Annonce

Annonce

Svar: Fra dagpleje til vuggestue


9. juli 2021

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og velkommen til - det lyder som om, at du har fulgt med på sidelinjen i et stykke tid, så dejligt, at du nu selv har fået lyst til at skrive :)

Jeg synes du skal spørge pædagogerne om ikke du kan aflevere til den samme person de første uger, hvor din datter skal vænnes til vuggestuens nye verden. Jeg er med på, at der lige nu er ferier, der skal gå op, og måske derfor flere vikarer osv. Men prøv at tale med dem om, hvorvidt det kan lade sig gøre. Det lyder som om, at du er ret fleksibel i forhold til tid, så måske kan du aflevere lidt tidligere eller lidt senere, alt efter hvornår den pågældende medarbejder kan tage imod din datter.

Det er netop anbefalingen, at man forsøger at få en "primær-person" koblet på i starten, og det er en rigtig god idé at aflevere i favnen på den voksne, fordi du på den måde signalerer "når jeg går, så passer xx på dig". Og så kan pædagogen i vuggestuen hjælpe din datter med at vinke farvel og komme igang med dagen.

Måske er de ikke opmærksomme på, at din datter har dette behov, fordi hun nu er knap 1.5 år gammel og derfor starter sent i vuggestue - måske plejer de at gøre det ved de yngre børn. Det er dog stadig vigtigt for din datter, at de hjælper hende ind i den store nye verden, som vuggestuen er, og det har rigtig stor betydning for hendes tid i vuggestuen, hvordan hendes start bliver. Så det er guld værd, hvis de kan bruge 2-3 uger på at give hende dette hensyn. Og jeg synes ikke det er forkert af dig at spørge til den mulighed, tværtimod.

Det er en rigtig god idé, hvis I kan komme på besøg, som du fortæller, at I allerede har været. Det vi naturligt skabe en vis genkendelighed for din datter og dermed være med til at gøre hende lidt mere tryg ved stedet. Du og pædagogerne får lige sat ansigt på hinanden, så I ved hvem hinanden er. Du får lidt indtryk af dagligdagen og kan få ...


Annonce

... lidt styr på, hvordan det normalt foregår, hvad din datter skal have med, hvordan andre forældre kommer og går osv. Og det vil naturligt være med til at gøre dig lidt mere rolig ved det hele - og det er, som du selv skriver, rigtig vigtigt.

Det er vigtigt, at du har det godt med at aflevere hende. Jo mere rolig du er, jo mere rolig vil din datter også være. Hvis du er utryg ved situationen, så vil hun blive smittet med din utryghed og vil naturligt have sværere ved at vænne sig til det hele. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at signalere ro, og at her er der hyggeligt og rart at være.

Hvis din datter græder, så skal du ikke aflevere hende i favnen på pædagogen, men i stedet lige bruge lidt tid sammen med hende i vuggestuen. Sætte dig ned, kikke på lidt legeting osv. så hun afledes og finder ud af, at det er helt okay at være der - og så siger du farvel og går, og lader pædagogen tage over. Når I når dertil, hvor du skal gå, så er det vigtigt, at du ikke bliver hængende i institutionen for længe, for det kan din datter opfatte som om, at der er noget galt, og du vægrer dig mod at gå - og så vil det naturligt forstærke hendes følelse af, at der er ikke rart at være.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Brug derimod ekstra tid, når du henter hende - også selvom hun græder. Det er vigtigt, at du ikke signalerer, at I skal skynde jer hjem og væk fra vuggestuen hurtigst muligt, men at du i stedet signalerer, at det stadig er et godt sted at være. Så sæt dig hos hende eller med hende på skødet, kik lidt på de ting, som hun har lavet i dag, tal med pædagogerne osv. Så hun, når du henter, også oplever, at du interesserer dig for vuggestuen og hendes hverdag - og at det er et dejligt sted at være :)

Jeg har skrevet bogen "Ha en god dag, skat" sammen med Erik Sigsgaard, som jeg vil anbefale dig meget at læse :)

Håber du kan bruge dette lidt videre og rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce