Svar: 3 mdr. og søvn
Kære Olivias mor
Tak for dit brev og stort tillykke med den lille pige :) Hvor er det dejligt at høre, at I har fået sådan et lille livsstykke :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.
Det er helt normalt for børn i 3-4 måneders alderen at have en sen søvnrytme. De vil sige, at børn i denne alder ofte går sent i seng, og det er helt normalt, at deres puttetidspunkt ligger mellem kl 22-23. Det ændrer sig ofte igen i takt med at de bliver ældre og de fleste børn vil i 5-6 måneders alderen trives med en rytme, hvor de puttes for natten omkring kl 19.30-20... Der er altså grund til at tro, at tiden vil arbejde lidt for jer, og man skal altid overveje, hvad man ændrer og hvorfor :)
Derudover, så lyder det som om, at jeres datter sover rigtig fint og får sit samlede søvnbehov godt dækket. Det gennemsnitlige søvnbehov er ca, 15 timer i døgnet, med den alder hun har, og de fleste børn trives rigtig godt med en fordeling, hvor de sover ca. 10 timer om natten og 5 timer om dagen - dagssøvnen ofte fordelt på 3 lure. Jeres datter sover ofte ca. 10.5 time om natten og sover en lang formiddagslur, og det gør naturligt, at hendes øvrige lure ikke kan være ret lange. Samtidig vil hun naturligt, når hun sover så lang en nattesøvn og også tager en god lang lur først på dagen have behov for at være vågen sidst på dagen, så hun netop aktiveres og er en naturligt del af familien, og alt det der foregår...
Dertil kommer, så det er meget svært at ændre rytme hos så lille et barn. I risikerer at bruge en masse kræfter på noget, som kun skaber kortvarig effekt, og så falder hun tilbage i den sene rytme igen. Det er ofte lettest at skabe en ny rytme omkring 6 måneders alderen. Når det så er sagt, så forstår jeg dog godt, at I kan have et ønske om at hun sover tidligere til natten, så aftenerne og hele døgnet måske hænger bedre sammen for jeres familie - og I kan derfor godt forsøge, om I kan hjælpe hende til en mere hensigtsmæssig rytme.
Løsningen er dog ikke, at putte hende tidligere i seng om aftenen eller forsøge at få hende til at sove et længere søvnstræk fremfor en powernap, for hun vil ikke være parat til at sove, og det vil kun gøre hende ked af det, frustreret og i værste fald gøre hende utryg ved at sove - og det har I ikke brug for, at hun bliver. Det er rigtig vigtigt, at hun er tryg og glad for at komme i ...
... seng og bliver ved med at forbinde det at skulle sove med noget dejligt.
Løsningen er i stedet at tage hende op om morgenen, så dagen ikke først starter kl 9.30, men måske starter kl 08. Det er stå op tidspunktet, som sætter rytmen for resten af dagen og hvis hun står tidligere op, vil hendes formiddagslur også komme til at ligge tidligere, ligesom det vil give plads til en middagslur og en powernap sidst på dagen. Hun vil som sagt stadig gå sent i seng, men hun vil måske kunne sove sine ca 10 timer fra kl 22 til 08 og gradvist vil dette tidspunkt så kunne blive rykket frem i takt med at hun netop bliver ældre.
Som udgangspunkt bør man ikke vække børn, der sover - og når der er tale om børn under 6 måneder, skal man altid overveje, hvorfor man vælger at gøre dette, og om det vil skabe nogen god ændring.. Hos jer vil man som sagt godt kunne vælge at vække hende om morgenen, og det kan godt forsvares, når hun har sovet godt om natten. Dertil kommer, at hun efter et par timers vågenhed, så vil kunne blive puttet til en længere formiddagslur, komme op af den og også sove en længere middagslur og så få en powernap sidst på dagen - og på den måde blive hjulpet ind i en 3-lure-om-dagen-rytme, som både hun og hele familien sandsynligvis vil trives med.
Det kan godt være nødvendigt at vække hende fra dagssøvnen, fordi hun måske vil forlænge sin formiddagslur ekstra meget, og her er det mere hensigtsmæssigt, at hun sover to mellemlange lure og en powernap end at hun sover en meget lang formiddagslur og små korte lure derefter - og det kræver ofte, at hun bliver vækket stille og roligt, nænsomt og kærligt - men det er naturligvis okay, at I gerne vil hjælpe hende til en hensigtsmæssig rytme. Det er dog vigtigt, at det stadig sker på en måde, som vil være okay for hende, og det er aldrig et spørgsmål om at fjerne søvn fra hende, men derimod hjælpe hende med at sove på mere hensigtsmæssige tidspunkter.
Jeg håber, at I her har fået lidt idé om, hvad I kan forvente i forhold til jeres datters alder, og hvad I også kan arbejde videre med. Jeg vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn & søvn", som er kommet i en ny udgave, hvilket fremgår af forsidens røde bånd. I den kan I læse meget mere om søvnen i netop 3-4 måneders alderen.
Rigtig meget held og lykke, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.











