Svar: Frygt hos 4-årig
Kære Jeanne
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter - og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen :)
Angst er en svær ting, for et eller andet sted, så er det naturligt, at vi kan blive bange for noget. Det er naturligt, at vi frygter visse ting, og det er en vigtig funktion at have - det er f.eks. vigtigt, at vi skal blive bange for en stor fremmede hund, der står og viser tænder og knurrer af os, så vi ikke går hen til den og risikerer at blive bidt.
Men for nogle bliver angsten for meget, og det lyder faktisk til at være tilfældet hos jer. Den måde du beskriver din datter, så lyder det som om, at hendes frygtreaktioner af ude af proportion med den fare, hun står over for - f.eks. når hun ikke gør gå igennem en svingdør eller ikke tør få taget foto i børnehaven.
Normalt siger man, at man skal reagere på børns angst, hvis den begynder at styre barnets og forældrenes liv - og det lyder faktisk til at være tilfældet hos jer. Du vil sandsynligvis kunne genkende, at du begynder at tage særlig hensyn, for at din datter ikke skal få et angstanfald - hensyn som du normalt ikke ville tage eller tænke over, begynder du nu at tage, som om det er naturligt i hverdagen. Og du vil sandsynligvis også opleve, at din datter begynder at blive påvirket, fordi angsten gør, at der er flere og flere ting, som hun faktisk ikke kan deltage i. Det går altså ud over hendes hverdag og påvirker en masse gode oplevelser - f.eks. når hun ikke tør gå med ind på en restaurant eller ikke tør tage med til MGP-koncert.
Der er visse ting, som kendetegner børn med angst:
- De stiller mange spørgsmå,l som "hvad nu hvis...?". Feks. når jeres datter siger "hvad hvis tingene falder ned fra loftet", eller "hvad hvis musikken pludselig slukker".
- De har ofte meget stort behov for at blive beroliget. F.eks. når du igen og igen skal berolige og betrygge, forklare hende, at du er der og hjælper hende - og ofte skal bruge et par timer på dette - og med begrænset resultat.
- De vil ofte gerne væk fra en situation og kan diskutere det meget, hvis det ikke kan lade sig gøre. F.eks. når du skriver, at hun altid vil væk, men at du indtil nu ikke har givet efter, og jeg forestiller mig ,at I diskuterer meget, hvorvidt I skal gå eller blive....
- De kommer meget let ud af balance, når de oplever skift i hverdagen. Du nævner her, at en pludselig lyd eller at skulle gå ind i et rum med dæmpet belysning kan gøre hende bange. Jeg kunne forestille mig at skiftet mellem at bo hos henholdsvis mor og far heller ikke altid er let... måske er det også svært, at komme i ...
... børnehave eller svært at skulle besøge bedsteforældre, skulle til fødselsdag eller andet...
- De kan bryde fuldstændig sammen, hvis de oplever at noget slet ikke er, som de havde regnet med. Du nævner her, at hun får panikanfald, hun skriger og græder panisk.
- De kan ofte sætte ord på, hvad der kan gå galt i bestemte situationer, så de allerede på forhånd siger, at det er ting, de ikke vil, fordi det og det kan ske - og du nævner her, at hun efter episoden med vaskehallen kan være rigtig angst for, om noget lignende kan ske igen, ligesom hun hele tiden skal forsikres om, at dørene ikke låser.
Du har naturligvis helt ret i, at noget af dette er naturligt for hendes alder. Der er mange 4 årige, som er bange for mørke eller som efter at have været låst inde i en vaskehal naturligt ville være bange for at det kunne ske igen - og det skal man naturligt anerkende. Men, det lyder faktisk som om, at det stikker dybere hos jeres datter.
Jeg vil derfor anbefale dig, at du kontakter en børnepsykolog. Du kan ringe til kommunens PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) og bede om at komme til at tale med en børnepsykolog. Han eller hun vil kunne tale med dig om, hvorvidt det vil være relevant at undersøge jeres datter nærmere, og du vil også kunne få nogle råd til, hvordan du kan reagere mest hensigtsmæssigt, så både hun og du (og hendes far) får den hjælp, som der naturligt er behov for. Der er i kommunen, hvor I bor, også mulighed for åben anonym rådgivning.
Du kan også tale med børnehaven om, hvordan de oplever hende i hverdagen der. Giver hun også i børnehaven udtryk for at være bange for forskellige ting. Du nævner, at I måtte bruge 2 timer på at sidde på legepladsen inden det lykkedes at få taget et billede, så jeg tænker, at de nok er klar over, at flere ting er svære for jeres datter. Pædagogerne har også mulighed for at drøfte situationen med den børnepsykolog, der er tilknyttet institutionen, hvis de har brug for råd og vejledning.
Det lyder for mig som om, at det ikke er noget I skal stå med alene, men at I netop har brug for rådgivning og vejlening i, hvordan I hjælper hende bedst muligt. De spørgsmål du stiller som "skal hun presses i situationen" eller "skal I følge hende og gå hjem"... Det er meget relevante spørgsmål, og det er netop vigtigt at gøre det rigtige.
Svarende på disse spørgsmål afhænger helt af den type angst jeres datter har, og hvordan man præcist skal arbejde med dette - og det er netop en børnepsykolog som bedst kan hjælpe jer her :)
Rigtig meget held og lykke! Jeg håber, at I får den hjælp og vejledning, som I har behov for:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!








