Svar: Græder i mormors arme

---

Kære L

Tak for dit brev og fine spørgsmål om, hvad der sker lige nu :)

Der er nok ingen tvivl om, at udvikling spiller ind hos jer. Din datter er nu 4 måneder gammel, og mange børn vil i denne alder begynde at vise lidt angst for fremmede - og selvom mormor har været på besøg tit og derfor ikke er "fremmed" som sådan, så er hun stadig fremmed sammenlignet med dig.

Din datter er i gang med at knytte sig til dig. Det sker gradvist i takt med, at I lærer hinanden mere og mere at kende, og hun vil naturligt knytte sig til dig, som er den person, der passer og plejer hende hver dag.

Du har sandsynligvis lagt mærke til, at hun ofte følger dig med øjnene, når du bevæger dig rundt i rummet. Hun smiler mere til dig end til fremmede, hun trøstes bedst af dig, når hun er træt eller bliver ked af noget. Hun bruger dig som en tryg base, hvorfra hun kan observere verden - hun fornemmer, at hun netop i din favn kan være tryg.

Hun har en alder, hvor hun naturligt følger mere og mere med i, hvad der sker omkring hende. Hun kan se længere nu, fornemmer rummet på en helt anden måde end tidligere. Hun er nu mere bevidst om, hvorvidt hun er hjemme eller ude - og hun er også mere bevidst om, hvorvidt det er mor eller f.eks. mormor eller en anden, der holder hende. I denne alder er det derfor helt naturligt, at hun kan reagere med gråd og ulykkelighed, hvis man f.eks. lader hende gå fra arm til arm, eller hvis nogen kikker meget direkte på hende, ligsom hun kan bryde ud i gråd, hvis andre end mor tager hende op.

Det I oplever, er altså helt naturligt, selvom jeg godt kan forstå, at det kan virke frustrerende, og at mormor kan blive ked af det, når lillepigen pludselig bryder ud i gråd, fordi mormor tager hende op. Det er dog et helt naturligt udviklingstrin, og det er vigtigt, at I tager det så stille og roligt som muligt.

Jeg tænker, at du skal tale med din mor om, at det ikke handler om, at mormor bliver valgt fra, men at det handler om, at lillepigen er igang med at udforske sin omverden, at hun kan se længere, at hun nu er langt mere bevidst og har mere rumfornemmelse, - og at hun i den ...

---

---

... forbindelse har brug for mere tryghed, og det får hun hos sin mor. Du er hendes primære omsorgsperson, og lige nu er det mest trygt at være hos dig.

Derfor er det også vigtigt, at I ikke presser igennem, at hun skal holdes eller trøstes af mormor. Det er vigtigt, at det er dig, som er der for hende, og mormor kan så være på sidelinjen.

Din datter skal være i din favn, og så kan I godt småpludre, berolige og betrygge, sætte ord på, at mormor er der, og at mormor er sød og elsker hende højt. Når lillepigen er i din favn, så vil hun forhåbentlig have lidt mere mod til at smile og pludre med mormor og stille og roligt finde ud af, at mormor ikke er farlig. På den måde kan mormor naturligt stille og roligt blive en tryg person, og mormor kommer til at holde hende igen, men det skal ske i din datters tempo og ikke tvinges igennem.

Hvis mormor holder din datter, og hun så bliver ked af det, så er det vigtigt, at mormor med det samme giver hende tilbage til dig. Mormor skal ikke forsøge at trøste og berolige, men i stedet signalere, at hun faktisk lytter til din datter og hendes behov - og når lillepigen så er tilbage i din favn, så kan både du og mormor smile, berolige og småpludre med hende, så hun oplever, at alt stadig er okay og ikke farligt.

---

---

Det er som nævnt et naturligt udviklingstrin, og din datter skal nok komme igennem det - det sker dog bedst, hvis I (både dig og din mor) kan tage det stille og roligt og vise lillepigen forståelse og rummelighed :)

At kunne rumme det betyder, at I (mormor) ikke tager det personligt, men netop anerkender, at dette er en helt naturligt del af lillepigens udvikling. I skal stadig ses, I skal stadig bruge tid sammen, og mormor vil altid være en del af jeres liv og hverdag, så jo mere afslappet I kan være omkring det, jo bedre. Når du på et tidspunkt har behov for, at mormor kan passe, så er din datter naturligt vant til mormor og helt tryg ved hende. Mormor vil være hendes sekundære omsorgsperson, som netop kan bruges, når mor ikke er der:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---