Annonce

Annonce

Svar: Ost, Nødder og Hørfrøolie


27. januar 2023

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev og alle dine fine spørgsmål omkring vegetariske kost til jeres datter og forskellige fødevarer:)

Det er rigtig godt, at I er opmærksomme på jeres datters indtag af forskellige fødevarer. Især de første 2 år er en lidt sårbar periode, når det kommer til barnets udvikling og vækst. I denne alder er det særlig vigtigt, at kosten indeholder tilstrækkeligt med energi, vitaminer og mineraler - herunder B12 vitamin.

Det er rigtig godt, at jeres datter får modermælkserstatning eller tilskudsblanding, da det vil være med til at give hende et vist tilskud af både B12, calcium og jern. Derudover er det rigtig godt, hvis du også giver hende ost, da det også vil være med til at sikre f.eks. kalk. Spiser I også æg? Det kan naturligt også have betydning.

Som jeg læser dit brev, så er det fisk og kød, som I ikke spiser, men I tilbyder jeres datter mælk, mælkeprodukter og måske æg...

Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens retningslinjer (som er det, du bør følge) er som følger:

Tilskud af B12-vitamin: Børn i familier, der lever vegetarisk med sparsomt eller ingen brug af mælkeprodukter og æg skal have et dagligt tilskud af B12-vitamin. Dette gives i form af en fint knust børnevitamintablet indeholdende 1 mikrogram B12-vitamin dagligt, og det gives fra barnet starter på skemad og senest fra 6 måneders alderen. Ved at anvende en børnevitamintablet sikres barnet også tilskud af de vitaminer og mineraler, det i øvrigt er i risiko for at mangle f.eks. jern, zink, calcium, d-vitamin...

Calcium: Hvis barnet får modermælkserstatning eller dagligt eller næsten dagligt har et indtag af mælk og mælkeprodukter, vil det ikke være i risiko for at udvikle calciummangel.

D-vitamin: Spæd- og småbørn, der ernæres vegetarisk, skal have samme tilskud af D-vitamin som alle andre børn. Hvis barnet får en knust børnevitamintablet, der indeholder 10 mikrogram vitamin D, skal barnet ikke have d-dråber.

For jeres datter, der får modermælkserstatning, gælder, at så længe hun indtager 800ml eller mere dagligt af MME med 1.3 mikrogram d-vitamin per 100 ml eller mere, så skal hun ikke have D-vitamintilskud, men når hun begynder at spise mere skemad og mængden af MME sættes ned, så skal hun have D-vitamin tilskud dagligt.

Protein: En varieret kost med æg, mælk, bønner, linser, nødder, frø og kornprodukter kan dække behovet for protein. Mange grøntsager indeholder også protein. Det er vigtigt at variere, hvis kosten indeholder for få vegetabilske fødevarer kan proteinkvaliteten blive utilstrækkelig og biotilgængeligheden af vegetabilsk protein i en fiberrig kost vurderes at være 10% lavere end biotilgængeligheden af animalsk protein.

Jern: Vegetarer indtager non-hæm-jern, der optages dårligere end hæm-jern, som findes i animalske produkter. Vegetarisk kost har dog ofte et højt indhold af C-vitamin, der øger optagelsen af mineraler som f.eks. jern og zink. Det er generelt en god idé at give varieret frugtmos sammen med f.eks. havregrød. Da jeres datter ikke ammes, men får modermælkserstatning, så får hun lige nu det jern, som hun har behov for og behøver ikke ekstra jern. Når hun ikke længere får erstatning, kan hun tilbydes en ...


Annonce

... knust børnevitamintablet, som indeholder 8 mg jern per anbefalet daglig dosis, og hun vil være dækket ind via denne.

Zink, kobber, magnesium og selen: Der er en dårligere biotilgængelighed i vegansk kost end i normal kost. Især kød er en vigtig kilde til zink, så børn der ikke får kød, vil være sårbare med hensyn til zinkstatus. Undersøgelser viser desuden, at det kan være svært at få f.eks. tilstrækkeligt med jod og selen. Igen kan en multivitamintablet være god at give for at sikre disse ting.

Energi: Alle små børns mad bør altid energiberiges. Dette gøres ved at tilsætte modermælkserstatning i grød og mos - og også tilsætte fedtstof. Det anbefales, at I bruger planteolier som f.eks. rapsolie, olivenolie, vindruekerneolie.

Med hensyn til solsikkekerner og hørfrø, så bør I holde lidt igen med at bruge disse, da de har et ret højt indhold af tungmetallet cadmium, der kan opkoncentreres i kroppen og på sigt skade nyrerne. Derfor er det bedre at bruge f.eks. sesamfrø, pinjekerner, græskarkerner og birkes. I kan dog godt bruge solsikkeolie og hørfrøolie, da cadmium ikke kommer over i olien.

Med hensyn til hampefrø og hampefrøolie så frarådes dette til børn under 4 år. Det kan derfor ikke anbefales, at du bruger dette til din datter.

Fedt: Fedt fås især via fedtstoffer, som smøres på brødet, eller som anvendes i madlavningen. Det kommer også fra fede mejeriprodukter som mælk, surmælksprodukter og forskellige former for fløde og ost. Derudover får vi normalt fedt fra kød og fisk, men også f.eks. nødder og mandler kan bidrage med fedt og kan være en vigtig del af en varieret vegetarisk kost.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I må meget gerne give jeres datter forskellige typer fedt og derfor også medtænke at korn, nødder og mandler indeholder fedt. Fedt kan hun f.eks. også få via avokado, og hun må f.eks. gerne få lidt avokadomos med den alder hun har nu. Hun må meget gerne få findelte eller blendede nødder og mandler f.eks. iblandet en grød eller mos. Men børn under 3 år må ikke få hele mandler og nødder.

Med hensyn til ost, så må jeres datter gerne få ost. Hun må få smøreost, og hun må også få ost i skiver, eller f.eks. lidt revet ost på en ret. Hvis I f.eks. kommer lidt revet parmesan på maden, skal I dog være opmærksomme på, at saltindholdet er højt, så hun bør ikke få store mængder af dette - men ja, hun må gerne få ost.

Med hensyn til allergi, så er der november 2022 kommet nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen her. Der er ingen restriktioner vedr. overgangskosten i forhold til at forebygge fødevareallergi. Alle fødevarer kan introduceres gradvist stigende i mængde og i konsistens, der passer til barnets alder.

Der er nogen evidens for, at man kan reducere forekomsten af allergi overfor æg ved gradvist at introducere æg som en fast bestanddel af kostet et par gange ugentligt allerede fra 4-6 måneders alderen som en del af overgangskosten. Der bør anvendes hårdkogt æg eller bagt æg f.eks. i brød. Men måske giver I slet ikke æg... :)

Jeg tror, at jeg er kommet omkring det hele og håber, at du kan bruge dette videre, så du nu er klar over, hvad retningslinjerne er :)

Fortsat god appetit, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce