Svar: Vores pre-teenager

---

Kære Maja´s mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af Maja :)

Jeg ved fra dine tidligere breve, at Maja har været hurtig til at tale, og det er sandsynligvis også derfor, at du nu oplever, at hun nogle gange bruger sproget på helt nye måder. Du skriver, at hun "bider af", og at hun "irettesætter jer", og du skriver også, at hun gerne "vil være dirigenten, der styrer det hele"...

Selvom hun er rigtig godt med sprogligt, så tænker jeg dog ikke, at hun forsøger at svare igen eller på nogen måde forsøger at være imod jer. Hun er blot igang med en naturligt udforskning af sproget, og nye ord og vendinger kommer til.

Når hun forsøger at "styre det hele som en dirigent", så er det helt naturligt for hendes alder og hendes lege. Hun begynder at interessere sig for rollelege, og her vil hun naturligt f.eks. kunne sige "du er den, der...", "du kan lege med den blå...", "jeg vil have den...", "du må ikke...", "så sagde vi, at du sagde..." osv. Det er sådan børnene i børnehaven leger, og det tager hun naturligt med sig hjem.

Det samme, når du føler, at hun "svarer irritabelt" og "bider jer af" - så kan det også sagtens være noget hun oplever, at de større børn i børnehaven gør - og det afprøver hun så naturligt også hjemme. Både fordi hendes ordforråd bliver større nu, men også fordi hun forsøger at finde ud af, hvordan I reagerer på, det hun siger, og det hun gør. Hun forsøger at finde ud af, hvordan verden fungerer, og hun forsøger også at finde nogle redskaber til sin rygsæk, som hun så kan hive frem i andre situationer.

Samtidig er det naturligt også stadig begrænset, hvor stort et ordforråd hun har, selvom hun er god til at tale. Og derfor bruger hun de ord, hun har at gøre godt med - og det kan nogle gange godt komme til at lyde lidt mere hårdt og vredt, end hun mener det. Ikke fordi hun er sur, men blot fordi hun naturligt stadig mangler ord og også forståelse for, hvordan ting kan siges mere venligt og hensigtsmæssigt.

Det skal hun naturligt lære af jer, og du har helt ret i, at det bedste I kan gøre er at tale pænt til hinanden derhjemme. Hun spejler sig i jer, og i det I gør, det hun hører, så hvis I taler pænt til hinanden og taler pænt til hende, så vil hun også lære at tale pænt. Hvis I derimod irettesætter hende meget, så vil hun naturligt også irettesætte jer - men igen - vær opmærksom på, at det også kan være børn i børnehaven, som hun spejler :)

Jeres datter har en alder, hvor hun ...

---

---

... naturligt vil vise mere og mere vilje, og hvor hun også gerne vil bestemme. Hun har brug for at føle, at hun har en vis indflydelse og medbestemmelse. Derfor vil det være rigtig godt, at I f.eks. spørger hende "vil du have den røde eller den blå bluse på?" eller I kan sige "vil du hjælpe med at dække bord, du må bestemme, hvor vi skal sidde". På den måde får hun en følelse af at I medtænker hende og at hendes mening også har betydning - og det giver hende samtidig en følelse af at være betydningsfuld.

Du nævner, at du synes det er svært at vide, om hun reelt er ked af noget, for hvis hun er det, så skal hun naturligvis have lov til at være det. Og det har du fuldstændig ret i. Det er derfor ikke nogen god idé at bede hende om at "tale med sin glade stemme", hvis hun faktisk er ked af det, vred, frustreret eller andet. Nogle gange kan det derfor være bedre at sætte ord på det du hører og ser "bliver du bare så ked af det lige nu?" og så kan hun rette dig "jeg er ikke ked af det, jeg er sur!" og så kan I tage udgangspunkt i den følelse i stedet, og du kan møde hende der "det kan jeg godt forstå, det er også irriterende at...".

Du skriver, at I nogle gange øver jer på at bruge afledning, men at det ofte ikke virker. Og det tænker jeg handler om, at hun er det ældre nu. Ofte kan hun ikke afledes, og i stedet er I nødt til at tage snekken om, hvad hun bliver ked af, oprevet over. Hvis I afleder hende, så kan hun godt føle, at I ikke lytter til hende, og ikke interesserer jer for, hvad hun oplever. Derfor er det i en sådan situation ofte også godt at spørge ind til, hvad der sker. I kan kort og godt blot spørge "hvad sker der lige nu?", "bliver du ked af det?", "driller skoene dig?" og lignende og så lytte, guide og hjælp ud fra det hun svarer og naturligvis også ud fra det I ser.

---

---

Det kan også ofte være en god idé at tilbyde et alternativ. I skriver, at hun "bliver ved med at bringe den ting op, som I ikke er enige om". Her kan løsningen nogle gange være et alternativ og f.eks. sige "du kan ikke få kiks nu, men du må gerne få lidt jordbær". På den måde, så viser I igen, at I lytter til, hvad hun siger, og hvad hun vil. I holder fast i, at det er, som I siger, men I viser også, at der findes andre muligheder, som også er gode.

Jeg vil anbefale jer rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn & opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".

Håber I kan bruge dette lidt videre, og rigtig god sommer :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---