Brev:
Raserianfald 20 mdr.
Hej Helen
Her kommer så brev nummer 2.
Min søn trives godt, han er meget glad, griner meget, kommunikere rigtig tydeligt, glad for mennesker, rigtig glad for vuggestuen, og han er kvik, sjov, nysgerrig, humoristisk og bare dejlig.
Efter flytningen er der dog sket en forandring i hans humør ved, at han indimellem får nogle voldsomme raserianfald. Det sker både herhjemme og i vuggestuen, eller hvis vi er ude nogle steder.
Der er mange ting, som kan sætte det i gang. Fx hvis han gerne vil have noget legetøj, som et andet barn er i gang med at lege med, eller hvis han ikke vil have sko på, når vi skal ud af døren, hvis han skal skiftes eller lignende, eller hvis vi skal gå fra legepladsen. Han bliver voldsomt frustreret og sur, det er faktisk rigtig synd for ham. Og han er meget svær at trøste.
Jeg prøver at sætte ord på, hvad der sker. Fx sige "Jeg kan godt se, du bliver vred nu. Det var også hyggeligt at være på legeplads. Der ville du gerne være blevet. Vi kan komme tilbage en anden dag" eller lignende. Og sige fx "Ja, det blev du ked af det over. Det er okay at være ked af det." Den slags ting. Men det hjælper faktisk ikke så meget.
Det hjælper slet ikke at tage ham op, så bliver han bare virkelig virkelig sur, og nogle gange slår han mig i ansigtet eller lignende. Så hvis vi er hjemme så er jeg begyndt bare ligesom at være ved siden af ham og prøve at snakke ham ned, eller prøve at aflade hans opmærksomhed (hvilket også er meget svært), og så vente med at tage ham op, til han selv kommer hen. Men generelt er han meget afvisende over for mig, når han bliver sur. Jeg er også alene med ham, så der er ikke lige nogen til at lave et sceneskift.
Problemet er dog lidt, hvis vi er ude. Vi var fx ...
... på biblioteket i dag, og hele hans verden brød sammen, da vi skulle gå. Lige fra fødslen har han været usædvanligt stærk for sin alder, det har stort set alle fagpersoner, som har set ham, sagt. Men gå skulle vi jo, så jeg var nødt til at bære ham ud. Men han er faktisk så stærk og vrider sig så meget, at det er rigtig svært at sætte ham i klapvognen, bære ham, få overtøj på og lignende. Og vi var inde i byen og havde langt hjem, så jeg kunne ikke bare bære ham på armen hele vejen. Det lykkes dog, men jeg synes, det er en ubehagelig situation, og jeg har ikke lyst til, at vi ikke kan tage på tur, men jeg synes også, det er svært at været på tur med ham, når sådan noget sker. Specielt fordi det virkelig ikke gør hans humør bedre at jeg er nødt til at bære ham ud eller få sko på ham, når han ikke vil, eller lignende. Det er ikke lige så afslappet som herhjemme. Og alle de misbilligende blikke man får, gør specielt ikke situationen bedre ...
Der er også et andet aspekt. Når han bliver sur, har han enkelte gange kunnet finde på at slå sit hovede ind i ting, eller slå sig selv i hovedet. Jeg tænker, at det er et udtryk for frustration. Det hjælper på ingen måde, hvis jeg siger, at det vil jeg gerne have han lader være med. Det har jeg prøvet - og det gjorde det kun værre. Men jeg bliver faktisk ret bekymret for ham, når han gør det, for det gør jo ondt. Og det kan man også se på ham.
Men den manglende søvn, som jeg skrev om i sidste brev, gør nok heller ikke hans raserianfald meget bedre.
Raseranfaldene er kommet inden for de sidste par uger. Han har altid haft temperament, men ikke på denne måde, hvor det tager rigtig lang tid for at finde ro igen.
Måske du har nogle gode tips?
Med venlig hilsen
en mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.