Svar: 4-årig med store følelsesudbrud

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring din dreng og hans følelsesudbrud :) Jeg vil naturligt meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge. Umiddelbart tænker jeg, at der kan være flere ting, som spiller ind hos jer.

Når et lille barn fødes, så har barnet en meget umoden hjerne. Der er milliarder af hjerneceller, men forbindelserne imellem dem er få og det er forbindelserne mellem cellerne i hjernen som sætter os i stand til at tænke og handle som vi gør. Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår, og derfor er det utroligt vigtigt, hvordan vi som forældre reagerer på vores barn - alt det du og din dreng gør sammen vil naturligt påvirke hans hjerne og dermed hans udvikling og måden han vil reagere på - både nu og fremover.

Eller sagt på en anden måde, så dannes forbindelserne i hans hjerne af det samspil, som han møder med dig og andre vigtige voksne i hans liv. Hvis vi møder vores børn positivt, lyttende, anerkendende og med masser af rummelighed og kærlighed, så lærer vores børn disse ting - de lærer at beherske vrede, være venlige, og de lærer hvordan man i det hele taget møder en anden. Hvis vi derimod møder dem med skæld ud, ikke giver dem tilstrækkeligt med omsorg og nærhed, så vil de naturligt begynde at tilpasse sig dette. Barnets hjerne vil aktivere de celler og forbindelser, der styrer f.eks. frygt, forsvar og angreb.

Det er derfor vigtigt, at du møder din dreng, som du gerne selv vil mødes, og jeg plejer at give følgende eksempel:

Forestil dig at du går ind til din chef, fordi der er noget der frustrerer dig, noget du er vred over, ked af eller andet. Hvordan vil du helst mødes?

1. Din chef møder dig med et "slap lige lidt af", "nu er du urimelig", "lad være med at være så hysterisk", "nu synes jeg, du skal gå - og så kan du komme tilbage, når du kan finde ud af at opføre dig ordenligt!"

2. Din chef møder dig med "hvad sker der?", "Kom lige her og sæt dig ned", "lad mig høre, hvad bliver du så vred over?, "Er du okay?"...

Hvis din chef møder dig som i eksempel 1, så vil du sandsynligvis ikke have det ret godt, hvorimod hvis du bliver mødt som i eksempel 2, så vil det være bedre. Og på samme måde skal vi mødes vores børn.

Når du møder din dreng med lydhørhed, inviterer ham til at tale om, hvad der sker, viser ham, at du gerne vil hjælpe og prøve at finde ud af, hvorfor han reagerer som han gør - så betyder det ikke, at han får ret. Det er ikke sikkert, at tingene bliver, som han gerne vil (det er ikke sikkert du får den lønforhøjelse du gerne ville have af din chef), men det betyder rigtig meget, at man føler sig lyttet til, og at der er plads til at man kan reagere og vise sin frustration...

I en alder af 4 år, så er din dreng naturligt også ved at være en stor dreng. Det babyagtige er forsvundet, og han begynder at fjolle, pjatte, begynder at elske vittigheder og kan lege dagen lang. Han prøver naturligt også stadig grænser, nye ord kommer f.eks. til - også grimme ord, som han lærer i børnehaven og som du måske ikke har lyst til at høre derhjemme, ligesom han nogle gange måske også svarer igen - alt sammen en naturlig del af hans udvikling.

Han har rigtig meget brug for din anerkendelse. For børn i 4 års alderen er det meget vigtigt at føle sig betydningsfuld, og han har brug for at mærke, at han har ...

---

---

... en vigtig rolle i jeres familie. Ofte ses dette på ting, som han mestrer, hvor han f.eks. siger "se, hvor højt jeg kan springe", "se, hvordan jeg balancerer", "se, hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv. osv.

Han har også rigtig meget brug for at føle sig som en del af fælleskabet. Det er vigtigt for ham at være medinddraget, og han kan derfor godt blande sig, når de voksne snakker. Nogle gange vil han også spørge ind til, hvad de voksne taler om, ler af osv. fordi det er vigtigt for ham at føle sig som en del af det der foregår. Og det gør ham naturligt ked af det, hvis han troede at mormor og morfar skulle komme, og de så ikke kommer alligevel eller først kommer senere - han glæder sig jo rigtig meget og kan stadig ikke klokken og forstår ikke, hvorfor de ikke bare kan komme med det samme...

Og så er din dreng jo også blevet storebror, hvilket naturligt også kan være rigtig svært. Især fordi lillebror har en alder nu, hvor han naturligt fylder mere og mere. Han er måske begyndt at gå rundt, hvilket betyder, at han nogle gange får fat i storebrors ting, hvilket naturligt være være meget irriterende, især hvis storebror har nogle ting, som han værner meget om. Lillebror charmerer også alt og alle, hvilket naturligt gør, at storebror nogle gange føler, at alle interesserer sig mere for lillebror end for ham. Og måske stiller du også lidt flere krav til storebror, fordi han jo er det ældre, forventes at tage mere hensyn osv. i hverdagen... Og det er bare rigtig svært nogle gange. Det er svært at være den ældste, - nogle gange er det naturligvis rigtig rart at være ældst, men nogle gange har man også bare brug for at få lov til at føle sig lidt lille.

Så når verden nogle gange bryder sammen for din ældste dreng, så prøv om du kan finde ud af, hvad der ligger bag. Hvis han f.eks. siger ting som "du leger bare hele tiden med lillebror", så prøv at undgå svar som "sludder, jeg har da lige siddet og læst i bog sammen med dig" og medtænke, hvad der kan ligge bag en sådan udtale og svar i stedet "du har bare rigtig meget lyst til, at vi to laver noget sammen, bare dig og mig". Så han føler, at du lytter og forstår ham, og at det er helt okay at være ham, og det er helt okay, nogle gange at synes, at lillebror er irriterende, og at det er svært at deles om mor:)

---

---

Nogle gange har han måske brug for at vide, hvad det er præcist, han byder ind med i jeres familie, hvad det er han kan, og hvad der gør ham til noget særligt. Det handler altsammen om selvværd - en indre følelse af at have værdi. Ikke fordi han kan noget særligt, men fordi han er noget særligt:) Jo højere selvværdsfølelse han har, jo bedre vil han kunne tackle ting, som er svære, så det kan også være noget, I måske skal arbejde lidt med:)

Det er helt rigtigt, som du skriver, at han skal lære "at have de store følelser uden at gå helt i sort og skrige-græde" - og det er rigtig vigtigt, at du igen og igen derfor hjælper ham med at håndtere disse følelser - og jeg håber at min svar idag giver lidt idé om hvordan:)

Derudover vil jeg anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". I den kan du læse meget mere om hvordan du kan møde ham, reagere hensigtsmæssigt, hjælpe drengene til et godt søskendeforhold osv. osv.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---