke er. Grænser viser ham også, at du/I som voksne har følelser, og det lærer ham, at andre mennesker naturligt også har grænser og behov.

Derudover så vil han naturligt ikke kunne sige til sig selv, at han skal styre sin egen adfærd eller tage sig sammen, når han ikke er ældre, end han er. Det har han stadig brug for hjælp til, det skal han lære. Og det lærer han ved, at I stopper ham, når han går over stregen. I skal vise ham, hvad han kan gøre i stedet for at slå, sparke, råbe eller sige grimme ting.

Det handler om, at I skal vise ham, at I er de voksne, I har styr på det, I ved hvad der er bedst - og derfor siger I f.eks. nej til slag, spark, grimme ord - ligesom det er jer, der bestemmer sengetid, at tænderne skal børstes, at han ikke må løbe ude ved den store vej osv. I er de voksne, I passer på ham, og han få lov at være barn.

Da du selv er vokset op med alkohol, kaos og en masse uforudsigelighed, så er det helt naturligt, at du tænker over, hvad du kan gøre i stedet. Måske kan det hjælpe dig at tænke sådan:

Din dreng skal ikke trøste dig, og han skal ikke glatte ting ud mellem jer forældre. Han skal ikke tage ansvar for stemningen derhjemme, og han skal heller ikke bestemme det hele. Det er dit ansvar som voksen.

Du må gerne fejle. En god forælder er ikke en, der aldrig råber, aldrig mister tålmodigheden, aldrig siger noget de fortryder. Det kommer vi alle sammen til, og det er helt okay at begå fejl. Det vigtigste er, at du reparerer, og det gør du ved at sige undskyld f.eks. "Jeg kom til at råbe før. Det var ikke din skyld. Jeg blev vred, det var ikke okay - det må du undskylde." Det lærer din/jeres dreng, at voksne kan tage ansvar, og det bryder sandsynligvis også det mønster, du er vokset op med.

Når man selv har oplevet forældre, der ofte var fulde, uforudsigelige eller fraværende, så kan man godt komme til at tænke, at man aldrig skal være sådan - at man ikke vil sige nej, at man vil være sød ved sit barn, at man ikke må blive vred. Men det er vigtigt, at du ikke glemmer dine egne grænser. Du må gerne sige "Nej, det vil jeg ikke have," "Nu er jeg træt, vi tager lige en pause", "Jeg har også brug for ro." Det viser blot, at du er et menneske og ikke en robot, og jeres dreng har brug for at have menneskelige forældre :)

Jeg håber, at jeg er kommet godt omkring det hele - og ellers så skriver du endelig bare igen!

Jeg sender dig et stort knus herfra:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---