Svar: Dreng på 7 år, social udvikling

---

Kære A.

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres dreng og alle dine tanker :)

Jeg har tænkt en del over dit brev, for der er så mange ting, som kan spille ind, og jeg kan naturligvis ikke udelukke, om jeres dreng har nogle sociale udfordringer, som han skal have hjælp til. Jeg har jo heller ikke mødt hverken jer eller ham, så mine tanker dannes udelukkende ud fra det, du her beskriver:)

Umiddelbart, så lyder det som om, at I har en meget dejlig dreng, der på mange måder faktisk hviler i sig selv. Han er en kvik dreng, der kan rigtig mange ting. Han følger godt med det faglige i skolen og er god til at sidde stille. Han lytter, spørger ind og vil rigtigt gerne lære - og han er også rigtigt god til at tage hensyn til andre.

I fortæller også, at han i familien er meget socialt orienteret. Han er god til at lege og leger fint med sin lillebror og sine kusiner. I ser ingen tegn på særinteresser, han har ikke nedsmeltninger, kan fint fungere med skift i hverdagen, nye oplevelser og overraskelser. Han elsker at dele sine oplevelser med jer, og I taler generelt meget sammen. Han tænker rigtig meget over tingene, og han kan meget fint forklare, hvorfor han ikke har lyst til en legeaftale: "Jeg er jo sammen med de andre fra 8-15 hver dag og til spejder om onsdagen, må jeg så ikke bare være hjemme resten af tiden". Hvor er det flot sagt, og hvor er det vigtigt at lytte til dette:)

Som jeg læser din beskrivelse, så trives jeres dreng i sin hverdag. Han savner ikke umiddelbart en bedste ven, han er ikke ked af det, men går glad i skole - men han orker ikke "det til tider udmattende spil, der skal til for at venskaber opstår og ikke mindst består", som du så fint selv skriver. Han trækker sig - og nogle gange kan det jo faktisk være en rigtig god taktik. At vælge at trække sig tilbage eller vælge at være alene kan nogle gange være en god strategi, det er ikke nødvendigvis problematisk. Men man skal naturligvis finde ud af, hvad det handler om.

Min umiddelbare tanke er, at jeres dreng måske er introvert. Det betyder, at hans personlighed og temperament gør, at han er mere eftertænksom og tilbageholdende. Han vil ofte foretrække at være hjemme, være sammen med den nære familie, mens andre (ekstroverte) trives i større grupper og nyder at være ude blandt andre. Hvis jeres dreng er introvert, så vil alt for mange mennesker tappe ham for energi, og han har brug for "alene-tid" for at lade op. At være introvert betyder ikke, at man er asocial, det betyder bare, at man foretrækker de nære og tætte relationer.

Der er nogle ting i det, I skriver, som tyder på, at det er det, han er - altså introvert. Det må han meget gerne være, og det er vigtigt, at I støtter ham og glæder jer over, at han ikke automatisk følger strømmen, men mærker efter, lytter til sig selv og gør ting med stor samvittighed og loyalitet. Han er ganske givet en rigtig god ven, men det er ikke sikkert, at hans bedste ven skal findes i klassen.

Det er super godt, at han går til spejder. Hans bedste ven skal måske findes uden for skolen, fordi man her mødes om en specifik interesse, som man så kan gå i dybden med. Det er netop vigtigt at vælge fritidsinteresser, der passer til hans temperament. Det kunne måske også være f.eks. musik, det at lære at spille et instrument, kunne være noget for jeres dreng. Hvor f.eks. fodbold godt kan være svært for ham at deltage i, hvis han oplever det voldsomt og konkurrencepræget. Jeg ved ikke, om børnenes spiller fodbold i frikvartererne, men hvis de gør det, og det ikke interesserer ham, så skal det være helt okay, at han ikke deltager. Har han lyst til at være med, så skal han naturligvis kunne være med, men har han ikke lyst, så skal han kunne sige nej tak - uden at han så bliver set som en, der mangler sociale kompetencer.

At han nogle gange trækker sig eller foretrækker sit eget selskab, kan altså godt handle om interesseforskelle. At han har nogle andre interesser eller behov for at fordybe sig i nogle andre aktiviteter end sine klassekammerater - og det kan her være godt at finde andre med samme interesser uden for skolen, så følelsen af venskab og gruppefølelsen skabes via fritidsaktiviter.

Når det så er sagt, så skal man naturligvis overveje, om andet kan spille ind. Når man har et barn, der, som jeres dreng, altid "har været lidt anderledes i forhold til det sociale", som du skriver, så er der naturligt lidt ...

---

---

... overvejelser at gøre sig. Man skal f.eks. overveje, om han mangler nogle sociale kompetencer, som gør det svært for ham at deltage i fællesskabet, hvorfor han trækker sig. Børn udvikler naturlig sociale færdigheder med tiden, og nogle børn har behov for ekstra støtte. Men, det lyder ikke umiddelbart til at være tilfældet hos jer.

Man skal også overveje, om han har haft nogle negative oplevelser, at andre børn har afvist ham, været efter ham, udsat ham for mobning.. så han trækker sig, fordi han på den måde søger at undgå sådanne konflikter. Det lyder heller ikke til at være tilfældet, men det er naturligvis noget, som både I og skolen skal være opmærksomme på. Her vil jeg lige nævne, at noget at det vigtigste i arbejdet mod mobning er tolerance, og at jeres dreng naturligvis skal have lov til at være den han er:)

Angst, hæmmende generthed osv. kan naturligt også være en årsag til, at børn har svært ved at deltage i forskellige sociale situationer.. men igen - det lyder ikke til at være tilfældet hos jer.

Jeg synes, det er rigtig fint, at I hjælper ham med legeaftaler, at I søger for at invitere til fødselsdage, nogle gange tager et par legekammerater med hjem, når I henter osv. Måske har I spisegrupper i klassen - bak endelig op omkring det.

Det er også rigtig godt, at I støtter ham i at gå til spejder og andre aktiviteter, som han viser lyst og interesse for - fordi han kan have meget stor glæde af at mødes med nogen, som har samme interesser, som han selv. Samtidig er det rigtig godt for hans selvfølelse, hvis han går til noget uden for skolen, som han kan og brænder for. Der er noget sejt i at kunne sige f.eks. "jeg er spejder". Så på den måde skal I fortsat hjælpe ham med at møde nye mennesker, være i nye situationer, støtte ham i at have forskellige sociale kontakter.

Men I skal også anerkende, at han måske ikke hører til "de mega sociale", fordi han måske er introvert og derfor i sin personlighed er mere eftertænksom og tilbageholdende. Introverte er ofte meget kreative, og de har ofte en god evne til at kunne fordybe sig og koncentrere sig. De er ofte rigtig gode til at lytte og er meget opmærksomme på detaljer - og dermed ofte også gode til at sætte sig ind i og kunne forstå andre mennesker.

---

---

Du spørger, om kan kan risikere at pådutte ham en "forkerthed", og ja, det kan man jo sådan set godt, hvis man forventer, at han skal være mere ligesom de andre, og at det er mere rigtigt at være udadvendt, social og dermed ekstrovert. Men det er ikke forkert at være introvert, og han skal have lov til at være, som han er. Og et eller andet sted, så kan man måske også sige, at når man trives i sit eget selskab, så er man mindre afhængig af andre, for at føle sig tilpas. Så jeres dreng er måske mindre påvirkelig af andres meninger og forventninger, hvilket kan være ret stærkt, når man er 7 år gammel og går i skole.

Du spørger også, om det er lettere at gå igennem livet som anderledes, hvis man har en diagnose - og her tænker jeg at svaret nok er både og. For nogle vil det være det - hvis man har en diagnose, så giver det ofte en forklaring på de udfordringer, som man oplever, hvilket kan give en større selvforståelse. En diagnose giver ofte også adgang til specifik støtte f.eks. i forbindelse med uddannelse og lignende. Og så kan en diagnose åbne døre for fællesskaber med andre mennesker, der har det som en selv.

Men at have en diagnose kan også medføre visse fordomme eller stigmatisering, en oplevelse af at man bliver holdt udenfor, fordi man er anderledes, hvilket naturligt kan påvirke ens sociale liv og også ens adfærd negativt. Man kan også forestille sig, at man med en diagnose måske kan føle sig begrænset, føle, at der så er visse ting, man ikke mestrer og derfor begynde at miste troen på sig selv og egne evner.

Jeg tænker umiddelbart, at I skal forsøge at vurdere, om jeres drengs tilbagetrækning f.eks. handler om, at han ikke rigtig har interessefælleskab med sine klassekammerater, at han er introvert i sin personlighed osv. Eller om det handler om, at han bliver holdt uden for, er ked af at skulle af sted eller lignende. Det er meget vigtigt, at han kan være i skolen, nyde at være i skolen, har det godt med at være en del af klassen, også selvom han nogle gange foretrækker at være for sig selv.

Jeg håber, at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej :)

Rigtig meget held og lykke med ham fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---