Svar: Er vores 28 mdr dreng i mistrivsel?

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og dejligt at høre fra jer igen - velkommen tilbage :)

Når jeg læser jeres beskrivelse og ser jeres dagsplan, så er min umiddelbare tanke, at jeres drengs humør og manglende overskud hænger sammen med hans indtag af mad - eller mangel på samme. Jeg ved naturligvis ikke, hvor meget han spiser i vuggestuen, men det ser faktisk ud som om, at han får for lidt mad og for få måltider...

Børn har brug for mange små måltider hele dagen igennem, og de har brug for protein og fiberholdig mad, som holder deres blodsukker stabilt gennem længere tid. Hvis der går for lang tid mellem deres måltider, eller maden "brænder for hurtigt af", så bliver deres humør mindre, og der skal ikke ret meget til, før bægeret flyder over. Jo mere stabilt blodsukkeret er, jo mere stabilt er humøret ofte også :)

Serotonin er et af de stoffer, som er med til at holde vores humør stabilt, og som også har betydning for vores søvnkvalitet. Serotonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer, som f.eks. banan, brød, pasta, bagte kartofler, forskellige grøntsager, kylling og f.eks. fede fisk som makrel og laks.

Det er rigtig godt med havregryn med mælk om morgenen, men yoghurt vil ikke have samme effekt - i givet fald kan det bruges som basis for havregryn eller mysli og måske lidt frisk frugt og bær.

Om formiddagen bør han tilbydes grahams- eller havregrynsboller, gerne med smør, ost, og igen frisk frugt og bær.

Frokost må meget gerne bestå af rugbrød med forskelligt pålæg, eller varm mad - det vil være rigtig godt, hvis han til frokost spiser kød, fisk, kartofler, grøntsager, ost, æg, rugbrød mm.

Eftermiddag kan han tilbydes lidt groft brød, en havregrynsbolle eller lignende, men også lidt yoghurt med rugbrødsdrys, frisk frugt, hakkede nødder, friske bær...

Før aftensmaden vil han måske have glæde af lidt gnavegrønt, - brug gerne nogle af de grøntsager, som I alligevel skal bruge til aftensmaden - gulerødder, agurk, peberfrugt, tomater, blomkål og lignende...

Aftensmaden bør bestå af kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, bulgur og lignende - almindelig familiemad, som hele familien kan spise.

Og før sengetid kan han også have behov for et godnatmåltid - det kan være en havregrød, men det kan også være rester fra aftensmaden f.eks. et kyllingelår eller en kold frikadelle sammen med en klapsammen rugbrød.

Som I kan se altså rigtig mange måltider og en stor variation af mad - men hovedsageligt sund mad. Sukkerholdige snacks bør nedsættes, da de hæver blodsukkeret og giver kortvarigt godt humør, men så snart det er brændt af, så falder blodsukkeret hurtigt ned, og det samme gør humøret.

Giv mælk af kop f.eks. morgen og aften, men giv vand til alle andre måltider og også som tørstslukker ind i mellem.

Jeg ved jo ikke helt, hvad jeres dreng spiser, men jeg tænker, at det hos jer godt kunne give en ændring at se lidt på hans indtag af mad hele dagen igennem og sætte antallet af måltider lidt op :)

Derudover så har han en alder, hvor han naturligt er meget følsom overfor ting, han oplever og også overfor, hvordan I reagerer på ham. Han er godt igang med at danne sit selvbillede, hvilket betyder, at han er igang med at finde ud af, hvem ham selv er, hvordan han påvirker andre, og hvordan andre påvirker ham. Det er for mange børn og forældre en svær alder, hvor det er rigtig vigtigt, at I på den ene side forsøger at være lydhøre, anerkendende og støttende - men på den anden side, naturligt også gerne vil lære ham visse regler.

I 2års alderen får mange børn det der kaldes fortvivlelsesanfald. Verden bryder sammen for dem, de kaster sig i gulvet, vrider sig osv. og ofte sker det over ting, der i jeres øjne virker som bagateller. Det sker, fordi han stadig er en lille dreng med en lille drengs hjerne, og han kan ikke sætte ord på sine følelser. Han kan ikke forklare jer, hvad han tænker og føler, og når han mangler ord, så reagerer han fysisk, han bryder fysisk sammen.

Når han har anfald at fortvivlelse, har han derfor også brug for, at I er der for ham, viser ham forståelse og rummer, at han har det svært. Det ...

---

---

... betyder ikke, at han skal have sin vilje, det kan f.eks. godt være, at I holder fast i, at han stadig kan drikke vand af den blå kop, selvom han gerne vil drikke af den røde kop - men det er stadig vigtigt, at I forsøger at lytte til ham, og det han vil eller ikke vil, og at I anerkender, at han måske har lyst til noget andet, end I har.

Rigtig mange børn har i 2 års alderen også svært ved at skulle skifte situation og rigtig svært ved at skulle afleveres og hentes i institution. De protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme, og de er kede af at forlade dette og skulle skifte til institutionens verden. Men efter kort tid, så er de glade, de leger og hygger sig, nyder at være sammen med de andre børn, voksne osv. Oftest så sker det så igen, når barnet hentes - der kommer en ny protest, nu var det jo lige så hyggeligt, hvorfor skal man så hjem, hvorfor skal det hyggelige slutte nu.

Man taler om at der her opstår et dobbelt-socialiseringsrum, og det er bare rigtig svært for børn at finde ud af, hvad man skal - både når man bliver afleveret, og når man bliver hentet igen. Det kan også ske, når man skifter mellem at være hjemme, skal besøge andre, være hos bedsteforældre osv. Det kan alt sammen være svære overgange.

Det bedste I kan gøre at at forsøge at sætte lidt ord på de følelser, som I tænker, at han måske har. Det er vigtigt, at han føler sig forstået og mødt, da det naturligt også vil gøre, at han finder bedre ro. Det er okay at sætte ord på, at I også gerne vil lege og hygge med ham og huske ham på, at det kan I gøre igen, når I atter henter ham, når I ses igen senere, når I igen kommer hjem osv. Og så måske lige have lidt gnavemad med i tasken, som han kan spise på vejen hjem :)

Med hensyn til mor-glæde - som jeg helst vil kalde det :) og et øget behov for at være tæt på mor, især når han skal sove, så tænker jeg også, at dette kan hænge sammen med alderen. Børn i 2-3 års alderen kan godt blive bange for mørke, og det er vigtigt for dem, at de kan orientere sig, når de skal sove. Døren skal helst stå åben, og de vil ofte også have glæde af en natlampe med svag beroligende belysning.

---

---

Nogle gange er det godt med en åben seng, så det kan være tid til at tremmesengen skal skiftes ud. Så kan mor (eller far) sidde på sengekanten, læse historie, tale lidt om dagen, synge en godnatsang eller lignende - og når I går, så kan han stadig høre jer og også være bevidst om, at han kan søge jer, komme ud til jer. En åben seng giver naturligt risiko for at han stiger ud af sengen igen og igen, men det må der også være plads til en periode. Hvis han søger jer igen og igen og igen, så er det sansynligvis, fordi han har brug for det lige nu:)

Sygdom kan naturligt også spille ind. Hvis han har ondt, måske smerter fra ørerne, problemer med blærebetændelse og lignende, eller hvis han generelt har det dårligt og har smerter et eller andet sted fra, så kan det også vise sig ved nedtrykthed, gråd, pjevsen og manglende overskud. Små børn kan ofte ikke fortælle, hvad det handler om, men vil netop vise det ved at mangle overskud og bryde sammen.

Pylren, gråd, manglende overskud og kontaktsøgning kan også skyldes, at han ikke trives i vuggestuen. Men det lyder det umiddelbart som om, at han gør. Det kan han naturligt heller ikke sætte ord på, så her skal I være opmærksomme på, hvordan han virker i institutionen og måske prøve at hente ham lidt tidligere et par gange, for at se hvordan han egentlig leger, og hvad han laver, når han er der....

Det kan naturligt også være en reaktion på, at der sker noget hjemme. Hvis I stresser meget, generelt går igennem nogle svære ting, så kan jeres dreng godt spejle dette og reagerer med stress selv. Det kan også være dejlige ting - som at du f.eks. er gravid igen. Det kan han også reagere på, selvom han ikke forstår, hvad det er, så vil han mærke forandringen...

Meget kan spille ind, men jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre på vej.

Rigtig meget held og lykke fortsat :) Og læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og opdragelse", som er god at læse i forhold til denne alder :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---