Svar: Ligger og kigger - del 2
Hej med dig
Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage :)
Det lyder umiddelbart som om, at dine drenge har det rigtig godt. De spiser fint, tager rigtig fint på, og I hygger jer sammen, laver forskellige aktiviteter, øvelser og lege, så de bliver også rigtig fint stimuleret i deres vågne perioder. Alt sammen, som det skal være, også selvom de nogle gange bare ligger og kigger, og kigger og...
Det lyder også rigtig fint, at de bliver trætte efter ca. 1.5 times vågentid og derefter skal hjælpes til at koble fra og falde i søvn.. og når jeg læser din beskrivelse, så er det, der umiddelbart falder mig i øjnene, at de får ⅓ mælk hver gang - altså deres flaske deles i 3 dele. Jeg tænker faktisk, at hvis de fik en større mængde mælk på en gang, så ville de sandsynligvis blive "slået omkuld" af den flaske og derfor falde i søvn noget hurtigere.
Samtidig tænker jeg også, at du skal passe på ikke at vænne dem til at spise så hyppigt og få så mange små flasker i døgnet, for det bliver til rigtig mange flasker hver dag og især med to børn - så hele døgnet kommer let til at ...
... handle om, at de skal have deres små slurke mælk. Jeg synes derfor du skal overveje, om ikke du kan give dem mere samlede måltider, så de spiser mere af gangen.... og se om det så ikke vil ændre på deres søvn og evne til at overgive sig til søvnen :)
De har behov for mælk hver 3-4 time og hvis de vågner efter en længere lur, så skal de naturligt have mælk, når de vågner. Men andre gange vil det være rigtig fint, at de spiser en flaske og direkte derefter bliver puttet. Atter andre gange spiser de måske midt mellem to lure og kan så i stedet blive puttet med en sut.
Børn som får flaske skal have lov til at flekse deres behov, og hvis de altid tømmer flasken, så er det vigtigt, at du tilbyder dem lidt mere mælk af gangen. Samtidig må du dog gerne forsøge at skabe lidt rytme, når du giver flaske, så måltiderne som sagt ligger med ca. 3-4 timers mellemrum. Så prøv om du kan skære ned i antallet af flasker men i stedet få dem til at spise lidt større mængder af gangen, det tænker jeg både vil hjælpe dem til at sove bedre og også vil give dig mere overskud på sigt :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











