Annonce

Annonce

Svar: Sprog - mig og dig


25. oktober 2023

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor til H

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)

Jeg har helt bestemt indtryk af, at I forældre er meget omsorgsfulde og anerkendende i jeres måde at møde jeres dreng på, og det skal I endelig blive ved med at være! Også selvom den ældre generation måske har en anden mening;)

H. er super godt med sprogligt, og det er dejligt, at I mærker så stor en lyst til at lære nye ord og kommunikere mere og mere med netop ord. Det er bare om at fylde på:)

Det er helt naturligt, at han siger "dig" om sig selv. Det sker netop ofte, fordi du naturligt har brugt netop hans navn og dig om ham, og naturligt sprogligt ikke kan sige jeg, når du taler om ham.. men det skal nok komme :)

De fleste børn er i 2 års alderen, når de begynder at bruge ord som "mig" og "min". Stille og roligt kommer flere ord til, og i 2-3 års alderen vil man kunne høre ord som han, hun, de og vi i barnets sprog, ligesom ejestedord som f.eks. "hans" dukker op. Det kommer stille og roligt i takt med, at sproget gradvist udvides. Børn får naturligt forståelse for, hvordan visse ord kan repræsentere forskellige personer og også deres ejendele - det er dog helt normalt, at børn i 2-3 års alderen kan sige "min, min, MIN!" om ting, som ikke er deres;)

I 2års alderen forventes det også, at barnet begynder at sætte 2 eller 3 ord sammen til korte sætninger f.eks. "mig gynge". Barnet begynder så småt at bruge ord i flertal f.eks. "biler", ligesom barnet begynder at bruge ejefald i en sætning f.eks. "mors bil". I denne alder vil barnet også begynde at kunne enkelte forholdsord som "i", "på" og "under".

I 2års alderen vil barnet også begynde at sige sætninger, hvor ordene har to stavelser (altså 4 stavelser i alt) f.eks. "bamse sover". Derudover vil børn i denne alder også begynde at forstå talte sætninger med flere ord. Han vil f.eks. kunne forstå, hvis du siger "bamse sover i sengen".

For at hjælpe ham med at lære forskel på f.eks. min og din, så kan du bruge gentagelser og enkel kommunikation. Så når I f.eks. sidder og spiser ved bordet, drikker af en kop, så kan du pege på hans kop og sige "det er ...


Annonce

... din kop", derefter kan du pege på din kop og sige "det er min kop". Det samme, når du leger på gulvet, og I sidder med hver sin bil eller lignende. "Det er mors, det er min", det er H´s, det er din".

Du kan også bruge illustrationer i en bog, sætte ord på "pigen har kjole på, det er pigens kjole". "Drengen leger med en blå bil, det er drengens bil" og f.eks. fortsætte fortællingen med "du har også en bil, din bil er grøn" og "mor har en bil, mors bil er hvid" osv.

Du kan på samme måde lære ham "mig" og "dig, når I f.eks. spiser sammen og du lægger mad på tallerkenerne "det er til dig", "det er til mig", "en kartoffel til dig, H." og "en kartoffel til mig, mor" osv.

Det er helt normalt, at H. lige nu har flest navneord i sit ordforråd, og du skal endelig blive ved med at fylde på. Sæt ord på kroppen, legetøj, mad, drikke osv. Så han hører så mange ord som muligt fra hverdagen og de ting, som I naturligt beskæftiger jer med. Han må meget gerne lære sin krop at kende med øjne, ører, næse, hår, navle, tæer osv. osv. Når han f.eks. får tøj på, så sæt ord på blusen, der skal over hovedet, armene der skal ud i ærmerne, strømper der skal på fødderne osv.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Læs billedbøger for ham dagligt og tal om alt det I læser, peg på illustrationerne, når du taler om dem, så han kobler ordet og illustrationen sammen. Du kan også omkring 2 års alderen begynde at lære ham farverne som rød, blå, gul og grøn... Hvis han selv peger på noget, så skal du endelig følge ham og sætte ord på det I oplever og ser sammen.

Det er også vigtigt, at du bruger de forskellige ord i sætninger og ikke kun lærer ham enkelt stående ord. Hvis du f.eks. gerne vil lære ham ordet mælk, så kan du naturligvis sige "mælk", men du må gerne sætte det i en sætning "mælken smager godt", "hmmm, dejlig mælk", "mælken er i din kop" osv. Det samme, når I f.eks. øver farver - "gul - solen er gul", "rød - "bolden er rød", "blå - ballonen er blå". Så han hører, du peger, sætter ord på, bruger ordet i sætninger...

Det er dejligt, at I kan kommunikere så fint sammen, og jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce