Svar: Tryg tilknytning eller ej?

---

Kære mor

Tak for dit brev og alle dine tanker :) Det er rigtig godt, du skriver, for jeg vil naturligt meget gerne give lidt tanker med tilbage.

Det er så dejligt, at det går så fint med at mormor, farmor/farfar og far nu tager mere og mere over, imens du er på arbejde. Og det du fortæller, lyder bare så fint!

Det er for det første rigtig godt, at lillepigen passes hjemme hos jer selv. Hun har sine trygge og vante omgivelser omkring sig, så når du går, så ved hun, hvor hun er. Hun kan også blive skiftet, puttet, få serveret mad osv. alle de steder, som hun allerede kender, og det er super godt. Det er naturligt med til at gøre hende tryg ved hele situationen.

Jeg tænker, at din datter har haft dig omkring sig altid, og hun har en grundlæggende følelse af, at der er tryghed, støtte, beskyttelse, hjælp osv. fra dig - og dermed også fra omgivelserne. Hun har en naturligt indre følelse af, at der er hjælp at hente omkring sig, - og når du går og signalerer, at "nu passer mormor, farmor, farfar eller far på dig", så er hun fuldstændig tryg ved dette - fordi hun altid har kunne stole på dig. Hun har altså en indre følelse af, at der bliver lyttet og reageret hensigtsmæssigt på hende.

Det hjælper ...

---

---

... naturligt, at det netop er mormor, farmor, farfar og især far, som tager over, når mor går. Hun kender sin familie, som naturligt elsker hende højt, og derfor bliver hun ikke nødvendigvis ked af det, når du går. Hun er mødt med så meget tryghed og støtte, at hun har en naturlig positiv forventning til, at familien også vil være der for hende. Hvis man forestillede sig, at du gav hende over i favnen på en fremmed og måske gjorde det et sted, som var fuldstændig ukendt for hende, så ville hun sandsynligvis reagere anderledes.

Og så er gensynsglæden jo også tydeligt stor. Hun strækker armene ud efter dig, spjætter med benene af glæde og er tydelig i sit kropsprog "der er min elskede mor, jeg har savnet dig, dejligt at du kom tilbage til mig igen" - og det skal du naturligt møde og anerkende. Give hende masser af knus, kys og kram og også sætte ord på, hvor meget du har savnet hende, elsker hende og nyder, at I igen er sammen:)

---

---

Håber det giver mening og lidt ro med på vejen... Og når det er sagt, så betyder det naturligt ikke, at hun ikke pludselig kan reagere og måske ikke synes, at det er så sjovt at du går - og det skal der naturligt så også være plads til :)

Rigtig meget held og lykke og fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---