Svar: Den svære søvn
Kære Ellens trætte forældre
Tak for jeres brev, jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer:)
Det lyder som om, at Ellen er kommet godt igang med maden, og hun nyder at sidde med mad i hånden, som hun selv kan spise, gnaske og gumle på. Det er super godt, og det skal I endelig udnytte. Derfor vil det være en god idé, hvis I kan starte hvert måltid med mad i hånden og så følge efter med lidt grød eller mos, samt vand af kop, så hun får lidt af begge dele og derfor gradvist får mere og mere mad, og dermed også gradvist kan skrues lidt ned i antallet af flasker.
Det er naturligt en forudsætning for at kunne sove igennem om natten, at hun spiser og drikker nok hele dagen igennem, ligesom det er nødvendigt at holde mælkeindtaget om natten på et minimum, så der netop er plads til mere mad i maven i dagtimerne. Jeg tænker derfor, at I så småt skal forsøge at trappe ud af flasken kl 02, så hun her får mindre og mindre - men stadig bibeholde flaske kl. 23 og 04. Det vil være dejligt både for jer og jeres datter, hvis hun kan begynde at sove 5 timer sammenlagt, og det lyder ikke som et urealistisk mål, som I beskriver dagen og rytmen :)
Med hensyn til sut, så er det rigtig godt, at I giver hende sutten som afslutning på at få flaske og dermed som en del af hendes putteritual. Børn, der får flaske, har ofte et lidt større suttebehov, end børn der ammes, og det skal I naturligt anerkende. Sutten hjælper hende med at finde roen, koble fra og falde i søvn - og det er super fint.
I fortæller, at hun om dagen fint sover videre, selvom sutten falder ud af munden. Det er rigtig godt, for det lyder som om, at hun så ikke er afhængig af sutten i munden for at kunne sove. Hun har brug for den, for at overgive sig til søvnen, men har ikke brug for den, for at komme fra et søvnstadie til et andet. Så langt så godt :)
Når hun har ekstra brug for den om natten, så kan det hænge sammen med, at hendes søvn naturligt er længere her - hun skal naturligt sove længere søvnstræk om natten, end hun skal om dagen, og her hjælper sutten hende. I skal dog være opmærksomme på, at hun med den alder hun har, godt kan være meget urolig om natten. Børn i 6 måneders alderen drømmer ofte meget, og kan i drømme have mange forskellige lyde, ligesom hun om natten kan dreje sig omkring og få lagt sig i stillinger, som hun endnu ikke mestrer at komme væk fra. ...
... Når hun har disse opvågninger om natten, så er det vigtigt, at I hjælper hende med en beroligende hånd, hjælper hende med stillingskift, så hun f.eks. kommer tilbage på ryggen eller om på den anden side, beroliger med ord, giver hende dynen på igen osv. men så vidt muligt uden hver gang at komme sutten i munden på hende - fordi det kan være med til at gøre at hun på sigt begynder at have behov for sutten hele tiden for at sove.
Om det sker, er dog rigtig svært at sige - det er bestemt ikke alle børn, som får problemer med vanebetinget afbrudt søvn på grund af deres sut - men nogle gør, og derfor er det som udgangspunkt en god idé at forsøge at hjælpe hende videre om natten med så lidt aktivitet fra jeres side og dermed uden sut i munden. Når det så er sagt, så er sutten beroligende, og den hjælper hende med at sove, så hvis beroligende hænder og stillingskift ikke virker, så må I give hende sutten. Det er også vigtigt, at I alle får sovet så sammenhængende som muligt.
I fortæller, at hun kun kan trøstes med sut og kærtegn, og hvis I forsøger uden sut så eskalerer hendes gråd. Det lyder derfor som om, at I lige nu skal prioritere søvnen og dermed sutten, og det er helt okay :) Men, I skal naturligt være opmærksomme på, om behovet bliver ved med at være der, eller om det gradvist ændrer sig til at blive en uhensigtsmæssig vane.
Lige nu sker der udviklingsmæssigt rigtig meget, som sagtens kan forklare et øget behov for sut - præcis som I også lyder til selv at have tænkt - men når hun er igennem dette udviklingsspring, så vil det være rigtig godt, at I så forsøger at holde lidt igen med sutten om natten...
Så ja, lige nu lyder det som om, at I skal fortsætte med at trøste hende med det der virker - altså sutten - men I skal ikke bare regne med, at det går over af sig selv. Det vil være en god idé at være ekstra opmærksomme på, om hun i løbet af de næste uger bliver ved med at have behov for den sut, eller om I gradvist her kan skrue behovet lidt ned... hvis I om 3 uger kan nå frem til, at hun kun får den hver anden gang hun vågner, så er det jo rigtig rart for både jer og hende - og hvis hun så samtidig kan begynde at sove 5 sammenhængende timer om natten, så vil det være rigtig godt og dejligt for jer alle tre:)
Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre - og at det også giver lidt ro med på vejen - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











