Svar: Hjælp til grænser

---

Kære Pernille

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring opdragelse, og hvordan I bedst møder jeres dreng og den udvikling, som han går igennem :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer.

Du har naturligvis ret i, at jeres dreng er nødt til at lære visse regler, og regler er som udgangspunkt godt. Regler er genkendelighed, og de er derfor med til at give tryghed. Og vi har mange regler - der kan være regler for, hvordan man sidder ved bordet, hvordan man spiser sin mad. Der kan være regler for, hvordan man går ved vejen, at man f.eks. ikke må løbe ud på vejen, hvor bilerne kører, men at man skal sidde i sin klapvogn eller holde i hånden. Der kan være regler for, at tænderne skal børstes, at man skal have tøj på osv. osv.

Men, når de er sagt, så er det meget vigtigt, at I forsøger at undgå magtkampe. Det er ikke et spørgsmål om, at I skal kæmpe om at få ret, eller et spørgsmål om, hvorvidt jeres dreng er ude på at udnytte jer, handler udspekuleret, eller at han bare generelt er imod jer, og det I vil. For det er han ikke! Han er blot igang med at lære, og han er styret af lyst, fordi han stadig kun er knap 2.5 år gammel.

Hans hjerne er stadig meget umoden. Der er millioner af hjerneceller, men forbindelsen mellem hjernens celler og hjernens forskellige dele fungerer ikke ret godt endnu. 90% af hjernens vækst foregår de første 5 år, så der er stadig lang tid til, at det hos jeres dreng fungerer som hos jer - og det betyder, at han stadig er så lille, at hans verden nogle gange vil bryde sammen, ligesom han heller ikke vil kunne lytte til jer eller kunne forstå, hvorfor han f.eks. "skal have bukser på nu!".

Forbindelserne i hans hjerne dannes af den måde I møder ham på. Det betyder, at I skal vise ham det, som I gerne vil lære ham. Så hvis I møder ham med lydhørhed, forståelse, anerkendelse, empati, så lærer han disse ting. Hvis I derimod møder ham med magt, skæld ud, holder "hårdt mod hårdt", bruger trusler eller lignende, så vil I aktivere de centre i hans hjerne, som styrer f.eks. raseri, frygt, separation...

Det er defor ikke et spørgsmål om enten at I giver ham "for lang en snor", eller at I "ikke sætter grænser nok". Det handler derimod om, at det er vigtigt, at han hele tiden føler sig forstået og mødt. Hvis I gerne vil have, at han skal vokse op og lytte til jer, så skal I lytte til ham. Hvis I gerne vil have, at han beder om jeres hjælp, søger jeres guidning og forklaring, så skal I hjælpe ham, guide og forklare. Hvis I gerne vil have, at han viser jer respekt, så skal I vise ham respekt - respekt er gensidigt :)

Jeres dreng er styret af lyst, så når han løber ud på vejen for at komme over til en gynge, så er det fordi han bare har rigtig meget lyst til at gynge - og ...

---

---

... han kan ikke finde ud af at stoppe, selvom I råber stop! Derfor er det vigtigt, at I hjælper ham med enten at holde jer i hånden, når I går ved vejen, eller sætter ham i klapvognen, for I kan ikke gå ud fra, at han kan finde ud af det ellers :)

Når han ikke vil have bukser på, så kan det både være fordi, han ikke forstår, hvorfor han skal have bukser på, eller fordi han er træt og har brug for at I blot hjælper ham med det, men det kan også være fordi, han f.eks. gerne vil prøve at tage bukser på selv. Hvis det er fordi han gerne vil prøve selv, så vil det være godt, hvis I derfor kan guide og hjælpe ham, så han lærer det selv hen af vejen. I kan f.eks. lægge bukserne på gulvet og bede ham sætte sig på numsen og så tage det ene ben, derefter det andet ben i hvert bukseben, rejse sig op og hive bukserne op om numsen.

Det er vigtigt, at I forsøger at gøre tiden ved middagsbordet hyggelig. Det skal være hyggeligt og rart at spise - ellers mister man appetitten og har ikke lyst til at sidde med ved bordet. Derfor er det vigtigt, at I Ikke tvinger ham til at dække bord. Han skal ikke "slæbes hen til skuffen", men du skal i stedet forsøge at motivere ham, så han har lyst til at hjælpe til og være en del af det der foregår. Og er han en dag for træt, så er det naturligvis også helt okay :)

Hvis I gerne vil lære ham, at han skal spise ved middagsbordet, så er det også vigtigt, at hans måltider serveres ved middagsbordet. Hvis I bærer hans tallerken hen til sofabordet og lader ham spise der, imens han ser fjernsyn - så lærer han, at sådan kan måltiderne også foregå - og han forstår naturligt ikke, hvorfor han så ikke altid kan sidde og spise med fjernsyn eller legetøj.

---

---

Han kan heller ikke klokken, så han forstår ikke, hvorfor han skal sidde ved middagsbordet kl 18, men godt må sidde foran fjernsynet og ved sofabordet kl 18.30:)

Alt hvad I gør, måden I er omkring ham på, måden I møder ham på, lytter til ham, anerkender ham osv. Det spiller alt sammen ind på, hvordan hans hjerne udvikler sig og ind på, hvilken person han bliver. I kan ikke trylle, og I kan ikke sikre ham lykke senere i livet, men I kan gøre alt for, at han vokser op og føler, at han er elsket, og at mor og far altid er der for ham til at hjælpe ham, hvis han har det svært - og netop disse følelser, at I er der, lytter og gerne vil hjælpe, dannes helt grundlæggende i måden vi møder vores små børn på :)

Jeg vil anbefale jer rigtig meget at læse min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". I den kan I læse meget mere om forskellige måder man kan opdrage på, om hvordan man sætter grænser, skaber gode bordmanerer, giver sine børn et godt søskendeforhold og meget mere :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---