Svar: Bør vi stoppe med at lave bamsestemmer
Kære Majas mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål :) Dejligt at høre fra dig igen, og dejligt at du også lytter til min og Thomas´ podcast!
Det lyder meget fint, det du fortæller. De fleste børn vil, når de er i 2-3 års alderen begynde at kunne give deres legetøj sjæl - det vil sige, at de begynder at tale med deres dukker og bamser og begynder at lege, at det er levende væsener. Og det er helt naturligt og super fint. Det er ikke forkert, og det er helt okay, at du på den måde leger med og også nogle gange snakker sjovt med bamsestemme.
Legetøj har forskellige formål. Noget legetøj styrker barnets fin- og grovmotorik, noget legetøj styrker barnet logik og tal-forståelse, noget styrker den sproglige udvikling, noget styrker følesans og balance, noget styrker fantasien og kreativiteten, noget giver ro og fordybelse, noget styrker barnets sociale evner...
Leg med dukker og bamser har også et formål - faktisk flere formål. Børn bruger ofte dukken eller bamsen, som en måde at skabe fælleskab og en måde at bearbejde virkeligheden på. Fællesskabsfølelsen opstår f.eks. når I hjælper med at klæde bamsen af og på, eller når I taler om bamsen, hvad den mon tænker, oplever osv. Bearbejdelse er f.eks. når hun fortæller, at bamsen bliver ked af det, eller det kan være rollelegen, hvor hun putter bamsen, trøster bamsen osv. som på den måde bliver et spejl af måden, som hun oplever, at du trøster og putter hende.
Leg med dukker og bamser er en del af de rollelege, som børn naturligt leger mere og mere i slutningen af vuggestuealderen og i børnehaven (2-5 år). Rollelege er ofte en måde at kopiere og spejle de voksne, og mange følelser bliver bearbejdet gennem rollelege. Når børn leger med dukker og bamser, så gøres dukker og bamser levende, de får sjæl, får personlighed, og det er en vigtig del i barnets udvikling og en træning i at lære empati og sociale færdigheder. Jeres datter øver disse ting, både når hun leger med sig selv, når hun leger med sine dukker og bamser med jer, og også ...
... når hun leger med andre børn. Når børn leger rollelege med hinanden, træner de "voksenadfærd", og de øver f.eks. at tage hensyn til hinanden og løse konflikter via deres rollelege - og her kan bamser og dukker spille en stor rolle.
Jeg synes, det lyder rigtig fint, den måde du beskriver, at I leger med bamser og dukker på. Jeres datter er rigtig godt med sprogligt og udviklingsmæssigt, og hun nyder naturligt at lege med jer, men begynder så småt også at kunne lege lidt med dukken og bamsen selv. Jeg tror godt, at hun ved, at det er en dukke/bamse, men for hende er den naturligt mere "levende", end den er for dig, fordi det er en del af hendes udvikling at have denne følelse og at kunne bruge dukken og bamsen i sin leg. Hun lever sig dybt ind i legen, og det er kun rigtig fint.
Hun er også godt klar over, at når du taler med "bamsestemme", så er det fordi, du laver din stemme om og holder bamsen op som om, at du taler som den - men i virkeligheden, så er det mor, der snakker og ikke bamsen. Men det er sjovt, at du gør det:) Ligesom hun også er bevidst om, at når du bevæger dens arme og gør som om, at den vinker eller lignende, så er det også en bevægelse, som du laver, og ikke en bevægelse, som bamsen kan lave selv...
At du nogle gange bruger bamsen som afledning "kan du vise bamse, hvordan man tager jakken på", synes jeg lyder fint. Hvis det får hende videre, og I derved kan komme ud af døren, så er det en fin måde at gøre det på :) Der er jo på ingen måde tale om, at du forsøger at manipulere, eller lyver eller bruger trusler eller lignende - det lyder for mig som en afledning, som gør at det bliver lettere at komme af sted, komme videre, og det kan være rigtig fint at bruge overfor en 2årig, som naturligt godt kan have svært ved at skifte situation, og som samtidig viser mere og mere selvstændighed og egen vilje. Ved at bruge bamse, så styrker du jo faktisk hendes selvhjulpenhed...
Så - jeg synes, det lyder så fint, det du fortæller :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!











