Svar: Stramt læbebånd
Kære du
Tak for dit brev :)
Læbebåndet sidder på bagsiden af over- og underlæbe og hæfter på gummen i enten over- eller undermund (vi har to læbebånd, et under overlæben og et under underlæben), og nogle børn bliver født med et meget stramt eller meget kort læbebånd.
Det er ofte uden større betydning, hvis barnet fødes med et kort eller stramt læbebånd, men for nogle nyfødte, giver det problemer med at spise. Når det lille barn skal spise af bryst eller flaske, så skal barnet krænge sine læber udad og svøbe omkring brystet eller flasken, når barnet sutter. Hvis læbebåndet er meget stramt eller kort, så er det svært for barnet at krænge læben tilstrækkeligt ud, og dermed svært at lave tilstrækkeligt vakuum, og dermed også svært at få mælk nok ud. Når man er opmærksom på stramt læbebånd, er det altså ofte i forbindelse med spisning ved fødslen. Hvis barnet fint kan spise og tager fint på, så gør man ofte ikke noget ved det.
Man kan skelne mellem forskellige grader af læbebåndsstramning:
Mild stramning: Læbebåndet er lidt tykt eller kortere end normalt. Der er en minimal begrænsning af læbens bevægelse, og funktioner som amning, sutning og tale udføres tilfredstillende.
Moderat stramning: Læbebåndet er tykkere eller kortere end normalt. Der er en begrænsning af læbens bevægelse, som påvirker barnets evne til at sutte korrekt, danne bestemte lyde og udføre visse mundfunktioner som at kysse eller strække læberne fuldt ud.
Alvorlig stramning: Læbebåndet er betydeligt tykkere eller kortere end normalt. Der er en markant begrænsning af læbens bevægelse, og barnets mulighed for at udføre mundfunktioner korrekt - f.eks. sutning, spisning, tale og måske også udviklingen af kæbe og tænder. Der kan være udtaleproblemer og også påvirkning af ansigtsudtryk.
Ekstrem stramning: Læbebåndet er meget tykt eller ekstremt kort. Der er en alvorlig begrænsning af læbens bevægelse eller ingen bevægelse overhovedet. Amning og sutning kan være umuligt, og der er markante udfordringer med tale og ansigtsudtryk.
Når jeg læser din beskrivelse af din datter, så lyder det ikke som om, at hun generelt har haft problemer med at spise - jeg ved dog ikke, om du har ammet eller givet flaske. I hvertfald spiser hun godt i dagplejen, og du beskriver også umiddelbart en pige, der vokser og udvikler sig som hun skal. Selvom man har konstateret et stramt læbebånd, da hun var spæd, så er det derfor sandsynligvis ikke noget, man har gjort yderligere ved, netop fordi hun trivedes med det og udviklede sig fint.
Men du beskriver nu en pige, hvor læbebåndet er så stramt, at du ikke kan løfte hendes overlæbe, når hun f.eks. skal have børstet ...
... tænder, og du fortæller også, at du kan se, at læbebåndet ser ud til at påvirke hendes tænder.
Du fortæller også, at hun nu har problemer med spændinger i kæben og nakken, og jeg tænker faktisk, at der godt kan være en sammenhæng her.
Hvis børn har et meget stramt læbebånd, så kan det naturligt påvirke musklerne og vævsstrukturen i munden og kæben, og være med til at skabe spændinger. Det kan give ekstra smerter i kæben f.eks. under spisning, hvor hun naturligt skal tygge, og det kan også give problemer med at åbne munden tilstrækkeligt højt op, hvis der er spændinger i kæben. Vedvarende spændinger i kæben kan naturligt også påvirke tænderne og forårsage tandproblemer f.eks. bidproblemer senere hen. Derfor er det rigtig godt, at du har været opmærksom på og stadig får det behandlet :)
Det er bestemt ikke alle børn, som har et stramt læbebånd, som vil opleve spændinger i kæben, men jeg kan ikke udelukke, at der kan være en sammenhæng, og du skriver jo, at både kranio sakral terapeuten og kiropraktor har konstateret, at hun har spændinger i kæben og i nakken.
Du skriver, at hun bruger sut - og et meget stramt læbebånd ville normalt gøre det lidt svært at holde sutten i munden. Det problem har hun dog ikke. Men hun kan naturligt godt søge sin sut ekstra meget, hvis hun har ondt i kæben... og hun har måske fundet en måde at bruge sutten på, som fungerer for hende:)
Jeg tænker faktisk, at du bør drøfte det med jeres læge. Det vil være rigtig godt at få en vurdering af din datters læbebånd, kæbe og tænder - og det er egen læge, som skal henvise jer videre til en børneafdeling, hvor man kan vurdere, hvorvidt det er noget, som man bør gå videre med og behandle.
Der er også den mulighed, at du kontakter børnetandplejen og spørger, om de vil se hende og vurdere hendes læbebånd og påvirkningen af hendes fortænder. Men hvis man skønner, at det skal behandles, så tænker jeg umiddelbart, at dette skal ske via børneafdelingen. Tal derfor med jeres læge omkring det.
Hvis det viser sig, at hendes læbebånd påvirker hendes sprogudvikling, så skal der naturligvis også sættes ind her, men det vil man først kunne vurdere, når hun bliver ældre og naturligt får mere sprog:)
Hvis det viser sig, at hun har så stramt et læbebånd, at det påvirker hendes kæbe og nakke, og gør at hun har ondt, så er det naturligvis vigtigt at få det behandlet, for ja - det vil naturligt kunne påvirke hendes spisning, hendes søvn og hendes overskud.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre : )
Rigtig meget held og lykke med det hele, hvad I så end finder ud af, og du må naturligvis meget gerne give mig en tilbagemelding :)
God sommer! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
19. maj 2025 | Sygdom | 1 mdr.
Hej Vi har en baby, som godt kan være meget døsig og træt. Hun er svær at få...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre