Annonce

Annonce

Svar: Skifte børnehave? - 4 år


18. november 2021

Kategori:
Alder:
4 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære forældre

Tak for jeres brev og hold da op en svær situation :) I har jo ret i, at hvis jeres datter gav udtryk for mistrivsel enten verbalt eller fysisk (fik ondt i maven eller lignende) så ville det naturligt være lettere at flytte hende - hun har dog fået problemer med at tisse i bukserne, hvilket jo ikke er et godt tegn...

Det, I fortæller, lyder ikke særlig godt. Det lyder som om, at institutionen har mange problemer - især fordi det er så svært at få personale, og pædagogerne sygemelder sig og siger op... I bor tilmed i et område, hvor jeg tænker, at rigtig mange normalt gerne vil arbejde. Der er noget, som ikke er, som det bør være - og det tænker jeg, at I er nødt til at reagere på.

Jeg er med på, at jeres datter virker til at være okay med at være i børnehaven - og gudskelov for det! Men man skal også huske på, at hun jo ikke ved, at hun kan flytte børnehave. Hun har ingen idé om, at man faktisk kan bede om at gå et andet sted, hvis man ikke trives, hvor man er. Så hun følger jo blot med strømmen og med hverdagen, som det er og stiller naturligt ikke spørgsmålstegn ved, om det er okay eller om noget andet kunne være bedre, sjovere, rarere...

I er så heldige, at I har fået tilbudt plads i en anden børnehave, som er privat og noget mindre - og hvor lillesøster også skal gå. Og ud fra det I fortæller, så lyder det for mig som om, at I skal sige ja tak til den plads. Hun har to legekammerater, som har fået tilbudt også at flytte, så hun har faktisk trygheden i dette - og så kommer lillesøster jo også til at gå samme sted.

Bedsteveninden skal desværre ikke gå der, og det bliver et tab for de to piger - men her må I aftale, at de stadig kan lege med hinanden en gang imellem, så kontakten bibeholdes, hvis de savner hinanden rigtig meget :) Og måske skal de gå i skole sammen på et tidspunkt og mødes så igen der. Det kunne også være en idé at aftale, at de to går til noget sammen i fritiden, svømning, gymnastik, dans eller lignende, hvor de to mødes og på den måde stadig har noget sammen og faktisk ses hver uge...

Jeg tænker, at I har en vigtig pointe i, at 1.5 år i samme kaos ikke vil være godt, og hvis I fortryder jeres beslutning og siger nej til pladsen i den private børnehave, hvad gør I så om ½ år, når tingene ikke har ændret sig i nuværende institution. Det er jo ikke fordi I ikke har forsøgt at tale med lederen og pædagogerne i ...


Annonce

... institutionen, men som I beskriver det, så virker det som om, at de nærmest har givet op...

Hvis I vælger, at hun skal flytte børnehave, så er det vigtigt, at I fortæller hende det på en naturlig og afslappet måde. Sætter ord på, at I har fundet en børnehave, som I tænker vil være rigtig god for hende. At der ikke er så mange forskellige voksne, men at det er de samme voksne, som kommer hver dag, og at det er et sted, hvor hun kan gå indtil hun skal i skole. Og så kan I naturligvis også fortælle, at lillesøster skal gå der.

Måske kan I også bruge lidt "forældre-list" og simpelthen besøge den nye børnehave og tage storesøster med. Fortælle hende, at lillesøster har fået en plads der og skal gå der til næste år, og at I vil se, hvad det er for et sted. Det kan give jer lidt idé om, hvad storesøster synes om det, hvad hun tænker - og måske vil hun af sig selv spørge, om hun også kan gå der? Det er jo svært at vide, hvordan hun vil reagere, men det kan måske give jer lidt idé. Hvis hun er meget afvisende overfor den nye børnehave, så kan I jo også bruge dette til at vurdere, om hun så faktisk skal blive, hvor hun er...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Hvis I tager beslutningen og flytter hende, så er det vigtigt, at hun får sagt farvel i den nuværende børnehave på en god måde. Da de er flere børn som stopper, så kan det være en god idé at aftale med pædagogerne, hvornår og hvordan de får sagt farvel. Det kan være at de kan få boller, frugtsalat eller andet den dag, så det på en eller anden måde bliver markeret.

I skriver, at hun "helt sikkert ikke vil synes, at det er en god idé" - og hvis hun vitterligt ikke synes det, så er det svært at flytte hende - og det er naturligt ikke en beslutning, som I kan give hende. Derfor skal I være sikre på jeres valg, og det er jo rigtig svært, når man ved, hvad man har, men ikke hvad man får. Jeg tænker derfor også, at jeres valg ikke kun afhænger af, hvordan jeres datter har det socialt, men af hvordan I tænker, at det næste 1.5 år vil se ud. Kan det lykkes at vende situationen, så det bliver en attraktiv institution for både børn og pædagoger at være i? Og hvad vil det i givet fald kræve? Måske er der en forældrebestyrelse, som I kan tale med omkring situationen, og hvad der egentlig sker - og hvad man gør aktivt.. eller om man har givet mere eller mindre op...

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce