Annonce

Annonce

Svar: Forstoppelse 8 måneder


17. marts 2022

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring forstoppelse :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig - og jeg vil tage udgangspunkt i din dagsplan.

Det er vigtigt, at du forsøger at finde balancen mellem fiberrig kost, og at lillepigen også stadig skal have mad, som ikke indeholder alt for mange fibre. Fibre er rigtig godt til at holde maven igang, men små børn kan få for mange kostfibre.

Det er vigtigt, at du f.eks. giver hende havregrød, øllebrød, frugt og grønt, så hun får fibre på denne måde, men kun halvdelen af hendes brød bør være rugbrød og fuldkornshvedebrød af forskellige slags, resten bør varieres med hvidt brød, og det gælder f.eks. også hvis du giver hende pasta - halvdelen bør være lys pasta og den anden halvdel fuldkornspasta.

Det er vigtigt, at du sikrer hende fedt nok. Hvis maden er for tør, så vil hun få større tendens til forstoppelse. Derfor skal hun have f.eks. smørsovs eller tomatsovs eller grøntsagsovs af forskellig slags på sin mad. Ligesom det er vigtigt, at du også energiberiger hendes grød og mos med fedtstof og mme. Giv hende også fedtholdigt pålæg f.eks. leverpostej og giv hende f.eks. meget fint hakkede nødder og mandler i en grød, så hun får sunde fedtstoffer den vej igennem, ligesom fed fisk vil være rigtig godt. Hun må f.eks. gerne få makrel i tomat, torskerogn eller lignende til frokost.

Du må meget gerne give hende frugtmos og frugtgrød med mælk (mme). Generelt er kogt frugt og bær godt, når hun har forstoppelse - og du kan give f.eks. sveskemos, blommemos, abrikosmos og pæremos - som alt sammen har ry for at kunne sætte maven lidt igang (i modsætning til f.eks. bananmos, der kan virke forstoppende). Men hun må også gerne få frisk frugt som f.eks. blomme og pære uden skræl. Det vil være godt, hvis du kan give hende frugt f.eks. formiddag, før hun puttes til sin formiddagslur, gerne sammen med en 1/2 bolle med smør.

Kogte grøntsager er vigtigt - det kan være f.eks. blomkål, broccoli, gulerødder og ærter - som alle er rige på fibre, og som kogt godt kan være noget, som hun kan sidde og gumle og gnaske sig igennem. Og igen må hun gerne få lidt smørsovs eller grøntsagssovs på de kogte grøntsager, når hun sidder og gnasker sig igennem dem. Du må også gerne lave grøntsagsmuffins til hende, som hun kan sidde og gnaske sig igennem, hvis hun gerne vil spise selv.

Og så er det rigtig vigtigt, at hun får væske nok. Når børn har tendens til forstoppelse, så er det ofte fordi de ikke drikker nok. Det er derfor super vigtigt, at du stadig ammer hende 3 gange i døgnet, så hun får mælk og væske via dig - men derudover skal hun drikke vand til alle måltider og også drikke vand som tørstslukker imellem måltiderne. Du skriver, at du har købt en drikkedunk, og det er ofte en god idé. Det samme kan en sugerørskop ...


Annonce

... være. Lad hendes drikkedunk stå fremme, så hun ser den og naturligt derfor forhåbentlig får lyst til at drikke lidt vand mere hyppigt.

Og så skal du naturligvis også hjælpe hende med at bruge sig selv motorisk, så hun på den måde også støttes i at holde maven igang naturligt. Ligesom massage af maven også er rigtig godt, som du jo allerede gør :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: ammes og sover videre

Morgen 07: Havregrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk blød frugt i hånden f.eks. 1/2 blomme uden skræl eller lidt kogte eller meget modne pærebåde, suppleres også meget gerne med lidt frugtmos eller bærmos, evt. en smootie eller lignende klempose. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, brug også meget gerne grøntsagsmos som pålæg og suppler med grøntsagsmos med kød/fisk. Tilbyd også kogte grøntsager i hånden, vand af kop.

Mellemmåltid før middagslur - lidt frugtmos med mme, lidt frisk frugt eller bær, gerne 1/2 blomme uden skræl, lidt appelsinbåde eller lignende at sidde og sutte og gumle på selv. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, bær og frugtmos - f.eks. også en smoothies klempose eller lignende. Vand af kop.

Aften 17.30: Udgangspunktet familiemaden - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta og sovs - tomatsovs/grøntsagssovs, smørsovs. Der skal være moset mad og også mad i små hapsere og også større stykker, som hun kan sidde og gnaske sig igennem. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt massage osv. og gøres klar til natten.

Ca kl 19: Tilbydes godnatgrød - gerne en flerkornsgrød eller mysligrød med lidt frugtmos som topping, vand af kop. Får børstet tænder (hvis hun har tænder)

Ammes rigtig godt og puttes til natten ca. kl 19.45-20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover videre

Jeg tænker, at du ved at skæve til min dagsplan kan få lidt idé om, hvordan du kan sammensætte hendes kost, så hun via kosten naturligt får holdt lidt gang i maven. Som du kan se, så indgår der flere små måltider i mit forslag til dagsplan, og jeg tænker, at også far vil kunne følge denne plan, når du starter arbejde. Det kan godt fungere :)

Hvis I ikke kan holde maven igang naturligt via kosten, og I ikke oplever nogen effekt af laktulose, så kan du tale med lægen om, hvorvidt det vil være relevant for jer at forsøge med movicol. Det skal lægeordineres, når hun ikke er ældre - og det skal drikkes. Så det er derfor vigtigt, at hun generelt drikker godt med vand :)

Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke - og fortsat rigtig god lørdag aften :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce