Annonce

Annonce

Svar: MME til for tidligt fødte


30. september 2021

Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære nye tvillingemor

Tusind gange tillykke med de to dejlige drenge - og hvor godt at høre, at det er gået så godt det hele! :)

Det er korrekt, at man på neonatalafdelingen er meget opmærksomme på at sikre børnene tilstrækkelig tilførsel af protein, kalorier, fedt og væske. Det er vigtigt at optimere det for tidligt fødte barns vækst, sådan at de opnår en vækst, der er så tæt på den forventede vækst (hvis de havde ligget i maven) og også hjælpe barnets tarme med at vænne sig til mælk (og ikke blot fostervand). Man taler blandt andet om "catch-up-vækst".

Det betyder blandt andet, at man prioriterer modermælken højt, især kolostrum, som er den første råmælk du producerer. Mor bliver med det samme bedt om at stimulere og malke ud og råmælken gives, så snart det er muligt, og derefter gives modermælken. Ud over mors mælk, så vil man ofte supplere, og hvad man supplerer med afhænger af barnets alder og vægt.

Det er super godt, at du har malket ud, og dine drenge har fået din mælk - og det er super flot, at du faktisk stadig malker ud til dem og giver dem 1/2 mors mælk og 1/2 erstatning - godt kæmpet!

Jeg ved desværre ikke, om retningslinjerne for hvad man vælger at supplere med kan variere fra afdeling til afdeling.. Men ja, umiddelbart tænker jeg, at med en fødsel i uge 35+4 og en fødselsvægt på 2180 gram, så ville jeg også skønne, at dine drenge skulle have været tilbudt en specialerstatning - f.eks. PreNan Discharge. Dette gives normalt til børn, der er født præmature med en gestationsalder ≥ 32+0 ≤ 36+6 og en fødselsvægt mellem 1800-2500 gram. Og det hører dine drenge jo under...

Hvorfor de ikke har fået det, tør jeg ikke svare på og spørgsmålet er, om det har nogen praktisk betydning... Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad sundhedsstyrelsen skriver omkring dette, og kan i Sundhedsstyrelsens vejledning "Ernæring til spædbørn og småbørn" blandt andet finde følgende:

Sundhedsstyrelsen anbefaling er, at man altid skal følge neonatalafdelingens eller børneafdelingens anbefalinger, men ellers gælder følgende som generelle anbefalinger for præmature børn:

D-vitamin: Der gives 10 mikrogram d-vitamin dagligt som dråber til barnet er 4 år.
Jerntilskud ved fødselsvægt >1500 gram: Der gives ca. 8 mg jern dagligt til 6 måneder. Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have 1⁄2 dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag. Jerntilskud startes 6 uger efter fødslen, med mindre neonatalafdelingen har sagt noget andet.

Jeg går ud fra at jeres drenge får både D-vitamin og jern... :)

Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet også:
"På nogle hospitaler overføres børn med GA > 35 uger til barselsgangen sammen med deres mor frem for at blive indlagt på neonatalafdelingen. Der foretages i den enkelte situation en samlet vurdering af gestationsalder og fødselsvægt, da lav fødselsvægt også medfører en øget risiko for ...


Annonce

... lavt blodsukker." Hvilket jo er præcis det, I har oplevet:)

De skriver også: "Produkter til præmature er beregnet til børn > 32 uger enten i gestationsalder eller opnået alder, hvor der ikke er modermælk til barnet. Produkterne til præmature bruges i de første levemåneder, hvor barnets vækst er særlig stor. De har et højere protein- og energiindhold, men også højere indhold af de fleste andre næringsstoffer. Produkterne er berigede med langkædede n-3- og n-6-fedtsyrer (LCPUFA) for at fremme den tidlige synsudvikling hos børn født præmaturt".

De beskriver dog også, at der de sidste 20 år er sket meget med ernæringen og væksten under barnets indlægelse, og at børn født præmaturt generelt har opnået "catch-up-vækst", før de udskrives, og "dermed er der sandsynligvis ikke så mange børn født præmaturt, som har som har behov for berigning af modermælken eller en speciel modermælkserstatning i længere tid efter udskrivelsen fra neonatalafdelingen. Såfremt der er behov for fortsat berigning, vil forældrene været orienteret om dette ved udskrivelsen".

Sundhedsstyrelsen beskriver også, at for tidligt fødte børns vækst fortsat skal følges efter udskrivelsen, og at man skal tage hånd om de børn, som ikke trives. Og jeg går ud fra, at I følges i neonatalambulatoriet, selvom I har ligget på barselsgangen?

Jeg tænker derfor, at det bedste I kan gøre, er at kontakte ambulatoriet og drøfte jeres tanker med dem. Spørg ind til modermælkserstatning, typen af erstatning - om jeres drenge får det, de skal have, eller om I bør skifte og give dem noget andet. Det er et helt relevant spørgsmål at stille:)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Jeg har kontaktet Nestle, som producerer blandt andet PreNAN Discharge og har fået oplyst, at dette kan gives til børn vejer 4000 gram eller helt op til 9 måneder, hvis det vurderes nødvendigt at diætist eller læge.

Jeg ved ikke, hvad jeres drenge vejer nu, og hvordan deres trivsel er. Hvis de er glade for den erstatning de får og stortrives på den, så er der sandsynligvis ikke behov for at skifte til noget andet - men det synes jeg, at I skal lade neonatallægerne vurdere.

Jeg går også ud fra, at jeres børn er blevet set af børnelægerne/neonatallægerne selvom de lå på barselsgangen, og at man derfor har vurderet deres behov for ernæring og altså hvilken type mælk, de skulle tilbydes.... Men igen - spørg hellere en gang for meget, så du ikke går og bekymrer dig unødigt.

Jeg tror ikke, at det "har haft betydning for jeres drenges udvikling" (som du spørger), at de ikke har fået specialerstatning - det lyder ikke sådan. Det lyder som om, at I har to dejlige drenge, som stortrives på alle måder, og det er vigtigt, at du holder fast i det. Det lyder umiddelbart som om, at lægerne har skønnet at specialerstatning ikke var nødvendigt - men spørg dem og hør deres forklaring :)

Jeg håber ikke, at jeg har medvirket til yderligere bekymring! Knus herfra og jeg glæder mig til at følge jeres familie videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce