Svar: Hvornår skal man mærke liv?
Kære Kristine
Tak for dit brev og kæmpe stort tillykke med, at du venter dig - hvor er det dejligt! Og dejligt at høre, at graviditeten skrider stille og roligt fremad:)
Det er meget forskelligt, hvornår man mærker liv, når man er gravid. Nogle kvinder mærker liv allerede i uge 13-14, og andre kvinder først omkring uge 18-22. Kvinder, der har født før, mærker ofte liv tidligere, end kvinder, som venter deres første barn. Denne forskel hænger sandsynligvis sammen med, at kvinder, som har født før, kender til hvordan bevægelserne af det lille barn føles, og de genkender derfor bevægelserne tidligere.
Det spiller også ind, hvor moderkagen ligger placeret. Hvis moderkagen sidder foran på maven, altså ud mod dit maveskind, så kan det være sværere at mærke barnets bevægelser. Det kan faktisk også spille ind, når man kommer længere hen i graviditeten, fordi moderkagen kan virke lidt som en stødpude.
Det kan også spille ind, hvad man vejer. Kvinder som er overvægtige kan nogle gange godt kan sværere ved at mærke liv end kvinder, som er meget slanke...
Når man mærker liv tidligt i graviditeten, så føles det ofte som små bobler i maven. Nogen kvinder oplever det, som "en fisk der slår med halen", andre beskriver det som "små bitte slag på et trommeskind", nogen siger, at det føles, som at have "luft i maven". Ofte mærker man det meget svagt og kun en enkelt gang eller to, så er det væk igen.
Når man mærker liv senere i graviditeten, så vil bevægelserne være langt tydeligere. Ofte mærkes det især tidligt om morgenen, og aften og nat - ofte på de tidspunkter, hvor du selv ligger ...
... stille og holder dig helt i ro. I takt med at barnet vokser, så vil bevægelserne begynde at føles mere glidende, og man kan ofte også føle, at barnet puffer til maveskindet indefra, eller du vil kunne mærke, at barnet strækker sig, drejer sig rundt. Nogle gange vil du kunne mærke barnets fødder gennem maven, nogle gange vil barnet lægge sig sådan, at maven bliver helt skæv, og nogle gange vil du også kunne se, at din mave hopper, fordi den lille har fået hikke.
Fra uge 24 skal du føle liv dagligt. Selvom bevægelserne ændrer sig, og det kan føles forskelligt i takt med at barnet vokser i maven, så skal du have en følelse af at barnets rytme af bevægelser eller antallet af bevægelser er det samme hver dag.
Hvis du fra uge 24 ikke rigtig føler, at du har mærket barnet i maven, så start med at lægge dig ned og slappe af. Læg dine hænder på maven og snak gerne til den lille, du kan også forsøge at puffe lidt til maven. Hvis dette ikke hjælper, så kan du prøve at drikker et glas koldt vand eller spise lidt is - kulde kan være med til at "vække" barnet.
Hvis du efter 1/2-1 time stadig ikke mærker liv, eller hvis du oplever, at barnets bevægelser bliver gradvist mindre og mindre, så er det en god idé, at du kontakter fødeafdelingen, som du hører til.
Men lige nu skal du glæde dig over det spirende liv i din mave, og at du højst sandsynligt allerede har mærket liv derindefra - det er så dejligt :)
Jeg glæder mig til at følge dig videre - og jeg vil også anbefale dig meget min podcast "Din graviditet uge for uge" - som du kan høre via Podimo.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder






