Svar: Tryg nok ved mig?
Kære "hønemor"
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Det er rigtig godt, at det går så godt med at være i dagpleje. Det lyder som om, at du har fundet en rigtig sød og omsorgsfuld dagsplejer, og din datter nyder alt det nye, som sker i hverdagen nu. Det er også rigtig godt, at du fornemmer, at hun allerede bruger sin dagplejer som en ekstra voksen, når mor ikke er til stede - det er netop vigtigt, at hun kan det.
Børn har brug for kontakt til vigtige voksne, og det er helt essentielt for, at børn udvikler sig sundt og godt, at de har tilknytning til vigtige voksne. Man taler om primære tilknytningspersoner og sekundære tilknytningspersoner.
De primære tilknytningspersoner vil ofte være mor og far. Det er dig (og far), der har taget jer af jeres datter, fra hun var helt lille. I fungerer som hendes sikre base, og hun kan stole trygt på, at du altid er der for hende og vil hjælpe hende, hvis der opstår utrygge situationer.
De sekundære tilknytningspersoner er de personer, som jeres datter bruger, når de primære ikke er tilstede. Det vil ofte være f.eks. bedsteforældre, en dagplejer, pædagog i vuggestuen eller en au-pair, nanny eller lignende.
Når børn skal passes, så er det vigtigt, at de har en god omsorgsperson hos sig, som de kan knytte sig til. De vil ofte have et andet forhold til denne person, de vil være tilknyttet personen, men relationen vil være lidt anderledes, end den er til mor og far. Og det lyder som om, at jeres datter allerede begynder at kunne bruge sin dagplejer og er tryg ved hende og ved at være i hendes hjem. Det er rigtig godt. Og når det går så fint, så handler det sandsynligvis ikke om, at hun er utryg ved dig, men derimod om, at hun fornemmer, at du er helt tryg ved dagplejer, så det kan hun også være. Hun spejler sig i dig og i de signaler du sender og når du afleverer hende i favnen på dagplejer, så fornemmer hun, at det er et trygt og godt sted at være :)
Det kan være svært at vide, hvorfor hun ikke rigtig "putter sig ind til dig" - det kan sagtens handle om, at hun motorisk er rigtig godt igang og hellere vil bruge kroppen end putte.. Hun har lyst til at bevæge sig, lyst til at kravle, rejse sig ved møblerne, lege med sit legetøj osv. Jo mere, jo bedre, og hun sidder derfor ikke stille ret længe af gangen, der er gang i den, og der skal ske noget. Måske er hun derfor også ekstra glad for ...
... dagplejen, fordi der jo sker rigtig meget nyt - der er nye børn, nye oplevelser, nye stimuli og hun suger det til sig og synes det er rigtigt spændende og dejligt. Det er lige, hvad hun har behov for - og godt fyldt op med indtryk både motorisk og mentalt, så går hun omkuld og sover derfor et par gode lange lure - som igen betyder, at hun vågner op med fornyet energi og lyst til at opleve endnu mere. Alt sammen godt.
Det er vigtigt, at du ikke ser det som noget negativt og forsøger ikke at tage det personligt. Det behøver bestemt ikke være fordi du gør noget forkert eller ikke gør tingene godt nok:) Det lyder som om, at du er en meget sød og opmærksom mor, og du leger rigtig meget med din datter, aktiverer hende osv. Præcis som du også skal og bør, men det er naturligt ikke det samme, som den nye og større verden hun bliver præsenteret for i dagplejen nu.
At kunne udforske verden, opleve verden mere og mere på egen hånd, som din datter skal i dagplejen nu - kræver tryg tilknytning. Det lyder som om, at hun har en tryg base, hun ved, at du er der for hende, at du passer på hende osv. og hun kan derfor roligt kravle ud og tage del i dagplejers verden - netop fordi hun har en tryg base. Hun skal dog samtidig knytte sig til dagplejer, for at kunne bruge dagplejer, når mor ikke er der - og det skal du naturligvis kunne rumme... Og det kan faktisk nogle gange være ret svært.
Det kan være rigtig svært at mærke, at barnet kan bruge andre end mor (og far), og det er rigtig svært at give slip. Det kan godt gøre ondt, at se at andre pludselig kan trøste eller høre, at hun måske har sagt sit første ord eller har gået sine første skridt - og du var der ikke til at se det eller opleve det. Men det er vigtigt, at hun netop kan bruge dagplejer, når du ikke er der:)
Utryg tilknytning opstår, hvis barnet igen og igen oplever, at den voksne som barnet forsøger at knytte sig til, er afvisende, opfører sig uforudsigeligt eller ikke imødekommer barnets følelsesmæssige behov. Tryg tilknytning opstår, når man er nærværende, når man bruger tid sammen, og når der er kontinuitet i samspillet mellem den voksne og barnet. Og der er intet som tyder på, at du ikke er nærværende og netop den stabile base, som din datter har behov for... :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











