Brev:
3 årig blefri
Hej Helen.
Jeg har en søn, der lige er blevet 3 år. Han har egentlig længe kunne gå på toilettet og tisse.
For 1,5 måned siden smed han bleen fuldstændig i børnehaven. Vi fulgte trop herhjemme, og han har ikke brugt ble siden. Dog laver han aldrig lort på toilettet. Han vil hellere lave det i bukserne eller på gulvet. Så aftalen har været, at han siger til, også får han en ble på. Det har han været rigtig god til.
I weekenden tog vi så den beslutning, at der ikke var flere bleer. Min søn efterspurgte det, og havde det helt fint med, at aftalen var, at han skulle prøve at komme ud på toilettet. Han var glad og tilfreds da aftalen blevet lavet. Men han efterspurgte bleen nogle gange efterfølgende. Men var ikke på noget tidspunkt utilfreds.
Lige pludselig blev han fuldstændig ulykkelig og spurgte efter bleen. Vi havde ingen bleer, for ellers havde jeg givet ham en på.
Men han stod simpelthen midt på stuegulvet og græd, fordi han ikke kunne få bleen på.
Og til sidst stod der lort ud i stride strømme. Det løb simpelthen ud af ham. Så jeg kunne jo se, at han havde gået og holdt sig. Han havde ikke dårlig mave. Men mængden af lort, fortalte mig, at han havde gået og holdt sig. Normalt laver han lort om aftenen og denne gang var det om formiddagen. Han havde heller ikke lavet dagen i forvejen, af samme årsag. Så han har jo holdt sig rigtig længe.
Han har fået at vide at han ...
... får is og spiderman shorts osv, når han laver lort på toilettet. Dette siger han ofte rigtig stolt. Men det hjælper ligesom ikke på, at han har lyst til at prøve det. Hvis vi opfordre ham til det, eller sætter ham på toilettet, når vi ved han skal lave lort. Så blive han fuldstændig ulykkelig.
Efterfølgende har vi købt bleer og han har haft dem på. Han har lavet lort i bleen og kommer selv og fortæller det. Han er sådan “pyt med det”. 1 gang kløede han sig i numsen, under vask og fik lort på fingeren. Der var han sådan. Nårh det er lort. Også fjernede vi det.
Så jeg har ligesom ikke indtryk af, at det er lorten der er hans problem. Han har det fint med lort. Men det er ligesom lort og toilet blandet sammen, som giver problemet.
Han går selv på toilettet og tisser.
Jeg har det dårligt over, at vi har forsøgt at presse ham til det. Når han på ingen måder bryder sig om. Han er muligvis bare ikke klar og vi har besluttet slet ikke at italesætte det mere.
Han har ingen ble på nu og går fortsat på toilettet når han skal tisse med Beder om ble, når han skal lave lort.
Jeg har læst meget om belønning, klistermærker og den her følelse af at miste noget af sin krop, når man skal lave lort på toilettet første gang. Jeg føler vi har forsøgt at i mødekomme den.
Men hvad er korrekt at gøre ?
Skal vi bare give ham tid og vente på han føler sig klar til det?
Med venlig hilsen
M.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
27. august 2025 | Renlighed | 3 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående pottetræning og afføring....
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire