Brev:
Problemer med puttetid samt vågner om natten
Kære Helen
Jeg har igennem de sidste par år fulgt med i din brevkasse og har flere gange haft stor glæde af dine råd samt tips og tricks, tak for det. :-)
Jeg har en livsglad dreng på 2 1/2 år som allerede fra da han var få måneder sov mere eller mindre igennem hver nat. Vi har igennem de sidste par uger dog oplevet en ændring i hans mønster som gør at vi søger lidt råd til hvordan vi bedst muligt kan imødekomme vores søn i forhold til putning samt opvågning om natten.
Det skal først og fremmest nævnes at vores søn i dagstimerne er meget glad for sin dagpleje og bruger meget af tiden på at udforske sine motoriske evner samt elsker at bruge tid på logik opgaver - samle klodser, bygge tårne osv. Da han var mindre døjede han med kronisk væske i ørerne, fik dræn i, og til hans sidste kontrol i marts var drænene faldet ud, og ørelægerne mente ikke der var behov for nye da han hører fint igen. I forlængelse af det, er han dog sprogligt en del bagud og kan udtale få ord, men han kommer ligeså stille efter det. Han har for nogle uger siden skiftet seng fra tremmeseng til juniorseng, da han efterhånden er blevet for lang til den.
Han er ganske almindelig eftermiddagstræt/aftentræt og i en lang periode har rutinen været at han efter aftensmaden fik sig et bad, ser lidt tegnefilm med sin far, får børstet tænder hvorefter jeg cirka kl. 19.30 begynder at putte ham ned i hans seng, og går ud fra hans værelse omkring 19.45-.19.50.
Når vi kommer ned til hans værelse finder vi hans sutter samt bamse frem til sengen og af eget initiativ kravler han selv op i hans juniorseng. Herefter læser jeg enten en historie, synger en sang eller snakker lidt med ham, hvorefter jeg som regel har kunne ønske ham en god nat og vi ses i morgen, hvor jeg bare har kunne gå ud af værelset uden han blev ked af det.
Men de sidste 14 dage har det dog ændret sig ...
... lidt. Han vil helst ikke have jeg forlader værelset efter sang/historielæsning, og selvom jeg giver ham en lille bog han kan ligge og kigge i, rejser han sig fra sengen og stikker hovedet ud fra værelset. Jeg eller min mand er ofte i nærheden af værelset, og vi kan egentlig godt bare sige til han med en normal stemmeleje "Hej, er du der? Det er din sengetid - nu følger jeg dig i seng", og så løber vores dreng selv hen til sin seng igen. Det skal vi måske gøre alt fra 1 - 4 gange før han ligesom bliver liggende i sin seng.
Vi har snakket om, om jeg måske skal blive på værelset til han sover, men vi synes måske også det er lidt hårdt i længden, for jeg er gravid med nr. 2, og de fleste aftner putter jeg min søn alene da min mand arbejder på nathold. Jeg tror det vil blive lidt kaotisk at sidde i min søns seng mens jeg har en lille spændbarn på armen, hvis vi kommer til at vænne ham til at jeg skal være hos ham til han sover. Så jeg vil høre om vi "bare" skal forsætte vores fremgangsmåde ift. udstigning af sengen, eller om der er andre muligheder vi måske kan prøve for at få ham til at blive i sengen?
Jeg har desuden et tillægsspørgsmål. Min søn er nogle nætter meget rolig og ulykkelig, hvor vi mistænker det muligvis er mareridt han har haft. Forleden nat var han gået ud i gangen herhjemme og græd efter en af os, hvorefter min mand sov på hans værelse for at få ham til at blive tryg igen.
Vi er ikke meget for, at vores søn kommer ind i soveværelset, da vi tidligere har erfaring med, at så lukker ingen af os et øje. Vi er dog lidt ideløse til hvordan vi ellers kan trøste ham om natten uden han ligesom vågner for meget, og om det med at sove nede ved ham ind i mellem er den "eneste" løsning vi egentlig kan prøve?
Jeg håber mine tanker/undren giver mening, og håber du har nogle råd vi måske kan benytte os af.
Venlig hilsen
Malthes mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder