Svar: Motorisk urolig
Kære C
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille datter :) Og lad mig starte med at sige, at det lyder som om, at I er nogle rigtig søde, omsorgsfulde og opmærksomme forældre.
Det lyder som en rigtig god idé, at I har bestilt tid hos en osteopat, så I kan få jeres datter tjekket igennem for spændinger, låsninger og lignende. Når børn er meget "stive" i kroppen, så kan det godt være fordi, de har nogle spændinger i musklerne eller i leddene omkring rygsøjlen, som gør, at de bliver lidt "flitsbue-agtige" i deres krop.
Har jeres datter været hurtig til at løfte hovedet og holde hovedet selv? Nogle babyer kan næsten fra fødslen løfte hovedet op fra underlaget, når de ligger på maven - og holde det oppe i længere tid. Det tolker mange ofte som noget rigtig godt, men det er det ikke nødvendigvis - det kan faktisk nogle gange være tegn på, at baby har nogle låsninger i nakkens øverste led og tegn på at baby er "bagside-dominant". Er det tilfældet, så er det godt, hvis man kan hjælpe barnet med nogle øvelser, hvor man får afspændt "bagsiden" f.eks. ved at hjælpe med at rette lænden ud og strække muskulaturen langs rygsøjlen og med den alder, jeres datter har nu, f.eks. hjælper hende med at få fødderne op mod næsen... Men det vil ostepaten netop kunne vurdere og også rådgive jer omkring :)
Nogle børn bliver også meget stive i kroppen, hvis de f.eks. lider af refluks. Når de har mavesyre, der står og kører op og ned i spiserøret, så gør det ondt og ved at strække sig opad og tilbage, så bliver det mindre smertefuldt. Derfor ligger de ofte i "flitsbue", når de f.eks. sover... Men den alder, jeres datter har nu, så er hun naturligt igang med skemaden, og en evt. tendens til refluks burde være mindre - men det kan måske forklare nogle af de tegn, som I har set hos hende... og det kan måske også være med til at forklare, hvorfor hun generelt har haft svært ved at falde i søvn i forbindelse med amning...
Nogle børn har et lidt sart sansesystem og har tendens til at overreagerer på de forskellige sanseindtryk, som de naturligt får hele dagen igennem. Du ...
... nævner, at jeres datter "spænder op i hele kroppen og nærmest sitrer", og det kan faktisk godt være tegn på, at hun måske har lidt sansemotoriske udfordringer. Hvis hun f.eks. har en lidt overfølsom føle- og berøringssans, så kan kærtegn, lette berøringer, kys og knus føles ubehagelige, og hun vil kunne reagere med ekstra stivhed i sin muskulatur. Ofte vil man også se, at disse børn trækker sig væk fra en.
Børn kan på samme måde være lidt ekstra følsomme i forhold til syn, hørelse, bevægelse. Så nogle børn reagerer på lys, andre på lyde og atter andre på skift i bevægelse, de bryder sig ikke om svingture og tumling..
Der findes ergoterapeuter, som har specialiseret sig i børn med sansemotoriske udfordringer, og som kan vurdere og guide til forskellige øvelser osv. som man kan lave:)
Når alt dette er sagt, så kan det naturligt også være, at jeres datter blot er motorisk rigtig godt igang, og naturligt derfor sidder mere rank, når hun sidder hos jer, og naturligt har stor lyst til at være med, opleve verden osv. og derfor ikke "putter sig" helt på samme måde mere.. Det er helt naturligt, at hun i en alder af 6 måneder f.eks. rigtig gerne vil sidde op i barnevognen og kikke på verden, når I triller tur - og ikke virker specielt interesseret i at læne sig tilbage og slappe af. Når jeg reagerer lidt på det du skriver, så er det, fordi du nævner, at hun aldrig rigtig har puttet sig til jer og altid har virket meget hektisk og anspændt - og at familien nu også kommenterer på det.
Det behøver ikke være problematisk, men det er fint at få hende tjekket igennem. Du fortæller jo også, at I generelt bærer hende i vikle, masserer hende, laver kilde- og kysselege, tumler osv. Og I er generelt meget opmærksomme på hendes signaler. Derfor er det godt, at få hende tjekket igennem en ekstra gang - for måske kan I hjælpe hende med bestemte øvelser og lignende, og det vil naturligt være super godt :)
I gør altså ikke noget forkert, tværtimod - I reagerer og så må vi høre, hvad osteopaten siger og tage den derfra :)
Rigtig meget held og lykke, knus herfra og rigtig godt nytår :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









