Brev:

Svær start med amningen

Hej Helen,

jeg har fulgt meget med på din side igennem min meget nemme og dejlige graviditet og har lært rigtig meget. Nu blev det så min tur til at blive mor for lige præcis en uge siden og alt gik anderledes end forventet.

Jeg har født med en akutkejsersnit, da han har lagt sig skævt i bækkenet, og der var ingen fremgang i pressefasen overhovedet. Da mit barn i forvejen blev skønnet til at veje 4,5 kg var fødselslægen og jordmoder lidt i tvivl om jeg kan klare at presse ham ud. Så vi stoppede efter en 1 h og han kom ud med kejsersnit med et kæmpe brøl og havde det så fint. (han vejede altså kun lidt over 4 kg).

Jeg kom mig meget hurtigt efter kejsersnit rent fysisk, men jeg havde det meget dårligt psykisk, fordi jeg kunne ikke klare en vaginal fødsel. Men det er muligvis et emne til et nyt brev.

Lige efter ks kom han på mit bryst og han suttede super fint. Alle var meget begejstret, over at han er så en god sutter.

Jeg fik lidt hjælp til at lægge ham til, da vi var på barselsgangen, selvom det gjorde meget ondt i brystvorterne, men stille og rolig fandt vi ud af hvad der passer os og smerterne blev bedre, selvom jeg har fået et par sår og rifter. Første dag var fint, han sov meget og vi haft en del amninger med hud-mod-hud kontakt, men dagen efter kunne jeg mærke, at han bliver bare ved og ved og ved at sutte og blev meget uroligt især om aftenen og natten. Men der fik jeg bare at vide, at det er normalt at et barn vil ligge på brystet hele tiden.

Jeg spurgte sypl. tit, om det kan være, at jeg ikke har nok colostrum og jeg fik svaret: Alle kvinder har det, det skal jeg ikke bekymre mig om. På dette tidspunkt tissede han fint og hans afføringer fulgte udviklingen.

I løbet af anden dag blev det værre og om aftenen var vi så fortvivlet, at min kæreste og jeg gav ham efter anledning af en sygeplejerske mme. Bagefter faldt han til ro og min mistanke blev større, at han ikke får nok mælk/råmælk fra mig. På dagen hvor vi skulle udskrives (48 h efter) blev hans gulsot målt, som var forhøjet (men ikke behandlingskrævende) og han havde tabt sig 8,6%. Sygepl. var ikke særlig bekymret over hans vægttab, da min mælk jo snart vil løbe til, men sagde vi skal komme tilbage i morgen kl. 13 for at få en opfølgningsprøve til gulsot.

Om morgenen blev jeg helt vildt ked og ringede til sundhedsplejersken, for at fortælle han ikke tisser ordentligt, jeg kunne ikke snakke længere og min kæreste tog over.

Ved blodprøven viste det sig at tællene igen var lidt mere forhøjet og han havde tabt sig 10,8% og vi blev indlagt med det samme og startede ...

... med supplementering og jeg skulle pumpe og amme 8x i døgnet. Jeg producerede kun få hvide dråber, som var et tegn for mig, at min mælk VAR løbet til, uden at jeg rigtig bemærkede det. (Dagen før var der få gule dråber, derfor kunne jeg se forskellen). Nu begyndte alt hans urolige adfærd give rigtig god mening.

Dagen efter blev vi udskrevet fordi han har taget rigtig fint på, og vi blev sendt hjem med planen, om at jeg skal amme, supplementere og pumpe 8x i døgnet. Min kæreste er uundværlig i dette projekt og jeg kunne på ingen måde klare det uden ham. Jeg græder rigtig meget og er dybt ulykkelig, at jeg byder mit barn så en dårlig start, både med kejsersnit og amningen.

Vi havde bestilt en ammevejleder i hjemmet dagen efter udskrivelsen, som var fantastisk og vi gennemgik alt sammen. Min lille har en fin sutteteknik og hun hjælp mig med at lægge ham til, uden at det gør ondt for mig. Hun så dog også et problem med, at jeg ikke lagde mærke til forandringer i mine bryster i løbet af graviditeten (kun brystvorter havde forandret sig lidt) og kun små ændringer postpartum. Desuden ser det ud som mit ene bryst har meget lidt kirtelvæv.

Jeg er dybt rystet over, at jeg har sultet mit barn og at ingen på barselsgangen har taget mine bekymringer alvorlig. Jeg fik altid at vide, "alle kvinder kan amme" "få dråber colostrum er nok", "din mælk kommer snart", "jeg har også små bryster men ammede 4 børn uden problemer", etc., men jeg synes jeg har prøvet alt, og det vil hjælpe mig enormt at få bekræftet at "alle kvinder kan amme" er ikke korrekt.

Med ammevejleder har vi udarbejdet en plan, som jeg skal følge de næste 4-5 dage for at se, om der sker noget med produktionen (amning med sns (ikke om natten for at prioritere søvn), flaske, pumpe).

Jeg ved, at noget eksisterer som hedder "insufficient glandular tissue", som passer fint til mig.

Jeg er nu meget ked af, at jeg formentlig ikke kan ernære mit barn med modermælk (efter flere dage pumpning etc. kommer der kun få ml hver gang). Jeg har købt din bog om amning og flaske og det har været meget hjælp allerede.

Jeg tænker, hvad der er sket for mig er så sjældent, da jeg på ingen tidspunkt blev informeret om, at det kan være, at min produktion ikke kommer op at køre. Har du oplevet kvinder med min problemstilling før? Og hvis ja, hvordan har de klaret det?

Han har allerede fået forstoppelse, som blev bedre med laktulose. Hvor lang en periode vil du anbefale at man udfaser brugen af laktulose? Bliver børn bedre til at fordøje mme med tiden?

Bedste hilsner,

Fra en meget trist mor med for lidt søvn

Læs Helens svar »

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar

5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar

23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.

Amning før og efter fødsel

Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: