Svar: Nattespetakler
Kære mor til H
Tak for dit brev:)
Det, du beskriver, lyder ganske vist som natterædsel/natteskræk/nightterror, og natteskræk kan variere i sværhedsgrad. Under en episode med natteskræk vil barnet ofte virke delvist vågen, det kan skrige, græde, sidde op i sengen, råbe - samtidig med at barnet ofte vil svede, have forhøjede hjerteslag og virke forvirret, fordi barnet faktisk er i en dyb søvntilstand.
Der er flere faktorer, som kan forklare, hvorfor jeres dreng netop her i 2 års alderen pludselig får disse anfald. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med ham både fysisk og mentalt, og du har derfor helt ret i, at "hans hjerne er fyldt helt op om natten", hvilket godt kan være med til at udløse flere episoder af natteskræk. Derudover, så er hans søvnmønstre også stadig i udvikling, og overgangen mellem de forskellige søvnstadier kan godt blive forstyrret af alt det, som sker - hvilket igen kan give natteskræk.
Man ved også, at natteskræk er arveligt, så at du har oplevet det hos din søster betyder, at det godt kan være noget, som ligger til jeres familie. Stress eller overstimulering kan spille ind - så det er super godt, at du er opmærksom på dette, og du skriver netop, at du ikke oplever ham overstimuleret i hverdagen - blot som en helt naturlig 2årig, der reagerer helt som forventet:) Du har også en meget vigtig pointe i, at fordi han sprogligt er så godt med, så hører og opfatter han rigtig meget, men da han stadig kun er 2 år gammel, så kan det naturligt godt gøre, at der er ekstra meget for ham at bearbejde.
Sygdom kan naturligvis også spille ind, feber kan give lignende symptomer, men jeres dreng lyder til at være frisk og have det godt. Og tandfrembrud burde ikke kunne fremkalde disse episoder:)
Du skriver, at du selv tænker, at løsningen ville være at finde ud af, hvordan du kan stoppe, at han vågner helt op efter sine skrige-perioder, sin episode med natteskræk. Og det kan desværre være svært at forhindre et barn i at vågne helt op efter en episode med natteskræk, fordi disse ofte kommer med højlydt gråd eller skrig - så barnet vågner af dette eller vågner af, at vi forsøger at trøste og hjælpe. Men du kan naturligvis gøre lidt forskelligt for at forhindre, at jeres dreng vågner helt:
- Det er vigtigt, at I har en fast soverutine. Jo mere fast rytme og rutine I har, jo mere påvirker I jeres drengs indre ur, og jo mere sikres han tilstrækkelig søvn og også en god kvalitet i sin søvn. Derfor er den faste dagsrytme, som du beskriver, rigtigt godt.
- Det er vigtigt, at han ikke bliver overtræt. Undersøgelser viser, at overtræthed kan være en trigger for natteskræk. Overtræthed kan forstyrre de normale søvnstadier, og måden hjernen skifter mellem dem. Det kan medføre, at barnet så sidder fast i det søvnstadie, hvor natteskræk ofte opstår. Man har også observeret, at natteskræk er mere almindeligt hos børn, som ikke får søvn nok.
- Det er godt, hvis sovemiljøet er hyggeligt og rart. Sangen skal være god at ligge i, dynen rar. Det må ikke være for varmt eller for koldt. Det må gerne være mørkt og en evt. natlampe bør have et rødt, orange, ravfarvet lys - og ikke hvidt eller blåt lys.
- Afslappende aktiviteter før søvn kan være godt. Det kan være at få et lunt bad, få læst godnathistorie, lytte til lidt afslappende musik eller lyde, blive sunget for.
- Brug af puttebamse, nussekanin, slaskedukke, klud.. Mange børn har stor glæde af at have noget, som de kan sove med. Det ...
... giver tryghed, fungerer som substitut for mors og fars nærhed, og de vil ofte følge sig mere sikre og beroligede, hvis de har f.eks. en bamse hos sig. Så dejligt, at jeres dreng har det:)
Som jeg læser dit brev, så gør du/I allerede disse ting. Det er super! Jeg nævner det blot, fordi det er vigtigt at medtænke, at hvis man vil forebygge eller mindske anfald af natteskræk, så er det ofte en god idé at se på alt det, som påvirker søvnen - og ikke kun på det, der sker om aftenen eller først på natten, når anfaldet opstår:)
Du fortæller, at jeres dreng sover i soveværelset. Han sover normalt ikke i jeres seng, men sover i egen seng, som står i soveværelset. Og umiddelbart lyder det som om, at det er meget trygt og dejligt, og du beskriver også en dreng, som puttes i egen seng, og som er helt tryg ved at skulle sove.
Når han nogle gange vågner og kræver at sove enten hos mor eller far, så tænker jeg, at han her ikke er helt bevidst, og at han måske blot erklærer, at han har brug for jeres nærhed og hjælp til at komme videre - han ved bare ikke selv hvordan. Og jeg tænker ikke, at I skal begynde at gå ind i dette, svare ham eller lignende - men blot give ham den nærhed, som han viser behov for. I kan f.eks. sige "sshh-sshh - jeg er lige her, passer på dig, sove nu, nat-nat".
Kunne det være en løsning at koble hans seng til jeres seng? Fjerne tremmerne fra den ene side og sætte jeres senge sammen? Det skal naturligvis være sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og jeres senge må ikke kunne glide fra hinanden. Denne løsning kunne dog give muligheden for, at han falder i søvn i egen seng, men hvis han vågner og har brug for at mærke jer tæt på, så kan du (eller far) lægge en beroligende hånd på ham med det samme - uden at I behøver stå ud af sengen. Og han vil faktisk også kunne kravle over og putte sig ind til jer, og sove videre på denne måde, uden at han bliver yderligere vågen.
Hvis du meget gerne vil holde fast i jeres rutiner om, at han så vidt muligt skal blive i egen seng og ikke vænnes til at komme over i jeres seng, så er der også den mulighed at du, når han vågner, tager ham over til jer, beroliger og betrygger - og når han så sover godt igen, og du føler, at pladsen i dobbeltsengen er for trang - så flytter du ham tilbage til egen seng igen. Det, at han oplever både at falde i søvn i egen seng og også vågner i egen seng om morgenen, kan faktisk godt være med til at gøre, at han får lettere ved at komme videre i søvnen i egen seng om natten. Især hvis han ikke er helt vågen og derfor ikke rigtigt registrerer, at han faktisk er omkring dobbeltsengen om natten.
Nogle gange kan man også forebygge episoder/anfald af natteskræk ved at vække barnet lidt før man ved, at anfaldet opstår. Du skriver, at det ofte opstår mellem kl. 22-23, måske kan du komme tidspunktet lidt nærmere, så du ca. 15 minutter før, hjælper ham med at blive sat op og få lidt at drikke. Du kan sige "kom skat, du skal lige sidde, se her er lidt vand" og så få ham til at drikke lidt og så lægge ham ned igen. Ved at gøre dette, så kan du være heldig at bryde hans søvnmønster. Han skal ikke vækkes helt, men blot være vågen nok til at kunne drikke lidt og så sove videre. På den måde kan man nogle gange være heldig, at han ikke havner i den dybe søvn, hvor anfaldet af natteskræk opstår, og han kan således sove videre uden at få en periode med skrig og gråd.
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
6. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hjælp søges efter 7 dage uden egentlig søvn
Kære Helen. Jeg har en dreng på 10 uger. Født med akut kejsersnit. Han sad...
4. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Søvn - Korte dagslure og sover godt om natten
Hej Helen Jeg har længe fulgt dig og brugt din bog om søvn, da min store...
17. august 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej, Vi er førstegangsforældre til en pige på ca. 8 uger og kæmper med...
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.