Svar: Nægter middagssøvn, men kan hun undvære den?
Kære mor til Johanne og lillebror
Tak for dit brev og stort tillykke med, at I har fået en lillebror - hvor dejligt! Og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen :)
Det gennemsnitlige søvnbehov for 2 årige børn ligger på 13 timer i døgnet, og for 3 årige er behovet ca. 12 timer. Og det lyder som om, at Johanne de fleste dage faktisk trives rigtig fint med at få 12 timer fra kl 19-07, mens hun andre dage naturligt har behov for at sove lidt mere - og når I så kører i bilen, klapvognen eller lignende, så falder hun naturligt i søvn.
Når børn begynder at kunne undvære deres middagslur, så vil der ofte være tale om en overgang, så hun nogle dage klarer sig fint uden og andre dage stadig har brug for luren. Og det er vigtigt at give denne fleksibilitet. Hos jer betyder det dog at de dage, hvor hun sover, så påvirker det jeres aftener og nætter rigtig meget, og jeg kan derfor godt forstå, at I forsøger at undgå dagssøvnen. Og det tænker jeg faktisk også lyder helt okay. I beskriver jo en pige, som faktisk trives rigtig godt, selvom middagsluren springes over. Hun sover en god lang nattesøvn, hun falder ikke i søvn foran fjernsynet om eftermiddagen, hun virer til at have mere overskud, og I har langt færre konflikter end tidligere, og alt i alt er hun igang med en rigtig god og sund udvikling, der sker bare rigtig meget både motorisk og mentalt.
Der er ingen tvivl om, at dagssøvn giver Johanne noget andet end nattesøvnen gør. Dagssøvn kan reparere på en dårlig nattesøvn, men nattesøvn kan ikke på samme måde reparere eller gøre det ud for manglende dagssøvn. Hvis der er dage, ...
... hvor I tydeligt mærker, at Johanne har brug for at få sin lur, dage, hvor hun næsten ikke kan hænge sammen, så synes jeg derfor at I skal give hende en lur. Som du skriver, så kan vi jo alle sammen have dage, hvor det er nødvendigt, og hos børn (og ældre mennesker) er der naturligt flere af disse dage. Og så må hun komme senere i seng om aftenen.
Jeg tænker dog også, at de dage, hvor I kan holde gang i hende, og hun derfor ikke når at falde i søvn, så er det helt okay at gøre dette, og hvis det holder humøret højt og giver overskud, at I sidder og synger "oppe i Norge", så gør I bare det :) Ender hun så med at falde i søvn, så er det sådan, og så må I vække hende, så hun ikke sover en længere lur, men blot får en powernap, et lille afbræk.
Vågner hun af sig selv om morgenen eller vækker I hende? Der er nemlig også den mulighed, at I ikke vækker hende om morgenen, men lader hende vågne af sig selv. Hvis hun vågner af sig selv, så er der større sandsynlighed for, at hun ikke behøver sove i løbet af dagen. bliver hun derimod vækket om morgenen, så kan behovet for et middagshvil eller powernap blive forstærket. Så når du lige nu er hjemme på barsel, så kan det være en overvejelse værd at lade hende sove til hun vågner af sig selv. Hvis hun altid vågner kl 07, så er det naturligt helt fint, og så er det sådan, det er. Men kan hun nogle gange sove til bare 7.30, så kan det faktisk godt være med til at gøre en forskel for jer.
Og ja - ellers så er det sandsynligvis tiden, der må arbejde lidt for jer. Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og ønsker jer alle fire en rigtig god sommer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











