Svar: Udfordringer med søvn - 2 år, 9 mdr.

---

Kære Christine

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres datter :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge.

Mange børn vil omkring 2.5-3 års alderen få en periode, hvor de bliver bange for at lægge sig til at sove. Udviklingsmæssigt sker der bare rigtig meget i den alder, og mange børn kan f.eks. blive bange for mørke. Det er pludselig meget vigtigt for dem, at de kan orientere sig. De har brug for en natlampe med svag belysning, de har brug for en åbenstående dør, de kan også føle behov for en åben seng, og behov for at tremmesengen derfor skal skiftes ud.

Børn i den alder kan også vise utryghed og frygt i løbet af dagen. De kan f.eks. blive bange for små dyr og insekter. De kan virke næsten skrækslagne, hvis de ser en flue flyve omkring eller hvis man løfter en sten eller vælter en træstub, graver lidt i jorden og de så ser biller og andet småkryb kravle rundt. De kan også pludselig vise angst for vand og vil under ingen omstændigher i bad eller ind under bruseren eller de kan blive bange for lyden af en brandbil, ambulance eller lignende, som suser forbi på vejen...

Man kan derfor forklare en vis del af jeres datters uro og tiltagende utryghed med hendes alder og den udvikling, som hun går igennem lige nu. Dertil kommer, at netop i denne alder, så begynder mange børn at blive bevidste om, at når de ligger i deres seng, så sidder mor og far og hygger i stuen - og det vil de naturligt gerne være en del af. De gange, hvor de er steget ud af deres seng, så er det også blevet bekræftet i, hvor hyggeligt det er. Når de kommer ud af værelset, så ser de mor og far sidde i sofaen, der står måske en slikskål på bordet osv. og de føler sig naturligt udenfor. Derfor vil de i denne alder også kunne protestere mod at skulle sove og vil gøre alt hvad de kan for at vi som forældre skal blive hos dem...

Når det så er sagt, så er der også sket store ænderinger i jeres datters hverdag - hun er kommet i gæstedagpleje, og selvom hun måske kender dagplejer og børnene fra legestue og lignende, så er det stadig et helt nyt hjem, nogle helt nye rutiner osv. Reglerne er anderledes, der stilles nye krav, og det er naturligt svært for hende at forstå, hvor hendes vante dagplejer er henne og hvor de andre børn er henne. Og selvom hun kan forklares, at dagplejer er syg eller har brækket armen, så forstår hun jo ikke, hvad det reelt betyder - hun mærker bare, at hendes dagplejeverden, hendes hverdag, har ændret sig fuldstændig, og det reagerer hun naturligt også på ...

---

---

... :)

Og så lyder hun faktisk meget tryghedssøgende. Det lyder ikke som om, at det handler om grænsesøgning eller behov for at være i stuen sammen med jer. Det er ikke nok for hende, at I sidder ved sengen eller står i nærheden og laver noget praktisk, faktisk lyder det so om, at hun lige nu ikke engang finder ro ved, at I lægger jer sammen med hende - hun vil ind i soveværelset...

Jeg tænker, at det er en overvejelse værd, om I kan ændre noget på hendes værelse, som igen kan gøre hende tryg ved at sove der. Det er "kun" de sidste 14 dage, som har været svære - ellers er hun generelt vant til at sove i sin seng, hun er tryg ved sengen og har aldrig haft problemer med at sove der - som jeg læser jeres beskrivelse - og som udgangspunkt er det derfor en god idé at holde fast i, at dette kan hun naturligvis stadig I er der, passer på hende, men alt er lige så trygt, som det plejer at være. Så måske en natlampe, stjerner der lyser i loftet, lidt beroligende musik eller lignende, som hun kan ligge og kikke på og lytte til vil være en god idé, netop for at holde fast i, at hun naturligt stadig kan sove i eget værelse.

---

---

Med den alder hun har og den bevidsthed hun får mere og mere, så kan det være problematisk at vænne hende til at sove i soveværelset - for det kan gøre det noget sværere at få hende tilbage i egen seng på eget værelse igen... Især, når hun til august starter børnehave og hverdagen igen ændrer sig voldsomt. Her vil hun højst sandsynligt også søge jer ekstra meget og have ekstra meget behov for jeres nærhed, når hun skal sove. Og er hun til den tid vænnet til at sove hos jer, så vil det naturligt blive sværere at få hende til at sove i eget værelse igen.

Når det så er sagt, så skal hun naturligvis også føle sig tryg og i stedet for, at hun ligger i smørhullet, og I sover dårligt og skal være urolige for at få en fod eller arm i øjet i løbet af natten, så kan hun i stedet ligge på en madras på gulvet. Så er hun i samme rum som jer, får stadig masser af nærhed og kan trygt sove - men uden at hun ligger mellem jer. Og på sigt vil det være lettere at komme fra en madras på gulvet til egen seng - det er sværere at komme fra smørhullet i dobbeltsengen til egen seng...

Med hensyn til søvnbehov, så skal I regne med, at hun nok har brug for ca. 12.5 times søvn i døgnet. Ofte fordelt sådan, at hun sover ca. 1.5 time til middag og 11 timer om natten. Det betyder, at hvis hun starter dagen kl 06, så vil hendes udregnede puttetidspunkt være omkring kl 19...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---