Svar: 7,6-årig føler afsavn i skolen

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og tanker, jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer:)

Det er rigtig godt, I skriver, for når jeg læser, hvordan jeres datter reagerer - at hun f.eks. siger, at hun har ondt i halsen og ondt i maven, når hun allerede dagen inden skolen giver udtryk for, at hun ikke vil af sted næste dag, når hun græder ved aflevering i SFO og følger med mor ud til lågen og ikke vil tilbage igen - så tyder det på, at hun ikke trives særlig godt og har det, man kalder for skolevægring.

Samtidig har I også tidligere fortalt mig, at hun har haft det svært efter koloni-tur i sommerferien. Hun var rigtigt ked af det på denne tur og har efterfølgende haft svært ved at sove alene - og I fortæller nu også, at hun kan reagere med gråd, når I f.eks. besøger venner, og at hun ikke vil sidde med ved bordet, hvis hun ikke kan sidde ved siden af sine forældre...

At barnet har skolevægring betyder, at barnet ikke kan overskue at gå i skole - det er ikke fordi barnet pjekker eller bevidst forsøger at undgå skolen - det handler derimod om, at barnet ikke har overskuddet til at være der, og ofte har barnet det også dårligt med ikke at være i skolen og bekymrer sig om, hvad betydning det så får. Hvis hun pjekkede, så ville hun ofte ikke have dårlig samvittighed på samme måde, og børn der pjekker fortæller heller ikke deres forældre det. Men børn med skolevægring sætter ord på, at de ikke kan gå i skole.

Skolevægring udvikler sig over tid, og man skønner, at ca. 5% af alle børn har symptomer på skolevægring - det er noget, som desværre er i stigning.

Årsagerne til skolevægring kan være mange, og det er rigtig vigtigt, at I taler med jeres datter om, hvordan hun har det i skolen og på SFO. Har hun nogle gode venner der, er der nogen at lege med, kan hun følge med og leve op til de krav, der stilles, er der noget som er svært, nogen som driller, noget som bekymrer hende, eller som hun er ked af... Det er vigtigt, at I får hende til at sætte lidt ord på, hvordan hun oplever hverdagen.

Det er også vigtigt, at I taler med lærerne i skolen og pædagogerne på SFO'en om, hvordan de oplever hende og oplever gruppen af børn. Hvordan har børnene det sammen, har jeres datter nogen at lege med, er hun opsøgende, siger hun ja, hvis andre gerne vil have hende med i en leg, holder hun sig for sig selv eller... Alt sammen vigtigt for at finde ud af, hvad det handler om, når hun ikke kan overskue at være der.

Hos en del børn handler skolevægring om angst. Det kan være socialangst og herunder svært ved at skabe relationer til de andre børn. Det kan være separationsangst, og dermed svært ved at være væk fra forældrene. Det kan være præstationsangst - en oplevelse af, at skulle leve op til nogle krav, som man ikke mestrer.

Nogle børn får skolevægring på grund af stress. De kan simpelthen ikke overskue hverdagen og de krav, som hverdagen stiller. De har svært ved at være i en klasse eller gruppe med rigtig mange børn, fordi lydniveauet er højt, der er rigtig meget uro, rigtig meget larm, og de er "tvunget" ind i dette mange timer hver dag. Mange børn har brug for langt mere ro, end den almindelig skoleklasse giver, og de har ingen mulighed for at trække sig, hvis de har behov for det.

Det er helt naturligt, at vores liv i perioder kan være mere stressende og ting svære at overskue, men det bør ikke være i længere ...

---

---

... perioder af gangen - og det gælder naturligt også for børn. Jeres datter har, så vidt jeg ved, især haft det svært siden sommer-kolonien, og det vil sige gennem det sidste halve år. Og det lyder som om, at det ikke er blevet bedre, faktisk tværtimod. Det lyder som om, at flere og flere af de ting, som hun tidligere har kunnet, kan hun ikke mere, og at nye ting kommer til - f.eks. at hun nu ikke vil med, når I skal besøge venner og begynder at græde, når I skal sætte jer til bordet...

Det lyder ikke umiddelbart, som noget der er midlertidigt, men noget, som I bør dykke lidt ned i, for at finde ud af, hvad det handler om. I er også nødt til at finde ud af, hvad problemet er, hvis I skal kunne hjælpe hende på den rigtige måde. Foregår der mobning, har hun det svært med skolen, klassen, gruppen af børn, så skal hun måske skifte skole. Er problemet separationsangst, stress eller andet, så skal hun naturligt hjælpes med dette. Hvis det skyldes larm og uro i klassen, så hun ikke kan koncentrere sig eller føles hverdagen for uoverskuelig, så kan man måske også lave nogle ændringer her, som vil gøre hverdagen bedre for hende (og sikkert også flere af de andre børn). Så I første omgang må I forsøge at afdække, hvad problemstillingen handler om og så tage den derfra.

Det kan være en god idé, at I taler med egen læge, som naturligt kan undersøge jeres datter og sikre, at hun ikke har reelt ondt i halsen eller i maven. Egen læge kan også henvise jer videre, hvis det skønnes nødvendigt.

Det vil også være en god idé, at I taler med klassens lærere og pædagogerne på SFO for at finde ud af, hvad de oplever og på den måde få et bedre helhedsbillede af, hvad det handler om. Skal der ske ændringer i klassen, fordi der er for meget larm, uro, drillerier osv. så skal lærere og pædagoger naturligt også inddrages her.

Hvis lærerne skønner det nødvendigt, så kan man afholde et tværfagligt møde, I kan også tale med skolesundhedsplejersken, og man kan også indkalde skolepsykolog mm, så alle fælles kan finde ud af, hvordan man bedst muligt kan støtte og hjælpe jeres datter videre.

---

---

I skal naturligvis også medtænke, om der kan være nogle andre bagvedliggende problemer - stress, manglende overskud, sygdom, skilsmisse osv. hos jer forældre ig i jeres familie, som kan gøre hverdagen ekstra svær for jeres datter.

Det er vigtigt, at I hjælper hende med gode rutiner - god søvn, god kost og ernæring. Hun skal hjælpes til at have en god døgnrytme, så hun får sin søvn, da det giver naturligt mere overskud. Hun skal også støttes i at spise sundt og have god madpakke osv. med i skole.

Det er også godt, hvis I kan hjælpe hende med motion og frisk luft. Gå nogle ture sammen som familie, cykle, spille bold osv. er rigtig vigtigt for hendes psykiske velbefindende og overskud.

Hjælp hende også med at have legekammerater med hjem efter skole, så I støtter op omkring det sociale og det at have gode venner. De kan måske blive hentet sammen om eftermiddagen og spise sammen om aftenen, eller de kan komme på besøg hos hinanden i weekenden.

I spørger, om det er en fase, der går over af sig selv igen - og det er naturligt svært for mig at svare på. Ud fra det I fortæller, så lyder det dog ikke umiddelbart sådan, men derimod som noget I skal være opmærksomme på og hjælpe hende med.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, stort knus med på vejen herfra:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---