Annonce

Annonce

Svar: Et spørgsmål eller to ang. Søvn


22. november 2021

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og hendes søvn lige nu - og dejligt at høre, at du har kunne bruge mine tidligere svar :)

Du har fuldstændig ret i, at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget lige nu. Jeres datter er ved at knække kravle-koden og har en naturlig stor motorisk uro i kroppen og det gør det rigtig svært for hende at ligge stille og finde fysisk ro, når hun skal sove. Derudover så gør hendes motoriske evner også, at hun nu bevæger sig mere omkring, og det betyder, at hun opfatter rummet hun er i, lagt mere bevidst end tidligere. Og det igen giver ekstra stor drømmeaktivitet, som igen giver ekstra uro om natten.

Så hun har altså både rigtig svært ved at finde ro og koble fra, - fysisk på grund af motorisk udvikling - og mentalt på grund af oplevelser og stimuli. Og når hun endelig sover, så sover hun højst sandsynligt også meget uroligt...

Når børn går igennem denne urolige periode, så vil de ofte protestere mod søvnen, fordi de hellere vil opleve og følge med i verden, det kan næsten virke som om, at tiden ikke skal soves væk. Og mange børn sover derfor i denne periode lidt mindre, end vi umiddelbart synes, at de har behov for. Og nogle børn begynder faktisk også i denne alder at sove én lur dagligt - selvom de egentlig ville have bedre af to lure. Og det lyder faktisk til at være tilfældet hos jer.

Problemet er dog, at hendes ene lur ligger så tidligt, at eftermiddagen bliver alt for lang for hende, så hun ender med at blive overtræt, og så kan hun ikke sove, når I forsøger at putte hende om aftenen. Og selvom hun ikke er ældre end hun er, så tænker jeg faktisk, at det godt kunne være et forsøg værd at anerkende hendes behov for én lur dagligt, men samtidig så forsøge at rykke luren til lidt senere i håb om at hun måske kan sove en lidt længere middagslur og stå lidt senere op - og så igen kunne puttes om aftenen.

- Og ...


Annonce

... så er det vigtigt også at sige, at hvis hun visse dage viser behov for 2 lure dagligt eller efter en periode på f.eks. 3-4 uger med blot en lur pludselig igen viser behov for 2 lure dagligt, så er det meget vigtigt, at I går tilbage til at tilbyde hende dette.

Da hun ofte starter dagen omkring kl 07, så tænker jeg, at hun måske godt vil kunne holde sig vågen i løbet af formiddagen, hvis I f.eks. lægger et bad ind der og forsøger at aktivere hende rigtig godt på denne måde. Det kan være en god måde at skubbe hendes formiddagslur på, så den kommer til at ligge mere midt på dagen, og så kan badet samtidig være med til at give fysisk ro i kroppen, hvis det afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme osv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Mit råd til jer vil derfor være, at I lige nu forsøger med én lur dagligt, og forsøger om I gradvist kan rykke formiddagsluren til senere. I kan højst sandsynligt ikke fra den ene dag til den anden flytte hendes lur en time eller mere, men med små skridt kan det måske godt lade sig gøre. Samtidig kan I håbe på, at hendes formiddagslur og middagslur vil blive lagt sammen, så hun i stedet for at sove 1.5 time + 1 time begynder at kunne sove 2.5 time samlet midt på dagen - og når hun så står op af sin middagslur, så vil hun kunne være vågen i en længere perioder, for så at blive puttet til natten tidligere end hun bliver lige nu, og uden at hun når at blive overtræt.

Og så vil det som sagt være helt naturligt, at hun igen begynder at vise behov for 2 lure dagligt, når hun ikke er ældre end hun er, og det skal der naturligt være plads til. Men det lyder for mig som om, at hun lige nu faktisk godt ville kunne trives med én lur, den skal bare ligge midt på dagen og derfor vil jeg foreslå jer, at I forsøger om I gradvist kan lave en sådan ændring - for at se om det så ikke vil gøre en forskel for jer alle :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce