Svar: Jeg dur ikke til noget
Kære O.s far
Tak for dit brev :)
Du spørger, om jeg kan tolke en bestemt adfærd, og når jeg læser beskrivelsen af jeres datter, så tænker jeg umiddelbart, at det er vigtigt, at I er opmærksomme på styrke hendes selvtillid og hendes selvværdsfølelse. Det er to forskellige ting, men de hænger sammen.
Selvtillid: Hvis man har selvtillid, så har man en følelse af at være god til noget, man har tillid til, at det her kan man godt klare. Jeres datter har selvtillid, hvis hun har en følelse af, at "jeg kan finde ud af det, jeg skal". Det betyder, at hvis hun får en opgave i skolen, så går hun i gang med den opgave, fordi hun har tillid til, at det kan hun godt finde ud af - i modsætning til at blive ked af det og give op, fordi hun med det samme tænker, at det dur hun ikke til. Selvtillid er f.eks. også, når børn siger "jeg kan selv binde mine sko" eller "jeg er rigtig dygtig til at spille bold". Selvtillid er på den måde noget ydre, noget som andre kan se.
Selvværd: Hvis man har selvværd, så har man en grundlæggende følelse af at være et godt menneske. Selvværd handler om at være. Det er følelsen af at være god nok, som den man er. Selvværd er at kunne værdsætte sig selv - ikke fordi man gør noget særligt, men fordi man ER noget særligt. Jeres datter har et godt selvværd, når hun har følelsen af at "alt ved mig er, som det skal være". Selvværd handler på den måde om noget indre. Det er den indre følelse af at være elsket, at man er værdifuld i kraft af, at man er den man er. Ikke fordi man er særligt dygtig til noget eller kan finde ud af det, man skal, men blot fordi du er dig.
Når selvværd og selvtillid hænger sammen, så er det fordi et barn, som har et godt selvværd - det vil sige, som har en følelse af at være elsket, accepteret som den man er, og værdsat som menneske - vil få tillid til sine egne evner, altså selvtillid.
Børn møder masser af sammenligninger i hverdagen. De spejler sig i deres legekammerater, legekammeraternes søskende, forældre, i deres egne forældre, bedsteforældre osv. Og hvis man har en høj selvværdsfølelse så vil man, når man sammenligner sig med andre, være okay med, at man måske ikke kan det samme som de andre. Har man derimod en lav selvværdsfølelse så vil man føle, at de andre er lidt dygtigere, lidt pænere, lidt bedre end man selv er.
Hvis jeres datter har en indre fornemmelse af at være okay, så vil hun naturligt have lyst til at gå i gang med forskellige opgaver og tage små udfordringer op. Hun vil ikke give op med det samme, men vil have mod på at prøve igen og igen, fordi hun vil have en følelse af, at hun stadig er okay som menneske, også selvom hun begår fejl, eller noget ikke lykkes for hende. Det er helt naturligt, at jeres datter i en alder af 5-6 år stadig kan give op, fordi en opgave er for svær, men det er vigtigt, at hun stadig har en indre følelse af at ...
... være okay. Det er helt okay, at man ikke kan alt, eller at nogen kan noget, for så kan hun noget andet:)
Selvværd kan give selvtillid - tillid til at kunne - men at have selvtillid giver ikke på samme måde en høj selvværdsfølelse. At være god til noget giver ikke jeres datter en følelse af at være et godt menneske. Du kan godt føle, at du er dygtig til noget og have masser af selvtillid (jeg er god til at score mål), uden at du har selvværd.
Jeres datters selvværd og selvtillid bygges op af måden, som I møder hende på - og vi er alle sammen dybt afhængige af den måde, som andre møder os på. Din opfattelse af, hvorvidt du er "god til noget" eller "er noget", om du føler dig værdsat, om du føler dig som noget særligt osv. Det er bygget op af måden, som du er blevet mødt på - og stadig bliver mødt på. Og det er derfor vigtigt, at I forsøger at møde jeres datter, som I gerne selv vil mødes.
Det er vigtigt, at I sætter ord på, hvor skøn og dejlig hun er. At hun er den dejligste 5 snart 6 årige pige i hele verden, og at ingen nogensinde kan tage hendes plads. Måske har jeres skilsmisse påvirket hende mere, end I lige umiddelbart tror, måske har hun brug for at høre, at det intet har med hende at gøre, at mor og far er flyttet fra hinanden, eller at du ikke elsker hende mindre, fordi du nu har en kæreste. Der er masser af kærlighed nok til hende (selvværd).
Det kan også være en god idé at tale med hende om alle de ting, som hun har lært og kan nu, men som hun ikke kunne, da hun var yngre. Måske kan I give hende nogle eksempler på ting, som var rigtigt svære - f.eks. da hun skulle lære at gå, lære at cykle osv. og også var tæt på at give op, men hvor det faktisk lykkedes, og nu kan hun, og det er for sejt (selvtillid).
I skal være opmærksomme på, hvordan I f.eks. roser hende, når hun laver noget f.eks. en tegning - her er det vigtigt ikke bare at sige "hvor er den flot" uanset hvordan den ser ud, men i stedet spørge ind til processen - f.eks. hvilke farver har hun brugt og hvorfor...
Det er også vigtigt, at I anerkender hendes følelser, når hun giver udtryk for, at noget er svært. At I f.eks. ikke siger "sikke noget pjat", "det kan du da sagtens" eller f.eks. sammenligner hende med andre "se den anden pige, du kan da gøre ligesom hende". Sådanne sætninger vil give hende følelse af at være forkert, og det vil ikke være befordrende for hendes selvværd.
Jeg ved naturligt ikke, hvordan I generelt møder hende, men måske kan mine tanke hjælpe lidt videre på vej :) Jeg vil også anbefale dig/jer at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". Den går normalt til 6 års alderen, men jeg tænker, at I stadig godt kan have glæde af den, og i den kan I også læse om f.eks. selvværd og selvtillid. Flere familier har sagt til mig, at de havde glæde af den, selvom deres børn var 8-9 år...
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.