Svar: 3 årig blefri
Kære M.
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng, hans renlighedsforløb og alle dine tanker:)
Det lyder for mig som om, at jeres dreng har en mental hurdle, som han skal over. Rent fysiologisk har han faktisk styr på både vandladning og afføring. Han går ikke med ble, men siger fint til, når han skal tisse - han følges på toilettet og tisser der uden problemer. Og når han mærker afføringstrang, så siger han også til, får en ble på og laver så i den. Han er altså både i stand til at mærke, når det er tid og også i stand til at holde sig, indtil han får bleen på, og så også i stand til at give slip, når bleen er kommet på.
Men mentalt er det svært for ham. Og som du beskriver det, så bliver han lige nu nærmest panisk, hvis I kræver, at han skal sætte sig på toilettet og have afføring der. Og det lyder for mig som om, at I er nødt til at give ham en pause, så der kommer lidt ro på, og han gradvist så opbygger det mod, der skal til, for at det kan lykkes.
Jeg tænker derfor, at lige nu skal han beholde bleen på, når han skal have afføring. Han skal altså ikke have bleen på i løbet af dagen, han skal ikke længere bruge ble hele tiden, og han skal også følges på toilettet, så han kan tisse der, så I holder fast i, at dette kan han jo godt nu. Men når han siger, at han skal af med afføring, så får han bleen på - altså som nu.
Når det så er sagt, så synes jeg også, at det vil være vældig godt, hvis I kan lære ham, at han laver på toilettet, eller til at begynde med blot er på badeværelset. Det er fint, at han får en ble på, men han skal ikke sætte sig ind og lave bag ved sofaen eller et andet sted, det foregår på badeværelset. Når han har fået sin ble på, så synes jeg derfor, at I skal følge ham ud på badeværelset, så han lærer at have afføring der.
Når han er okay med, at det foregår på badeværelset, så kan næste skridt være, at I giver ham en potte eller beder ham sætte sig på toilettet og lave der - men med bleen på. Så han stadig laver i sin ble, men han lærer at sidde på toilet eller potte, når han gør det.
Nogle gange kan det være en fordel at bruge ...
... en potte, fordi det virker mindre voldsomt at sidde der, hvor toilettet jo er højere og I må derfor prøve at vurdere, om det kan hjælpe ham med at blive mere tryg, hvis han med afføring en overgang kan sidde på en potte i stedet.
Og til sidst er skridtet så at forsøge uden at bleen er på. Her kan potten også nogle gange være en fordel, netop fordi han godt kan se afføringen som en del af sig selv, og når afføringen kommer i en potte, så kan han selv være med til at hælde den i toilettet og trække ud, hvilket for nogle børn hjælper med processen..:)
Det vil være rigtig godt, hvis I kan være på badeværelset sammen med ham lige nu, når han laver i sin ble, og her kan I f.eks. have en lille kasse med et par bøger eller lignende stående, som I kan læse, imens han har afføring. På den måde tager I fokus væk fra det at have afføring og taler i stedet om det, I læser højt fra bogen. I takt med at han så opbygger mere og mere mod, kan sidde på potte og derefter toilet og til sidst sidder uden ble på toilettet, så læser I naturligt stadig en bog, og forhåbentlig har han så pludselig lavet på toilettet uden at være blevet bange og utryg ved situationen. Så små skridt i den rigtig retning, hvor han hele tiden har mulighed for at være med og ikke føler det fuldstændig uoverskueligt:)
I må naturligt gerne sætte lidt ord på, at I godt ved, at det er svært for ham, men at det er helt okay, at I er der, passer på ham og tror på, at han godt kan slippe sin afføring. Så han hører, at I forstår ham, forstår at det er svært og forstår, at han bliver utryg, men så I samtidig viser ham en ro, som han kan spejle sig i, og så han mærker, at I også holder fast i, at han godt kan lave på badeværelset osv., I er der for ham. Måske har han behov for at blive holdt om eller brug for at holde jer i hænderne, når han skal af med sin afføring...
Som sagt lyder det som om, at han har kontrol over det, og at det er den sidste mentale hurdle, I lige skal over - og jeg håber at mine tanker her hjælper jer det sidste lille stykke:)
Rigtig meget held og lykke med projekt renlighed og rigtig god weekend :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






