Annonce

Annonce

Svar: Hvornår skal jeg stoppe med at amme og hjælp til egen seng


21. september 2023

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære K

Tak for dit brev og dine spørgsmål :)

Det lyder som om, at det er gået rigtig fint med at vænne sig til dagplejen, og det er super med de to lure dagligt - formiddagslur og middagslur. Det er også rigtig fint, at du lige nu ammer om eftermiddagen - når I har været adskilt, er det en rigtig dejlig måde for jer begge at mødes på.

Det anbefales at amme til 12 måneders alderen, eller så længe både mor og barn trives med det. Og antallet af amninger vil gradvist blive nedsat i takt med, at barnet bliver ældre, spiser mere rigtig mad og drikker mere vand af kop, så behovet for mad og væske dækkes på denne måde.

De fleste børn vil i 9 måneders alderen have behov for 3 amninger i døgnet, og de kan f.eks. hos jer ligge eftermiddag, aften og sen aften. Det betyder, at jeres dreng stille og roligt skal lære at sove igennem uden mælk om natten. I 10-12 måneders alderen vil 2 amninger ofte være passende, og jeg vil her anbefale, at det er amningen om eftermiddagen, som I fjerner, men at I bibeholder amning aften og sen aften.

Det kan godt være, at jeres dreng af sig selv begynder at sige fra og ikke længere viser interesse i brystet, når han ammes mindre. Men det er ikke sikkert, og det er ikke noget, som du umiddelbart vil kunne forvente vil ske. Ofte vil det være dig, der skal tage en beslutning om, at du vi stoppe amning - og som udgangspunkt er det en god idé at trappe ned og gradvist ud af amningerne. Jo færre gange du ammer, jo mindre mælk vil du naturligt producere, og på den måde vil din krop bedre kunne følge med, og produktionen nedsættes. Hvis du, som nu, ammer op til 4 gange dagligt og stopper fra den ene dag til den anden, så kan du risikere at få problemer med f.eks. brystbetændelse, ligesom din dreng også kan blive rigtigt ked af det, når og hvis brystet pludselig fjernes helt.

Jeg vil derfor umiddelbart anbefale, at I starter med at fjerne amningerne om natten. Det vil sige, at når du har ammet ham sen aften eller først på natten, så skal han ikke ammes mere, og næste morgen kan han blive tilbudt morgengrød og vand af kop.

Sen aften kan også være tidlig nat. Du fortæller, at du ofte ammer 1-2 gange om natten, og det betyder, at det er den ene af disse amninger, som du skal vænne ham fra. Det vil sige, at du skal amme ham omkring kl. 19.30, som nu, og så amme ham f.eks. et sted mellem kl. 23-01 - hvornår han nu vågner - og derefter så ikke amme ham mere, før næste eftermiddag, hvor I mødes via amning igen:)

Du må gerne sove med en t-shirt eller lignende på, så han ikke selv kan finde brystet om natten. Det er dig, som styrer, hvornår han kan ammes. Der er også den mulighed, at far tager over efter midnat, og du sover et andet sted - når du ikke er der til at amme, så er den løsning naturligt udelukket, men jeres dreng kan sove på din plads i sengen, og far kan give ham al den nærhed, tryghed og trøst, som han viser behov for - men ikke amme ham.

Jeres dreng er i separationsfasen lige nu, hvilket gør det ekstra svært at fjerne brystet helt. Han vil i denne alder naturligt være ekstra brystsøgende, vise ekstra behov for at have dig nær, og dette forstærkes også af, at I er adskilt i dagtimerne. Derfor tænker jeg, at du nok er nødt til at bibeholde amningerne lige nu, hvis I skal undgå alt for meget gråd og ulykkelighed... Men at bibeholde amningen om eftermiddagen, vil være rart for jeres dreng, og jeg tænker, at det også vil være rart for dig, at du ikke længere behøver amme om natten, og du stille og roligt måske kan begynde at få lidt mere sammenhængende nattesøvn.

Med hensyn til putning i egen seng, så vil det være rigtig godt, hvis du ammer ham, og derefter putter ham over i sengen, når han næsten sover, men dog er vågen nok til at registrere, at du putter ham i hans seng. Du skal her sidde hos ...


Annonce

... ham, holde dine hænder beroligende på ham, synge en godnatsang eller lignende og på den måde forsøger at lulle ham ind i søvnen. Men igen - det kan være svært at vænne ham til dette nu, hvor han er i separationsfasen.

En mulighed er derfor, at du lige nu vælger at lægge dig med ham om aftenen, ammer ham i din seng og lader ham sove i din seng. Du skal her naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Han er jo rigtig godt igang motorisk, og han må ikke kunne trille ned af din seng og komme til skade. Men hvis du kan lade ham sove i din seng, så kan du sen aften, når du selv går i seng, amme ham igen - og der så putte ham over i egen seng, hvor han så kan sove videre resten af natten. Så han på den måde vænnes til at sove om natten i egen seng.

Når du ammer ham liggende, så skal du forsøge at trække brystet til dig, før han sover helt, så han lærer at falde i søvn uden at have brystet i munden. Det er vigtigt for, at han kan lære at sove i egen seng, at bryst og søvn adskilles. Du skal helst nå dertil, hvor han slipper dit bryst, smiler til dig og triller om på siden og sover.

Jeg forstår godt, at amningen gør, at du ofte føler dig låst. Der er derfor naturligt også den mulighed, at I giver jeres dreng en flaske. Det er ikke sikkert, at han vil have den, og ofte vil man ikke anbefale at introducere flaske i denne alder, fordi han skal af med den igen i 1 års alderen. Det kan virke lidt skørt at vænne ham til den nu og så tage den fra ham igen, når han er 12-14 måneder gammel. Modsat, så kan man også sige, at hvis flasken kan gøre, at far kan putte, og jeres dreng kan lære at sove i egen seng, og dette ritual kan fungere rigtig godt for jer de næste 3-5 måneder, så kan det også være en god prioritering.

Fordelen ved flaske er jo netop, at far også kan give den, og du dermed har frihed til at lave andre ting. Og så kan flasken også gives direkte i sengen, hvor I ønsker at lære jeres dreng at sove. Det er dog vigtigt, at I eleverer hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt, hvis han tilbydes flaske direkte i sengen.

Når det så er sagt, er der dog igen garanti for, at jeres dreng vil acceptere en flaske, hvis I introducerer den nu. Han kan sagtens være så glad for brystet, at flasken ingen interesse har. Men I kan naturligvis forsøge.

Hvis I vælger at forsøge med flaske, så er det en god idé, at I f.eks. prøver at give den aften eller sen aften, så du stadig bibeholder amning om eftermiddagen lige nu. Og at I kun udskifter én amning med flaske - igen for at sikre, at din krop kan følge med, og dit ammestop ikke sker for hurtigt.

Det er ofte en god idé at introducere en godnatgrød i denne alder, og det kan faktisk være en god idé at have en rytme, hvor han efter aftensmaden får et bad, derefter godnatgrød, bliver ammet eller får en flaske og puttes til natten. Far kan med fordel tage over med hensyn til både bad og godnatgrød, da det vil gøre det lettere for far også at putte, hvis mor en aften ikke er hjemme.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil sige, at en aftenrutine f.eks. kunne se således ud:

Aften 18: Aftensmad, spiser med af familiemaden, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme og gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød ca. 19.15-19.30, vand eller mme af kop. Får derefter børstet tænder.

Ammes eller flaske og puttes til natten ca. 19.30-20.

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes eller flaske og sover videre til næste morgen uden yderligere mælk.

Der er altså lidt forskellige muligheder, når det kommer til at vænne jeres dreng fra brystet, vænne ham til at bryst og søvn er adskilt, og også vænne ham til at sove i egen seng. Jeg håber, at mine tanker kan hjælpe lidt på vej i forhold til, hvad I tænker vil kunne fungere bedst for jer :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce