Svar: 5 måneder og natteroderi del II
Kære trætte mor
Tak for dit brev :) Det er rigtig fint, at du skriver tilbage, og jeg vil naturligvis meget gerne uddybe:)
I 6 måneders alderen introduceres mellemmåltider formiddag og eftermiddag - det kan f.eks. være lidt frugtmos, der gives sammen med lidt frisk blød frugt i hånden, samt vand af kop - og stille og roligt så fjernes flaskerne formiddag og eftermiddag. Det vil sige, at mellemmåltiderne erstatter de nuværende flasker, så når din dreng bliver 7 måneder, vil han have behov for 4 flasker, som ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften.
Da I lige nu giver grød to gange dagligt, så vil jeg anbefale, at du begynder at tilbyde ham grøntsagsmos om aftenen, så han vænnes til at spise grøntsager her. Udgangspunktet må meget gerne være de grøntsager, som I andre spiser - så han stille og roligt vænnes til at spise samme mad, som I andre - en god basis laves dog ofte af kartofler og gulerod, og så kan du feks. tilsætte blomkål, broccoli, squash og lignende hen af vejen:)
Og i løbet af de næste par dage, må du gerne begynde at give grød om morgenen, så han får 3 skemåltider dagligt. Om morgenen kan han få grød, om aftenen kan han få grøntsagsmos, og til frokost kan du variere mellem grød, øllebrød og grøntsagsmos, så han får lidt forskelligt og netop vænnes til forskellige smage og konsistenser.
Du må meget gerne variere mellem færdiglavet og hjemmelavet mad, så hvis det skal være praktisk, når I er ude, så er det fint at give ham lidt færdiglavet babymad. Du bør vælge produkter, som er kornbaseret og deciderede grøntsagsretter og middagsretter, så du har en fornemmelse af, at han får et fuldt måltid ikke kun får f.eks. frugt.
Du må gerne prøve med f.eks. klemposer, når I er på tur. Måske vil han gerne spise af dem og synes det er hyggeligt. Bruger du dem meget, så bør du dog servere indholdet af dem i en tallerken - men lige nu kan det måske motivere ham lidt :) Du skal også her være opmærksom på indholdet, da nogle af dem har et meget stort frugtindhold.
Det er helt okay, hvis han lige nu ikke rigtigt kan overskue et måltid, han fylder først 6 måneder om 2 dage, så han har måske brug for lidt tid - og det er okay :) Du må gerne holde lidt blød frugt, agurk, ristede rugbrødsbjælker eller lignende, som han kan sidde og slikke og sutte på, opbløde med spyt - og hen af vejen måske selv holde og finde ud af at gumle på. Og så kan du følge efter med en ske. Så han starter med at slikke, smage, sutte, drikker lidt vand og så får lidt grød eller mos på skeen.
Det gør ikke noget, hvis han ikke spiser særligt store portioner, det er bedre, at han spiser ½ dl. 3 gange dagligt end 1.5 dl. på en gang lige nu :)
Med hensyn til hans døgnrytme, så har du tidligere fortalt, at jeres morgenrytme var således:
Kl 6 vågner - får en flaske, sover så videre i slyngevugge m. motor
Kl 7.30 - vågner kommer ind i sengen hos ...
... dig, og I putter
Kl 7.45-8 - I står op, får tøj på, medicin og flaske
Rytmen skabes fra morgenstunden, og derfor skal du nu stå op med ham, når han vågner, det vil sige senest kl. 7-7.30, så du kan give ham morgengrød der. Han skal ikke længere tilbydes flaske på dette tidspunkt, men sættes i den høje stol og tilbydes grød og vand af kop. Og du skal forsøge at slukke for vuggemotoren, så han ikke holdes sovende, men netop kommer lidt før op - fordi stå-op tidspunktet sætter rytmen for resten af dagen. På den måde kan du komme ind i den rytme, som jeg har skitseret i mit tidligere brev:)
Det betyder også, at han vil begynde at sove sine lure lidt tidligere, og dermed også kunne gå tidligere til ro for natten. Det afhænger dog naturligt af, hvor meget han ender med at sove i løbet af dagen, og hvorvidt han stadig vil have behov for 3 lure, eller måske begynder at kunne nøjes med to - det må tiden vise. Hvis hans rytme på den måde er startet tidligt hele dagen igennem, så burde han være parat til at sove omkring kl 20 og vil derfor ikke vågne, når du lægger ham - i hvert fald ikke på grund af tidspunktet. Men han vil naturligt godt kunne vågne, fordi han er vant til at blive vugget enten i din favn eller i jeres moonboon.
Derfor er det vigtigt, at du nu arbejder på at minimere behovet for bevægelse - også om aftenen, når du putter ham. Og hvis du f.eks. kan lægge dig med ham, når han skal sove, så du giver ham masser af nærhed og tæt kontakt, og han på den måde stadig har din favn, men holder fast i, at han nu skal han sove liggende ved siden af dig, så kan han forhåbentlig lære det. Dur det ikke, og har han behov for at blive vugget i dine arme, så må du vugge ham, men det er vigtigt, at du holder ham stille og forsøger at undgå dette mere og mere. Ligger han bare og kikker, så hold ham stille, det er kun, hvis han giver lyd fra sig, at du vugger lidt, så snart han er stille, så holder du ham stille igen - og så forsøger du igen at lægge dig med ham ved siden af dig i stedet for at have ham vuggende i din favn. Prøv at undgå, at du skal gå rundt med ham i armene, men prøv igen og igen at lære ham, at han fint kan sove liggende ved siden af dig - det er lige så trygt og dejligt, for du er der stadig, og du passer naturligt på ham:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og jeg vil også anbefale dig to af mine bøger "Helens bog om Børn & Mad", hvor du guides igennem fra nu, og til jeres dreng er 18 måneder gammel. Der er opskrifter, dagsplaner osv., og du kan også slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få, hvornår og hvordan. Og også min bog "Helens bog om Børn & Søvn", hvor du kan læse meget mere om søvnen i forskellige aldre, og de udfordringer det kan give, og hvordan du løser dette bedst muligt :) Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave af begge bøger (Madbogen 2021, Søvnbogen 2022) :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...









