Annonce

Annonce

Svar: Hvordan får vi vores 2 årige til at sove?


2. juni 2023

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Susanne

Tak for dit brev, dejligt at høre fra dig igen :)

Jeg har den holdning, at når børn græder, så har gråden en årsag, og hos jer lyder det som om, at gråden skyldes utryghed. Altså at jeres dreng føler sig mere tryg ved at overgive sig til søvnen, når I er der. For når han først sover, så sover han faktisk godt, det er selve det at overgive sig til søvnen, som er svært for ham.

Derfor er jeg ikke tilhænger af, at I begynder at gå fra ham, og han så skal græde - heller ikke selvom det er kortvarigt. Jeg tænker, at det er vigtigt, at han stadig føler sig tryg ved at være i sin seng og forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Og mit forslag til derfor være, at I forsøger gradvist at vænne ham til, at han godt kan ligge alene i sin seng, det er ikke utrygt, det er ikke farligt, men okay.

Når det så er sagt, så vil jeg også sige, at det er helt i orden og helt naturligt, hvis det tager 15-20 minutter for ham at falde i søvn. Vi voksne bruger ofte også lidt tid på at overgive os til søvnen, og det er vigtigt, at vi prioritere denne tid hos vores børn. Også større børn kan have glæde af, at vi sidder ved sengekanten og læser et par bøger, før de skal sove. Det er derfor rigtig godt, at I bibeholder dette ritual.

Det er også rigtig godt, hvis han kan have en puttebamse eller lignende, fordi den kan fungere som substitut for jer, og den vil også kunne hjælpe ham, når han nogle gange vågner om natten. Men, jeg forstår naturligvis godt, hvis I føler, at 1 time er for lang tid at bruge på putning - især hvis det begynder at blive sådan, at I skal bruge længere og længere tid, hver gang han skal puttes:)

Jeg vil anbefale jer at bruge det, som jeg kalder "stryge-tøj-metoden". Den går ud på, at I efter at have læst historie osv. som I plejer, stiller jer på værelset eller lige ved døren og stryger tøj, lægger vasketøj sammen eller lignende. Det er vigtigt, at I står sådan, at jeres dreng kan se jer, så han ikke behøver rejse sig i sin seng, for at blive betrygget i, at I stadig er der eller er nødt til at stige ud af sin seng ...


Annonce

... for at lede efter jer.

Når I står og lægger tøj sammen eller stryger tøj, så signalerer I, at når han sover, så har I noget kedeligt at lave. Der sker ikke noget spændende, der er ikke noget, som han går glip af, og derfor kan han lige så godt lægge sig til at sove.

Når I står i nærheden og laver noget praktisk, så kan I også tale med ham. Det er faktisk vigtigt, at I småsludrer lidt med ham og ikke ignorerer ham. Han kan kalde "moar?" eller "faar?", og I kan svare "ja, jeg her lige her" eller lignende, så han hører, at I stadig er der, I er ikke forsvundet, selvom I ikke sidder ved siden af sengen. Og han kan samtidig se jer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

At ordne vaske- og strygetøj giver også mulighed for, at I går. I kan f.eks. sige "jeg henter lige en skjorte mere", så går I ud, er kortvarigt væk, og kommer tilbage med en skjorte i favnen, som I så stiller jer og stryger. På den måde kan I vænne ham til, at I går kortvarigt, og I har et formål med at gå, som ikke handler om, at han skal være alene eller falde i søvn alene, men som handler om, at I blot henter en skjorte. På den måde kan I vænne ham til, at det ikke er farligt, at I går, og at han kan stole på, at I kommer tilbage.

Stille og roligt kan I så begynde at forlænge tiden lidt, hvor I er væk. Aldrig så længe, at han begynder at græde, for det er ikke meningen, at han skal blive ked af det og usikker på jer og på, om I kommer tilbage. Men gradvist forlænge tiden, før I kikker ind til ham igen. Det er vigtigt, at han hele tiden er tryg ved at sove og forbinder det at skulle sove med noget rart.

Og næste skridt kan så være, at I begynder at gå mere væk og er væk i lidt længere tid af gangen - f.eks. siger "jeg skal lige ud at tømme opvaskemaskinen, så kommer jeg igen", og han kan høre, at I er i køkkenet, klirrer med glas, tallerkener osv. Han kan høre, at I stadig er der, og han er til den tid vant til og tryg ved at ligge i sin seng, og han ved, at I kommer tilbage efter lidt tid - og han er derfor helt tryg ved at skulle sove.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce