Svar: Hvornår skal en på 13 måneder kunne?
Kære mor
Tak for dine spørgsmål, det er kun dejligt, at du spørger :)
De normale rammer er meget vide, men der er naturligt lidt milepæle i forhold til børns udvikling, som det vil være godt, at du kender til.
I 12-18 månedersalderen vil man normalt forvente følgende udvikling:
- Barnet begynder at gå alene. Det at lære at gå har forskellige faser, og jeres datter lyder til at være godt igang, da hun nu går sidelæns rundt om bordet. Hun skal helst begynde at gå selvstændigt før 18 måneder, ellers bør hun ses af læge.
- Barnet klatrer selv op i møblerne, f.eks. op i sofaen, men skal have hjælp til at komme ned igen. Hun har endnu ingen fornemmelse for fare og ved ikke, at hun kan falde ned og slå sig.
- Barnet kan stå frit på gulvet og samle en ting op uden støtte. Balancen udvikles således mere og mere.
- Barnet begynder at spise med gaffel og senere med ske. Det er lettere at spise med gaffel, og I må gerne øve dette nu. Brug to gafler, så du skifter mellem dem og hjælper hende med at sætte maden på og lad hende selv føre gaflen til munden. Det er også helt okay, at hun stadig foretrækker at spise med fingrene!
- Barnet kan også drikke af en kop. Det går ofte bedst, hvis koppen har to hanke, og hun kan lære "hold med begge hænder". En drikkedunk, sugerørskop eller lignende er ofte også en idé, og noget hun ofte bedre selv vil kunne styre. Får hun flaske, bør denne stille og roligt trappes ud nu.
- Barnet kan bygge tårn af 2-3 klodser eller byggebægre. Det vil sige uden, at det kræver ekstra kræfter at sætte klodserne sammen.
- Barnet kan kaste en bold. Det kan være en leg, hvor I prøver at kaste til ...
... hinanden. Prøv med mange størrelser bolde f.eks. også en stor pilatesbold eller lignende, som hun kan skubbe til og opleve triller, eller bolde som hopper, når hun forsøger at kaste dem.
- Barnet kan vinke, f.eks. når nogen kommer eller går. Gør det til en vane, at I f.eks. vinker farvel, når I går.
- Barnet kender familiens navne. Hun vil ofte vide, hvem storesøster, mor og far er. Sæt ord på - også på andre familiemedlemmer. Det hjælper hende med at huske, hvem der er hvem.
- Barnet forstår flere ord og begynder selv at sige enkelte små ord. Det er ofte dyrelyde som "vov", "miav" eller "muh". Det kan også være små ord som "hej" eller "mor", der ofte siges som "mo" eller "maa", eller "far", der ofte siges som "bar".
- Barnet begynder at pege. Det gøres både for at få fat i noget og er et udtryk for "vil du give mig den der", og barnet peger også, for at indgå i et bevidst samspil med sine forældre eller andre voksne. Barnet kan f.eks. bruge pegning til at sige "se den her" og dele den oplevelse med den voksne. Stille og roligt begynder barnet ofte også at spørge "a´det?" (hvad er det?) med ønsket om, at den voksne skal sætte ord på, forklare.
- Barnet kan godt lide ritualer og genkendelighed. Det giver ro og tryghed, når I gør de samme ting igen og igen. Det gælder ved middagsbordet, ved bleskift, ved af- og påklædning, ved bad, ved tandbørstning, ved putning osv.
Som sagt er de normale rammer meget vide, men jeg håber, at dette hjælper lidt videre og giver lidt idé om, hvad de næste ca. 5 måneder vil indeholde, og hvad I kan arbejde videre med for at støtte lillepigens udvikling:)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to








