Annonce

Annonce

Svar: Stimulering og udvikling af en 25-mdr.


7. oktober 2021

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære J

Tak for dit brev og spørgsmål omkring motorisk og sproglig stimulering, og hvordan man f.eks. lærer social interaktion :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Med hensyn til sprog og sproglig udvikling, så viser forskningen, at størstedelen af og effekten af barnets sproglige udvikling foregår i hjemmet. Det er, når du og din datter taler sammen, når I leger sammen, når I læser bøger sammen osv. at du støtter din datters sprogudvikling. Så jo mere I kan tale om alt i hverdagen - ting I møder, ting I ser og gør sammen osv. jo bedre er det.

Det er vigtigt, at I oplever ting sammen, og at du sætter ord på de ting I ser. Det er dog også vigtigt, at du stiller spørgsmål til din datter - også selvom hun ikke nødvendigvis kan svare, så må du gerne stille spørgsmål, som får hende til at reflektere og afprøve, hvordan ting hænger sammen. Lidt ligesom forskere stiller spørgsmål "gad vide, hvad der sker hvis...?" og så afprøver I og oplever sammen.

Det er også vigtigt, at du gentager ord, som din datter siger. Ikke retter hende, men siger ordene korrekt udtalt. Så hvis hun f.eks. har svært ved at sige mælk og siger "mæl" i stedet, så kan du svare "ja, det er mælk", så hun hører det udtalt rigtigt, og oplever, at du forstår hende, men uden at du irettesætter hende.

Det er vigtigt, at du bruger mange forskellige ord, når I taler sammen. Hvis hun f.eks. viser dig en tegning, så i stedet for blot at sige "tak" eller "den er flot", så kan du sige "du har tegnet med den røde farveblyant", "du kan også prøve med den gule blyant"... og på den måde gøre hende opmærksom på f.eks. farver.

Det samme med f.eks. at tælle - I kan tælle ting sammen. Det kan være sten i finder, kastanjer, klodser, biler, dukker. Du kan sige "hvor mange klodser har du fundet" og så tæller I dem "1, 2, 3, 4, 5, 6 klodser har du fundet".

I 2års alderen, som jeres datter er igang med nu, så taler man om, at der sker en "ordforrådsspurt", hvor barnet lærer ca. 10-20 nye ord om ugen. Børn i denne alder forstår rigtig meget - også mere end de selv kan sige, og de begynder at kunne sætte ord sammen til sætninger. Jeres datter vil også begynde at bruge stedord som "jeg", "dig". Mange børn vil i denne alder også sige "min" - også om ting, som ikke er deres. Hun begynder også at kunne bruge forholdsord som på, i og foran. Ligesom hun også begynder at kunne følge små opfordringer som "sæt dig på stolen", "kan du finde din sut?" eller hun går ud og begynder at tage skoene frem, når I skal ud at gå.

Det er vigtigt og godt at læse bøger, og det er også en rigtig god idé at synge sange og gerne danse, imens I synger og bruger kroppen. Fagtesange og sanglege er rigtig gode til også at styrke sproget! Det samme er rim og remser.

Derudover er det f.eks. også en god idé at spille billedlotteri, vendespil og lignende. Du kan godt købe spil og aktiviteter, der specielt er målrettet styrkelse af barnets sprog. Hvis du søger et pædagogisk materiale, så kan du f.eks. kikke på "Bobby" på sprogeriet.dk.

Med hensyn til motorisk stimulering, så vil jeg anbefale dig, at du går til noget rytmik og bevægelse, gymnastik, svømning og lignende med din datter. Derudover vil det være en god idé, at I hjemme forsøger at give plads til motorisk udfoldelse. Det vil være godt, hvis hun har madrasser, puder, skamler osv. som hun kan ...


Annonce

... kravle rundt på, hoppe ned af. Der skal være mulighed for at krybe, kravle, danse og bevæge sig rundt derhjemme. Koldbøtter og snurrerundt-ture er også rigtig godt. Hvis I har have, vil det være rigtig godt med en gynge, klatrebaner osv. udenfor. Har I ikke så meget plads, så vil det være rigtig godt at besøge forskellige legepladser, hvor hun kan blive udfordret motorisk.

Det finmotoriske kan du styrke ved f.eks. at tage hende med i køkkenet, når du laver mad, når du bager boller, brød osv. ligesom det er godt, at lade hende selv spise, selv hælde med en lille kande, selv øse op på tallerkenen, selv være med til at dække bord osv. Ligesom det kan være godt med fingermaling og lignende aktiviteter. Det finmotoriske styrkes også, når hun selv er med til at klæde sig på, selv tager sko på osv.

Med hensyn til at lære at begå sig, at komme godt ud af det med andre mennesker, så handler dette om social intelligens. Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men kan kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan man interesserer sig for andre, man kan ikke fortælle et barn, hvordan man trøster andre, ser om andre bliver glade, kede af det osv. Det kan man kun lære ved at se det, ved at opleve det og ved at vi taler med vores barn omkring det og også ved at børn leger - leg er et vigtigt redskab til at lære social intelligens.

Så når du spørger til, hvordan du lærer din datter at tackle uoverensstemmelser med andre personer, så lærer hun det især ved, at du guider hende, forklarer, sætter ord på og hjælper både hende og den hun er en konflikt med - med at forstå hinanden. Du skal træde ind som mægler, du skal hjælpe dem med at løse konflikten og sætte de ord på, som de selv mangler - og på den måde lærer din datter på sigt at løse konflikter med ord.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Hun lærer det også via leg, og med den alder hun har nu, så vil hun naturligt begynde at lege det der kaldes rollelege. Når børn leger med roller, når de forestiller sig, at de f.eks. er far, mor, baby, så giver det dem mulighed for at øve forskellige hierakiske familierelationer. De kan prøve at vise omsorg, putte, trøste når den lille er ked af det, de kan lege, at de giver baby mad osv. De kan dog også prøve at irettesætte og skælde ud, hvis babyen opfører sig forkert. Den der leger baby kan prøve både at tage imod omsorg fra den anden og også prøve at være uartig, ulydig osv. Alt sammen meget lærerigt i forhold til at indgå i relation med andre - og finde ud af, hvad det jeg gør, gør ved en anden.

Der findes rigtig mange bøger, som giver forslag til leg og aktiviteter med børn - og hvordan du stimulerer dit barn bedst muligt. Umiddelbart vil jeg anbefale dig at søge på google og også meget gerne spørge bibliotekaren på det lokale bibliotek.

En hurtig søgning giver f.eks. titler som "Leg med dit barn 2-6 år", "Bevæg dig med dit barn - 130 sjove lege", "365 lege til børn - en aktivitetsbog"...

Derudover vil jeg naturligvis også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn", som også beskriver, hvordan du lærer din datter gode manerer, styrker hendes sociale kompetencer, styrker hendes selvværd, undgår ballade ved middagsbordet osv. osv. :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.

Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad

Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...

Læs hele brevet og Helens svar


17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Søskendekonflikter

Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.

Far på turnus-job

Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...

Læs hele brevet og Helens svar


5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Suttestop - 3 år, 3 mdr.

Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.

Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce