Annonce

Annonce

Svar: Problemer med puttetid samt vågner om natten


15. april 2021

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Malthes mor

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at du har fulgt med på sidenlinjen gennem de sidste ca. 2.5 år og nu selv har fået lyst til at skrive - velkommen til :) Og stort tillykke med, at I venter jer en lille ny lillebror eller lillesøster, hvor dejligt!

Når jeg læser din beskrivelse af Malthe og de rutiner og vaner I har haft, så lyder det som om, at I har fået skabt nogle rigtig gode rammer omkring søvnen - og det synes jeg bestemt, at I skal holde fast i. Malthe er vant til at blive puttet i sin seng og han forbinder tydeligt det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Det er en hyggestund for ham og han finder normalt roen ved puttebamse, godnathistorie, sang osv. Det er super godt.

Når det lige nu er svært for ham, så er det fordi, han har den alder han har. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med ham. Det er fordi han har fået en ny åben seng, som netop giver ham mulighed for at stige ud af sengen og søge jer. Og så er det fordi du er gravid :)

Med hensyn til hans alder og udvikling, så vil mange børn i 2-2.5 års alderen begynde at blive bange for forskellige ting - det kan være mørke, små dyr, insekter og lignende. Og derfor vil mange børn i denne alder have brug for en natlampe med helt svagt lys - den må ikke lyse så meget, at den appellerer til vågenhed, men den må gerne lyse så meget, at han kan orientere sig, når han skal sove og dermed gøre ham tryg. Af samme grund til mange børn i denne alder også have glæde af en åben dør, og glæde af en åben seng, fordi det er med til at sikre, at de kan søge mor og far, hvis de bliver lidt urolige ved at ligge alene eller vågner af en drøm om natten.

Derudover så er han også så bevidst nu, at han godt ved, at når han er puttet, så sidder mor og far og hygger i stuen - og det vil han naturligt gerne være en del af. Han bryder sig ikke om at være udenfor og derfor vil han godt kunne protestere mod at skulle sove, mod at skulle ligge alene. Og når han nu kan stige ud af sin seng og søge jer, så ser han jo, at det faktisk ser ret hyggeligt ud og det kan så være med til at forstærke hans behov for at være en del af det, der foregår med mor og far.

Det bedste I kan gøre lige nu, er det som I gør - fortsætte med at putte ham i egen seng med det gode trygge putteritual, som han allerede har. Og sige godnat og gå ud af døren, holde jer i nærheden, og når han så stikker hovedet frem og tjekker, at I er der eller lige skal se, hvad I egentlig laver, eller måske bare skal sikre sig, at I stadig er der, så siger I præcis som nu "Hej, er du der? Det er din sengetid - nu følger jeg dig i seng" og så gøre det stille og roligt og igen og igen.

Jeg synes ikke, at du ...


Annonce

... skal blive siddende til han sover. Han er ikke ked af det eller på nogen måde ulykkelig og virker ikke utryg. Det er rigtig fint, at I gør som I hele tiden har gjort, og så blot følge ham tilbage igen de 1-4 gange det nu er nødvendigt :)

Med hensyn til graviditeten, så kan han naturligt godt fornemme, at der sker forandringer nu. Du bærer ham måske ikke som du plejer, måske har du ligget lidt mere på sofaen, du og far kræver lidt mere selvhjulpenhed af ham, han skal gå selv, selv finde sine sko osv. Det er ikke forandringer, som I nødvendigvis gør bevidst, men de er der og det reagerer han også på. Selvom I kan fortælle ham, at mor har en baby i maven og han måske ved, hvad en baby er, så forstår han ikke, hvad det egentlig betyder - men forandringen mærker han. Og det kan godt være med til at gøre ham ekstra tryghedssøgende og gøre, at han føler ekstra behov for tæt fysisk kontakt og nærhed.

Det er derfor vigtigt, at du/I giver ham lidt ekstra kontakt og anerkender hans behov for at være jer lidt mere nær - både om dagen og også aftenen, når han skal sove. Men dermed ikke sagt, at du så skal blive hos ham til han sover. Det er stadig fint at gå, for det er han vant til og tryg ved. Det fungerer rigtig godt :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

De måske lidt ekstra krav og den store udvikling, som han går igennem lige nu, giver også ekstra drømmeaktivitet og uro under søvn - og han kan derfor godt vågne om natten og have behov for at mærke jer tæt på, ligesom han kan vågne af en drøm, som forskrækker eller som gør ham urolig og hvor han har brug for jeres trøst og nærhed - hvilket I naturligvis skal give ham.

Da I aldrig har praktiseret at sove sammen, så tænker jeg, at det er en god løsning hos jer, at I forsøger med en madras på gulvet i værelset. Så hvis han vågner og er ked af det, så kan du eller far gå ind til ham, trøste, berolige, betrygge - putte ham i seng igen og så evt. lægge jer på madrassen, hvis han har brug for det. Viser det sig, at han drømmer rigtig meget og bliver meget ulykkelig, så synes jeg, at han skal have lov til at komme ind i soveværelset, men kan det fungere med en madras på børneværelset, så er det helt fint. På den måde er I der til at give tryghed, men holder samtidig fast i, at han så vidt muligt skal blive på sit værelse om natten. Han kan jo stadig kalde på jer og han kan også kravle ud af sin seng og søge jer, hvis han har behov for det :) Du fortæller at han forleden netop gik ud i gangen, hvor far så kom, trøstede og fulgte ham tilbage i seng, og det fungerede...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og at det også giver lidt ro - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie - også når I udvider med en lille ny :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce