Brev:
Raserianfald 20 mdr.
Hej Helen
Her kommer så brev nummer 2.
Min søn trives godt, han er meget glad, griner meget, kommunikere rigtig tydeligt, glad for mennesker, rigtig glad for vuggestuen, og han er kvik, sjov, nysgerrig, humoristisk og bare dejlig.
Efter flytningen er der dog sket en forandring i hans humør ved, at han indimellem får nogle voldsomme raserianfald. Det sker både herhjemme og i vuggestuen, eller hvis vi er ude nogle steder.
Der er mange ting, som kan sætte det i gang. Fx hvis han gerne vil have noget legetøj, som et andet barn er i gang med at lege med, eller hvis han ikke vil have sko på, når vi skal ud af døren, hvis han skal skiftes eller lignende, eller hvis vi skal gå fra legepladsen. Han bliver voldsomt frustreret og sur, det er faktisk rigtig synd for ham. Og han er meget svær at trøste.
Jeg prøver at sætte ord på, hvad der sker. Fx sige "Jeg kan godt se, du bliver vred nu. Det var også hyggeligt at være på legeplads. Der ville du gerne være blevet. Vi kan komme tilbage en anden dag" eller lignende. Og sige fx "Ja, det blev du ked af det over. Det er okay at være ked af det." Den slags ting. Men det hjælper faktisk ikke så meget.
Det hjælper slet ikke at tage ham op, så bliver han bare virkelig virkelig sur, og nogle gange slår han mig i ansigtet eller lignende. Så hvis vi er hjemme så er jeg begyndt bare ligesom at være ved siden af ham og prøve at snakke ham ned, eller prøve at aflade hans opmærksomhed (hvilket også er meget svært), og så vente med at tage ham op, til han selv kommer hen. Men generelt er han meget afvisende over for mig, når han bliver sur. Jeg er også alene med ham, så der er ikke lige nogen til at lave et sceneskift.
Problemet er dog lidt, hvis vi er ude. Vi var fx ...
... på biblioteket i dag, og hele hans verden brød sammen, da vi skulle gå. Lige fra fødslen har han været usædvanligt stærk for sin alder, det har stort set alle fagpersoner, som har set ham, sagt. Men gå skulle vi jo, så jeg var nødt til at bære ham ud. Men han er faktisk så stærk og vrider sig så meget, at det er rigtig svært at sætte ham i klapvognen, bære ham, få overtøj på og lignende. Og vi var inde i byen og havde langt hjem, så jeg kunne ikke bare bære ham på armen hele vejen. Det lykkes dog, men jeg synes, det er en ubehagelig situation, og jeg har ikke lyst til, at vi ikke kan tage på tur, men jeg synes også, det er svært at været på tur med ham, når sådan noget sker. Specielt fordi det virkelig ikke gør hans humør bedre at jeg er nødt til at bære ham ud eller få sko på ham, når han ikke vil, eller lignende. Det er ikke lige så afslappet som herhjemme. Og alle de misbilligende blikke man får, gør specielt ikke situationen bedre ...
Der er også et andet aspekt. Når han bliver sur, har han enkelte gange kunnet finde på at slå sit hovede ind i ting, eller slå sig selv i hovedet. Jeg tænker, at det er et udtryk for frustration. Det hjælper på ingen måde, hvis jeg siger, at det vil jeg gerne have han lader være med. Det har jeg prøvet - og det gjorde det kun værre. Men jeg bliver faktisk ret bekymret for ham, når han gør det, for det gør jo ondt. Og det kan man også se på ham.
Men den manglende søvn, som jeg skrev om i sidste brev, gør nok heller ikke hans raserianfald meget bedre.
Raseranfaldene er kommet inden for de sidste par uger. Han har altid haft temperament, men ikke på denne måde, hvor det tager rigtig lang tid for at finde ro igen.
Måske du har nogle gode tips?
Med venlig hilsen
en mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder