Svar: Rutiner og søvn
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er altid lidt svært, når børn begynder at gå fra tre til to lure, fra to til én lur, og når de på et tidspunkt helt begynder at springe luren over. Og det er altid lidt komplekst, når det kommer til søvn og søvnbehov. Jeg vil dog meget gerne dele lidt tanker med dig:)
Det er helt naturligt, at din datter kan virke ekstra træt nu, hvor hun er gået over til én længere lur dagligt. Og det kan sagtens være sådan, at der hos jer er tale om en kort periode, så det ændrer sig af sig selv i løbet af få uger. Du kan f.eks. forsøge at lægge hendes bad ind om formiddagen, i stedet for om eftermiddagen. Et bad vil ofte aktivere hende ekstra og dermed forlænge hendes vågenperiode lidt, samtidig med at kroppen godt en time efter badet lettere vil finde ro. Det kan derfor være en måde at forlænge tiden om formiddagen og samtidig forsøge at hjælpe hende med at kunne sove en lidt længere middagslur.
Når det så er sagt, så lyder det som om, at din datter måske stadig visse dage har behov for to lure dagligt - ofte vil der nemlig være tale om en overgang, så hun nogle dage fint kan klare sig med en enkelt lur, men andre dage stadig har brug for de to lure og de afbræk, som disse lure giver hende. Hvis hun ikke får sine lure, altså får dækket sin dagssøvn tilstrækkeligt, så giver det nemlig ikke nødvendigvis bedre søvn i sidste ende, fordi hun, som du også selv skriver, ender med at blive overtræt og derfor får sværere ved at falde i søvn. Det kan både have betydning for middagsluren og om aftenen:)
Derfor kan det godt være, at du i en periode skal tilbyde hende to lure, så de dage, hvor hun måske allerede virker putteklar kl. 9.30-10 kan du give hende en formiddagslur. Og så skal hun så have en lille ekstra lur f.eks. mellem 14.30-15. Og de dage, hvor hun fint kan holde sig vågen til klokken 11-11.30, så får hun middagsluren der, og kan så bedre holde sig vågen resten af dagen.
Hvis hun bliver puttet til en lille lur om eftermiddagen, så vil dette naturligt påvirke hendes puttetidspunkt om aftenen, som så vil komme til at ligge lidt senere. Det vil sige, at i stedet for, at hun puttes allerede kl. 18-18.30, så vil hun måske kunne blive puttet omkring kl. 19.30 i stedet, men det vil stadig være inden for rimelig tid ...
... i forhold til hendes alder og jeres hverdag. Hvis hun kommer op til samme tid om morgenen, så vil den times mindre nattesøvn kunne gøre, at hendes middagslur forlænges, og på den måde vil hendes rytme måske stille og roligt indstille sig på, at hun f.eks. begynder at kunne sove ca. 2 timer til middag.
Det betyder igen, at hun vil få mere overskud til netop at kunne nøjes med kun en lur dagligt. Når middagsluren er længere, vil eftermiddagen ikke blive så lang, og du undgår, at hun bliver så overtræt sidst på dagen.
Hendes samlede søvnbehov er 13-13.5 times søvn i døgnet, og på sigt kan det f.eks. godt være fordelt sådan, at hun sover ca. 11-11.5 time om natten f.eks. fra kl. 19.30/20 til 06.30, og om dagen kan hun så sove ca. 2 timer f.eks. mellem 12-14... Lige nu sover hun jo faktisk ca. 12 timer om natten, og derfor er det helt naturligt, at hun ikke kan sove mere end ca. 1 time og 15 minutter om dagen. Samlet set får hun sit søvnbehov rigtig fint dækket, men det er naturligt svært for hende at nøjes med en middagslur på en time. Man kan sige, at dagssøvnen bliver lidt for kort og nattesøvnen en smule for lang, selvom det naturligt er meget firkantet sat op:)
Hvis det viser sig, at hun har gavn af nogle dage at få to lure dagligt, men at hendes 2. lur kommer til at ligge så sent, at hendes puttetidspunkt bliver senere endnu, så kan man nogle gange også gøre det, at du lader hende sove det længere om morgenen. Hvis hun feks. først vågner, når klokken er 7-7.30, så vil hun naturligt kunne sove en senere middagslur - og nogle gange vil det her faktisk være helt okay, at middagsluren så kun er på 1 time og 15 minutter, fordi den ligger det senere. Samlet set, vil hun altså godt kunne trives med at søvnen er fordelt, som den er lige nu, forskellen er, at tidspunkterne er lidt anderledes. Så hun som nu sover ca. 12 timer om natten, det vil sige fra ca. 19-19.30 til 07-07.30, og om dagen sover hun så ca. 1. time og 15 minutter f.eks. mellem kl 12.30-13.45.. Det vil også for nogen kunne fungere godt.
Der er altså ikke en bestemt måde at gribe det an på, det afhænger helt af situationen og de signaler og behov din datter viser. Men jeg håber, at mine tanker kan hjælpe lidt videre på vej til en løsning hos jer:)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.
Svært ved at sove indendørs og puttes til natten
Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...
30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Uro ved aftenputning - 13 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






