Annonce

Annonce

Svar: Hysterisk ved puttetid


29. december 2023

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig, jer :)

Tak for brevet og dejligt at høre, at I har haft glæde af mit tidligere svar :) Og dejligt at I også har talt med børnehaven og har fået lavet en plan, der lyder til at have givet E. lidt mere ro og overskud i hverdagen, trods alt:)

I spørger, om hendes reaktioner er normale for en 3årig, eller om I har brug for hjælp - og umiddelbart tænker jeg, at de reaktioner, som I beskriver hos E. er normale, men at I stadig godt kan have behov for hjælp, så I får hende støttet og hjulpet bedst muligt. Der er, så vidt jeg ved, mulighed for at familier kan få pædagogisk vejledning i den kommune, hvor I bor. Det synes jeg, at I skal benytte jer af.

Når jeres datter bryder sammen, så får hun det, man kalder fortvivlelsesanfald. Det får hun, fordi hendes hjerne stadig er umoden. Selvom hun igennem de sidste 3 år har gennemgået en stor udvikling og kan rigtig mange ting, så er hun på mange måder stadig en lille pige. De forskellige hjernedele er dannet, men forbindelserne mellem dem fungerer ikke ret godt. Man siger, at ca. 90% af hjernens forbindelser dannes de første 5 år, og de dannes af måden, som I møder jeres datter på.

Jeres datter er styret af sin mellemhjerne. Det betyder, at hun er styret af de meget store følelser f.eks. vrede, frygt, separationsangst, social tilknytning, lyst til at leg, lyst til at udforske osv. Hun har ikke evnen til at tænke rationelt, se løsning på problemer eller til lige at tænke sig om en ekstra gang - dette styres af storhjernen, og forbindelserne mellem storhjernen og mellemhjernen fungerer ikke optimalt endnu.

Når jeres datter har anfald af fortvivelse, og verden bryder sammen for hende, så er det meget vigtigt, at I viser hende lydhørhed, forståelse, empati, omsorg, kærlighed. Hun er ikke i stand til at lytte til jer, men I skal lytte til hende. I skal anerkende hendes følelser, vise hende, at I er der for hende, passer på hende osv. I skal bevare roen, når hun ikke kan. I skal - sagt på en anden måde - vise hende det, som I gerne vil lære hende. Det er på den måde, at forbindelserne i hendes hjerne bliver dannet.

Det betyder, at I skal vise hende empati. Det kan I gøre ved f.eks. at sætte jer ned, komme i øjenhøjde, være nærværende og give hende fysisk kontakt som en kærlig berøring eller et kram. Det er også vigtigt at sætte ord på: "Jeg kan godt se, at du bliver ked af det lige nu, det er helt okay, jeg er lige her". Så hun hører, at I forstår hende. Det giver hende også mulighed for at rette jer og f.eks. sige "jeg er ikke ked, jeg er sur", og så kan I møde hende i den følelse "det forstår jeg godt. Du bliver sur, fordi det ikke gik, som du gerne ville".

Jeres datter er ikke hysterisk, men i sine følelsers vold, og børn på 3 år udtrykker ofte deres følelser på en meget intens måde, fordi de stadig skal lære at håndtere dem. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at finde ud af, hvad det er hun føler, når disse situationer opstår, og hvordan I så kan hjælpe. Hun har højst sandsynligt brug for ekstra opmærksomhed og støtte, når verden bryder sammen, når hun får anfald af fortvivlelse.

Når det kommer til nighterror, så er situationen en anden. Det er netop kendetegnet for nightterror, at barnet ikke kan finde ro ved, at man taler med barnet, forsøger ...


Annonce

... at røre ved barnet og lignende. Et barn med nightterror eller natteskræk vil ofte afvise forældrenes forsøg på kontakt og nærhed - og hvis man taler for meget, så bliver situationen værre. Derfor er det vigtigt, at I her forsøger at forblive rolige, undgår at vække hende, men i stedet forsøger at hjælpe hende videre ind i søvnen. Det er også vigtigt, at I her er opmærksomme på sikkerheden - ligesom det er vigtigt at blive hos hende, for selvom hun måske ikke vil røres ved, så kan det stadig være beroligende for hende at vide, at I er til stede.

Med hensyn til putning, så er det vigtigt, at I er opmærksomme på hendes rytme hele dagen igennem. Sover hun til middag, eller er hun begyndt at springe middagsluren over? Har hun tendens til f.eks. at falde i søvn i bilen på vej hjem fra børnehave? Det har naturligt betydning for hendes puttetidspunkt om aftenen, og det lyder som om, at I måske skal se lidt på netop tidspunkter. I fortæller, at når I venter på, at hun er klar, så går hun selv ind på værelset og sover næsten med det samme, og det tyder derfor på, at hun ikke er helt klar til putning, når I forsøger...

I skal regne med, at hun har brug for ca. 12 timers søvn i døgnet. Hvis hun sover til middag, så vil hun måske sove en times tid midt på dagen og 11 timer om natten. Hvis hun ikke sover til middag, så skal alle 12 timer ligge om natten.

Derudover så må jeg indrømme, at det undrer mig lidt, at E sover sammen med sin søster S. Hvor sover deres bror? Umiddelbart så tænker jeg, at E. nok ville have glæde af at sove for sig selv og have sit eget værelse - og ikke skulle dele med S., som i stedet kan sove sammen med sin bror T., som har samme alder...:) Er der en grund til, at E. og S. deler værelse i stedet for, at det er S. og T. som deler værelse?

Som det er lige nu, så skal E tage særlige hensyn til S, når hun skal i seng, hvilket hun naturligt har svært ved. At de to piger sover sammen, betyder at E. ikke kan have lyset tændt, fordi S. allerede sover, men E. er bange for mørket. Godnatlæsningen er nødt til at foregå uden for værelset, hvorefter I så går ind på værelset for at putte hende - hvor hun sandsynligvis ville have glæde af at få læst historie på sengekanten. Lige nu bliver jeres putteritual, som er hyggeligt og dejligt, afbrudt af at skulle i seng, være stille og gå ind på det mørke værelse, blive bange for at katten er der osv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg tænker, at behovet for at føle sig prioriteret, mærke at I har tid til netop hende og gerne vil hende, kan styrkes ved, at hun ikke skal sove sammen med S. Og udfordringerne med at de puttes på forskellige tidspunkter kommer I ud over, hvis det i stedet er tvillingerne, som sover sammen, og storesøster, der sover for sig selv.

Jeg forstår godt, at I lige nu putter S. 30 minutter før, for at have ekstra tid til E. Det er også super godt og en rigtig god prioritering - og der er sandsynligvis også en god forklaring på, hvorfor I har prioriteret, som I har. Jeg har dog kun jeres brev at gå ud fra, og kan ikke helt gennemskue dette...

Jeg vil meget gerne uddybe mit svar til jer, men jeg har brug for lidt flere informationer for at kunne hjælpe jer videre:)

Håber I kan bruge ovenstående videre på vej:)

Rigtig meget held og lykke - glædelig jul og godt nytår:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce