Brev:
Raserianfald 20 mdr.
Hej Helen
Her kommer så brev nummer 2.
Min søn trives godt, han er meget glad, griner meget, kommunikere rigtig tydeligt, glad for mennesker, rigtig glad for vuggestuen, og han er kvik, sjov, nysgerrig, humoristisk og bare dejlig.
Efter flytningen er der dog sket en forandring i hans humør ved, at han indimellem får nogle voldsomme raserianfald. Det sker både herhjemme og i vuggestuen, eller hvis vi er ude nogle steder.
Der er mange ting, som kan sætte det i gang. Fx hvis han gerne vil have noget legetøj, som et andet barn er i gang med at lege med, eller hvis han ikke vil have sko på, når vi skal ud af døren, hvis han skal skiftes eller lignende, eller hvis vi skal gå fra legepladsen. Han bliver voldsomt frustreret og sur, det er faktisk rigtig synd for ham. Og han er meget svær at trøste.
Jeg prøver at sætte ord på, hvad der sker. Fx sige "Jeg kan godt se, du bliver vred nu. Det var også hyggeligt at være på legeplads. Der ville du gerne være blevet. Vi kan komme tilbage en anden dag" eller lignende. Og sige fx "Ja, det blev du ked af det over. Det er okay at være ked af det." Den slags ting. Men det hjælper faktisk ikke så meget.
Det hjælper slet ikke at tage ham op, så bliver han bare virkelig virkelig sur, og nogle gange slår han mig i ansigtet eller lignende. Så hvis vi er hjemme så er jeg begyndt bare ligesom at være ved siden af ham og prøve at snakke ham ned, eller prøve at aflade hans opmærksomhed (hvilket også er meget svært), og så vente med at tage ham op, til han selv kommer hen. Men generelt er han meget afvisende over for mig, når han bliver sur. Jeg er også alene med ham, så der er ikke lige nogen til at lave et sceneskift.
Problemet er dog lidt, hvis vi er ude. Vi var fx ...
... på biblioteket i dag, og hele hans verden brød sammen, da vi skulle gå. Lige fra fødslen har han været usædvanligt stærk for sin alder, det har stort set alle fagpersoner, som har set ham, sagt. Men gå skulle vi jo, så jeg var nødt til at bære ham ud. Men han er faktisk så stærk og vrider sig så meget, at det er rigtig svært at sætte ham i klapvognen, bære ham, få overtøj på og lignende. Og vi var inde i byen og havde langt hjem, så jeg kunne ikke bare bære ham på armen hele vejen. Det lykkes dog, men jeg synes, det er en ubehagelig situation, og jeg har ikke lyst til, at vi ikke kan tage på tur, men jeg synes også, det er svært at været på tur med ham, når sådan noget sker. Specielt fordi det virkelig ikke gør hans humør bedre at jeg er nødt til at bære ham ud eller få sko på ham, når han ikke vil, eller lignende. Det er ikke lige så afslappet som herhjemme. Og alle de misbilligende blikke man får, gør specielt ikke situationen bedre ...
Der er også et andet aspekt. Når han bliver sur, har han enkelte gange kunnet finde på at slå sit hovede ind i ting, eller slå sig selv i hovedet. Jeg tænker, at det er et udtryk for frustration. Det hjælper på ingen måde, hvis jeg siger, at det vil jeg gerne have han lader være med. Det har jeg prøvet - og det gjorde det kun værre. Men jeg bliver faktisk ret bekymret for ham, når han gør det, for det gør jo ondt. Og det kan man også se på ham.
Men den manglende søvn, som jeg skrev om i sidste brev, gør nok heller ikke hans raserianfald meget bedre.
Raseranfaldene er kommet inden for de sidste par uger. Han har altid haft temperament, men ikke på denne måde, hvor det tager rigtig lang tid for at finde ro igen.
Måske du har nogle gode tips?
Med venlig hilsen
en mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder