Brev:
Problemer med puttetid samt vågner om natten
Kære Helen
Jeg har igennem de sidste par år fulgt med i din brevkasse og har flere gange haft stor glæde af dine råd samt tips og tricks, tak for det. :-)
Jeg har en livsglad dreng på 2 1/2 år som allerede fra da han var få måneder sov mere eller mindre igennem hver nat. Vi har igennem de sidste par uger dog oplevet en ændring i hans mønster som gør at vi søger lidt råd til hvordan vi bedst muligt kan imødekomme vores søn i forhold til putning samt opvågning om natten.
Det skal først og fremmest nævnes at vores søn i dagstimerne er meget glad for sin dagpleje og bruger meget af tiden på at udforske sine motoriske evner samt elsker at bruge tid på logik opgaver - samle klodser, bygge tårne osv. Da han var mindre døjede han med kronisk væske i ørerne, fik dræn i, og til hans sidste kontrol i marts var drænene faldet ud, og ørelægerne mente ikke der var behov for nye da han hører fint igen. I forlængelse af det, er han dog sprogligt en del bagud og kan udtale få ord, men han kommer ligeså stille efter det. Han har for nogle uger siden skiftet seng fra tremmeseng til juniorseng, da han efterhånden er blevet for lang til den.
Han er ganske almindelig eftermiddagstræt/aftentræt og i en lang periode har rutinen været at han efter aftensmaden fik sig et bad, ser lidt tegnefilm med sin far, får børstet tænder hvorefter jeg cirka kl. 19.30 begynder at putte ham ned i hans seng, og går ud fra hans værelse omkring 19.45-.19.50.
Når vi kommer ned til hans værelse finder vi hans sutter samt bamse frem til sengen og af eget initiativ kravler han selv op i hans juniorseng. Herefter læser jeg enten en historie, synger en sang eller snakker lidt med ham, hvorefter jeg som regel har kunne ønske ham en god nat og vi ses i morgen, hvor jeg bare har kunne gå ud af værelset uden han blev ked af det.
Men de sidste 14 dage har det dog ændret sig ...
... lidt. Han vil helst ikke have jeg forlader værelset efter sang/historielæsning, og selvom jeg giver ham en lille bog han kan ligge og kigge i, rejser han sig fra sengen og stikker hovedet ud fra værelset. Jeg eller min mand er ofte i nærheden af værelset, og vi kan egentlig godt bare sige til han med en normal stemmeleje "Hej, er du der? Det er din sengetid - nu følger jeg dig i seng", og så løber vores dreng selv hen til sin seng igen. Det skal vi måske gøre alt fra 1 - 4 gange før han ligesom bliver liggende i sin seng.
Vi har snakket om, om jeg måske skal blive på værelset til han sover, men vi synes måske også det er lidt hårdt i længden, for jeg er gravid med nr. 2, og de fleste aftner putter jeg min søn alene da min mand arbejder på nathold. Jeg tror det vil blive lidt kaotisk at sidde i min søns seng mens jeg har en lille spændbarn på armen, hvis vi kommer til at vænne ham til at jeg skal være hos ham til han sover. Så jeg vil høre om vi "bare" skal forsætte vores fremgangsmåde ift. udstigning af sengen, eller om der er andre muligheder vi måske kan prøve for at få ham til at blive i sengen?
Jeg har desuden et tillægsspørgsmål. Min søn er nogle nætter meget rolig og ulykkelig, hvor vi mistænker det muligvis er mareridt han har haft. Forleden nat var han gået ud i gangen herhjemme og græd efter en af os, hvorefter min mand sov på hans værelse for at få ham til at blive tryg igen.
Vi er ikke meget for, at vores søn kommer ind i soveværelset, da vi tidligere har erfaring med, at så lukker ingen af os et øje. Vi er dog lidt ideløse til hvordan vi ellers kan trøste ham om natten uden han ligesom vågner for meget, og om det med at sove nede ved ham ind i mellem er den "eneste" løsning vi egentlig kan prøve?
Jeg håber mine tanker/undren giver mening, og håber du har nogle råd vi måske kan benytte os af.
Venlig hilsen
Malthes mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder