Annonce

Annonce

Svar: Mit barn bruger mig som sut


24. november 2021

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Tina

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din dreng - og velkommen til :) Dejligt at høre, at du også har min bog om børn og søvn, tak for det!

Jeres lillebror gennemgår en stor udvikling netop nu. Han brager igennem separationsfasen og det betyder at han på den ene side har rigtig meget brug for at se jer, fordi det betrygger ham i, at han ikke er forladt, at I ikke er forsvundet. Og på den anden side, så er han måske begyndt at kravle, rejse sig ved møblerne og bevæger sig gradvist mere rundt på egen hånd - og det betyder, at han ikke længere sidder så meget på skødet og ikke har samme fysiske kontakt som tidligere... men behovet for nærhed har han stadig.

Og dette behov viser sig netop ofte om aftenen. Når roen skal falde over ham, når ha skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen, så har han naturligt brug for ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt, at I forsøger at være der for ham, give ham den nærhed, sm han viser behov for, så han kan falde trygt i søvn, men samtidig også giver ham plads til at finde roen alene... en rigtig svær balance.

Den øgede motoriske udvikling betyder, at han har en stor rastløshed i kroppen, når han skal sove. Det er bare rigtig svært for ham at ligge stille. Og når han først er faldet i søvn, så er kroppen også aktiv. Han får sig ganske givet lagt i nogle stillinger, som han ikke selv kan komme væk fra, og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal I derfor lade ham karte rundt i sengen, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. og andre gange er det godt, hvis I kan være der ret hurtigt, hjælpe ham med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.

Det er meget vigtigt, at I forsøger at finde ud af, hvordan I hjælper ham bedst, når han klynker, græder, protesterer... Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge i sengen, stå ved ham, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn netop der. Men hvis han græder, fordi han føler sig utryg og føler sig forladt, så er det en god idé at tage ham op, give ham fysisk kontakt og lade ham mærke, at I er der - og så putte ham tilbage i egen seng igen ,når roen atter er over ham.

Og når han nogle gange protesterer, skubber jer fra sig og afviser jeres kontakt, så er det en god idé at putte ham tilbage i seng igen. Så er det ikke nærheden, som han har brug for, men netop at få lov til at finde roen på egen hånd eller brug for jeres hænder hvor han ligger.

Det er generelt rigtig godt, hvis han kan falde i søvn, der hvor I gerne vil have ham til at sove. Hvis han falder i søvn i dine arme og flyttes sovende til sin seng ,så vil han ikke kunne finde ud af at sove videre i sengen. Han vil vågne op, opleve at han ligger et forkert sted og han vil savne din favn, det vil være utrygt for ham. Derfor er det vigtigt, at han forsøger at putte ham fra dig, før han sover helt. Ikke vågen, men der hvor han næsten sover, dog stadig registrerer, at han puttes i seng og stadig også er træt nok til at kunne lulles ind i søvnen der.

Derudover så er det en god idé at se lidt på dagsrytmen, fordi det naturligt spiller ind på puttetidspunkter og hvornår han er putteklar. Du fortæller, at han spiser godt, men fortæller også, at han ofte sover med dit bryst i munden hele natten, og så fortæller du, at han ofte vågner flere gange om aftenen.. Og det kan alt sammen handle om døgnrytme, så derfor vil jeg lige sende en dagsplan, som jeg tænker, den kan se ud nu:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først, men skal lære at sove uden afhængighed af brystet. Mellemmåltidet erstatter amning her.

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt ...


Annonce

... smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, en grøntsagsmuffin, godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg eller lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost, grøntsagsmos med kød, fisk, kartofler... Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop. Må også gerne tilbydes en lille smule tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Skal ikke ammes om eftermiddagen.

Aften 18: Udgangspunktet er familiemaden, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, både små hapsere og også større gnavestykker til hånden. Og der skal også være moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv. som kan hjælpe til god ro i kroppen, når det bliver sovetid.

Tilbydes en godnatgrød ca. 19.30, vand af kop - og får herefter børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca. kl 19.45-20.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover herefter uden amning til næste morgen, hvor dagen starter med morgengrød.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Med den alder han har nu, vil det være relevant med 3 amninger i døgnet og jeg anbefaler, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at mælken efter midnat skal trappes ud og det er samtidig vigtigt for at vænne jeres dreng til at sove mere for sig selv.

Du fortæller, at I har en bedside crib, og det er super godt, hvis han stadig kan være i den, for det giver mulighed for, at du kan putte ham ved siden af dig samtidig med at I er lidt på afstand af hinanden. Du kan lægge en beroligende hånd på ham, så han kan mærke, at du er der, men uden at du behøver give ham brystet igen og igen. Og han kan faktisk også kravle over til dig og søge din nærhed og kontakt, hvis han har brug for det fordi han er i separationsfasen - men uden at du behøver amme ham. Derfor er det også rigtig godt, hvis du kan tage en t-shirt eller lignende på, så han ikke selv kan søge brystet om natten, det er dig der styrer, hvornår han kan ammes :)

Når han bruger dig som sut eller søger din nærhed og trygheden ved at være tæt på dig, så husk på, at han stadig kan få masser af nærhed og tæt intakt, selvom du ikke giver ham brystet i munden. Det er ikke mor, som han skal undvære, men brystet, - og mor og bryst er to forskellige ting - og med den alder han har nu, så begynder han faktisk at kunne få lidt fornemmelse for dette. Det er blandt andet derfor, at børn i denne alder ofte også kan finde på at bide mor i brystet....

Hvis I gerne vil holde fast i, at han bliver på sit værelse og skal lære at sove der nu, så kan det være rigtig fint, at du går ind og ammer ham sen aften, så han fyldes godt op med mælk der - og far kan tage over om natten. I kan også vælge, at du stadig går ind til ham, så han har sin mor hos sig, men du styrer amningerne.

Du kan naturligt ikke gå fra bryst i munden hele natten til slet ingen amning. Det vil være rigtig hårdt både for dig og ham. Derfor kan det være en god idé at du skruer gradvist ned, så du begynder at lade nogle timer gå mellem amningerne, og på den måde strækker tiden lidt - og kommer væk fra, at han bruger dig som sut og ligger med brystet i munden hele tiden :)

Det betyder også, at hvis han er dybt ulykkelig og kun brystet virker, så er du nødt til at give ham brystet, men det vil være rigtig godt, at du gør det kortvarigt. Det vil være rigtig godt, at du trækker brystet til dig, så han ikke fylder sig med mælk, men får trøst og ro og på den måde vænnes til, at han stadig godt kan sove uden brystet i munden hele tiden. Du skriver, at nogle nætter søger han kun dit bryst et par gange i løbet af natten, og det vil være rigtig godt, hvis I kan komme dertil - og derfra så komme helt væk fra amning efter midnat :)

Jeg håber, at ovenstående tanker og også dagsplan hjælper jer lidt videre på vej :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce