Svar: Bøvser og luft - 3 mdr.

---

Kære Annas mor

Tak for dit brev - det er super, at du skriver tilbage, og du må naturligvis meget gerne bruge nogle af de svar, som jeg har givet andre - det er netop hele idéen med min brevkasse:) Og jeg tænker at det, som du også selv nævner, kan være rigtig rart og ofte lidt beroligende at læse om andre, som står i samme situation:)

Det er korrekt, at man ikke længere kan købe Enfamil AR, og den er efterhånden temmelig svær at få fat i. Man har tidligere kunne købe den hjem fra England, men det er efter Brexit også blevet svært og ikke mindst dyrt.

Du kan i stedet forsøge dig med Johannesbrødkernemel. Det er et fortykkelsesmiddel, som gør mælken tykkere i flasken. Når mælken er tykkere, så er tilbageløbet fra mavesæk op i spiserøret ofte mindre, og det er dermed lettere for barnet at holde mælken i maven. Johannesbrødkernemel kan ofte fås på apoteket, i Matas og i forskellige helsekostforretninger.

Til 200 ml modermælkserstatning skal bruges 1 gram (½ tsk.) johannesbrødkernemel. Så længe din datter er under 4 måneder, bør du lave én flaske af gangen.

Afmål den mængde vand, som du skal bruge til erstatningen og hæld det op i en gryde.

Kom den afmålte mængde johannesbrødkernemel i vandet og pisk godt, imens du varmer vandet og pulveret op. Det skal lige nå op at koge, imens du pisker, så tager du gryden fra varmen.

Afkøl jævningen til ca. 40 grader.

Pisk herefter modermælkserstatningspulveret ud i jævningen og flasken er klar til servering.

Hvis du bruger færdigblandet erstatning på brik eller bruger udmalket modermælk, så kan du lune mælken og derefter piske eller ryste den opmålte mængde johannesbrødkernemel sammen med mælken. Mælken vil stadig blive lidt tykkere, men ikke på samme måde, som hvis du starter med at koge det op med vand.

Du skal være opmærksom på, at mælken godt kan blive så tyk, at den ikke vil kunne komme ud af en almindelig flaskesut. Det vil derfor ofte være nødvendigt at bruge en vællingesut eller en sut til et større barn. Det anbefales normalt, at man følger aldersanbefalingerne, når man vælger flaskesut, da flaskesuttens størrelse og antallet af huller ændrer sig i takt med, at barnet bliver ældre. Men nogle gange kan det være nødvendigt at forsøge med en større sut. Når Anna ikke er ældre end hun er, kan en vællingesut godt være alt for stor for hende at håndtere, men I må forsøge jer frem.

I forhold til at sluge luft, så kan det generelt også være en god idé at kikke lidt efter forskellige typer af flaskesutter. Du kan, som du har læst i mit andet svar, købe anti-kolikflasker og flaskesutter. Der findes lidt forskellige typer, men de skulle alle kunne minimere luftindtaget under spisning. Du kan evt. også forsøge med en Medela Calma flaske. Den gør ofte, at måltidet varer lidt længere tid, og det kan derfor også være med til at gøre at der ikke sluges så meget luft.

Vær også opmærksom på at vinkle flasken sådan, at flaskesutten er fyldt op med mælk. Hvis der kommer luft i flaskesutten, så kommer der også luft i maven. Prøv også at give flasken, imens Anna sidder lidt mere oprejst og ikke ligger for meget ned.

Når du ammer, så er det en god idé, hvis du kan variere mellem de forskellige ammestillinger. Både fordi hun stimulerer og tømmer brystet forskelligt alt efter, hvordan hun er lagt til. Men også fordi ammeflowet, evnen til at holde mælken i sig osv. bliver påvirket af ammestillingen.

Bruger hun sut? Det kan være en god idé at afslutte et mælkemåltid ...

---

---

... med en sut. Det at sutte sætter gang i tarmbevægelserne, og det hjælper således mælk og luft igennem systemet.

Når det er sagt, så er det dog en god idé at I hjælper hende med at bøvse af, når hun har spist. Jo mere luft, der kan komme ud som bøvser, jo mindre luft skal igennem mave- og tarmsystem, og jo mere ro vil der naturligt ofte være i maven. Sørg for at hendes ryg bliver holdt lige, når hun skal bøvse og at hendes arme løftes lidt, så kan luften bedre finde vej op og ud.

Hvis hun bare sover og ikke bøvser inden for få minutter, så lad hende sove og læg så mærke til hende. Efter ca. 20-30 minutter, så vil hun sandsynligvis begynde at knirke lidt, smaske, virre lidt med hovedet, som tegn på, at der er en bøvs på vej. Hvis hun ligger på ryggen med hovedet drejet til siden, så vil hun måske kunne klare det selv og gylper hun lidt, så kan det komme op og ud.. hvis hun virker meget irriteret, så tag hende op, lad hende bøvse af, og se om du så ikke derefter kan putte hende igen, gerne med en sut, hvorefter hun så sover videre.

Med hensyn til skemad, så skal jeres datter ikke nødvendigvis begynde med skemad, fordi hun bliver 4 måneder og ej heller fordi hun f.eks. har lidt problemer med refluks. Der er flere signaler, som I skal lægge mærke til, som tegn på, at hun er klar.

Det anbefales, at I tidligst starter ved 4 måneder (17 uger) og begynder senest, når hun er 6 måneder gammel.. Og det er vigtigt, at hun er både fysiologisk og mentalt parat.

Fysiologisk parat:

- Hendes mave skal være i stand til at nedbryde fastere føde, maven fungerer, og hun har gode tarmlyde

- Hun begynder at savle mere. Det er tegn på, at der sker nogle enzymændringer i hendes spyt, så hun netop kan nedbryde den fastere føde bedre.

- Hun kan holde sit hoved selv. Og hun kan dreje sit hoved bevidst efter skeen.

---

---

- Hun åbner munden bevidst, og hun kan finde ud af at tage maden af skeen med munden. Hvis du giver hende d-dråber på en ske, så har du lidt idé om, hvorvidt hun kan finde ud af dette..

Mentalt parat:

- Hun skal virke interesseret i mad. Når du sidder med hende på skødet, så kan du fornemme, at hun er interesseret i den mad, som du f.eks. spiser. Hun følger din mad med øjnene, hun forsøger at række ud efter din mad. Hun virker søgende, smasker, og viser med sit kropssprog, at hun synes, det er rigtigt spændende, det du kommer i munden.

Øvrige tegn på parathed:

Derudover, så er et tegn også, at mælken ikke længere mætter hende. Hun begynder f.eks. at vågne flere gange om natten for at få ekstra mælk, søger brystet hyppigere, eller hun begynder at sluge sluge sine flasker og virker til at have behov for, at mælkemængden skal sættes yderligere op.

I første omgang vil det ofte netop være godt, at man forsøger at øge mælkeindtaget og f.eks. ammer hyppigere eller giver en flaske mere i døgnet - og hvis dette så ikke hjælper, så kan det være tegn på, at hun har brug for lidt skemad :)

Du må også gerne hjælpe Anna med at prutte, når hun ligger og presser. Hjælp hende ved at cykle med benene, bøje og strække benene, så hun bedre kan presse. Tryk hende også gerne lidt under fødderne, giv hende lidt massage i urets regning rundt om navlen. Når det er i urets retning, så følger du tarmen. Brug gerne lidt olie på dine fingre, så de glider lidt lettere. Du kan også finde særlige baby-mavemassage-teknikker ved at søge på nettet:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---