Svar: Hundehvalp i familien - del 2
Kære As mor
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, du skriver tilbage, og jeg er meget glad for din tilbagemelding. Det er godt at høre, at A faktisk lyder til at trives godt i børnehaven, og at de der ikke kan genkende nogle af de ting, I oplever hjemme. Det er dejligt at høre, at han leger godt med sine søstre, og umiddelbart lyder det også som om, at han er god til at bede om hjælp, hvis han oplever noget er svært. Det er rigtig godt!
Det er også super dejligt, at han generelt har mod på at gøre ting selv, og det lyder som om, at han generelt er god til at tage initiativ, han tror på, at han kan finde ud af mange ting, han har tillid til sine egne evner - masser af selvtillid. Jeg får også helt klart indtryk af, at I er en familie, som trives med hinanden. I har det faktisk godt hjemme hos jer, nyder at være sammen og gøre ting sammen - og umiddelbart så trives alle tre børn og I forældre rigtig godt. Ud fra det du skriver, så lyder det ikke som om, at der er noget at bekymre sig omkring...
Når det så er sagt, så skal du dog være opmærksom på at selvtillid og selvværd ikke er det samme. Hvor selvtillid er tillid til egne evner, så er selvværd en følelse af at have værdi. Jeg er noget værd, fordi jeg er mig. Ikke fordi jeg gør noget særligt, men fordi jeg er noget særligt, blot fordi jeg er mig. Jeg kan naturligt ikke sige noget om, hvordan jeres drengs selvværdsfølelse er, men du skal naturligvis medtænke, om det kan have noget at sige i forhold til As evne til at håndtere jeres hund og andre situationer i hverdagen. Som sagt lyder det som som, at udfordringerne hos jer ikke ligger her :)
Og det hænger netop samme med det du skriver "vi vil for alt i verden ikke have, at han skal føle sig forkert". Det er nemlig alfa omega. Og her er det vigtigt, at I skelner mellem, at det er det han gør, som er forkert, og ikke ham, der er forkert. Og det er vigtigt at formulere sig rigtigt, når I irettesætter ham, for ellers vil han meget let kunne føle sig forkert.
Det kan f.eks. være en god idé at I formulerer jer med et "jeg". Det kan være at sige "jeg vil ikke have...", "jeg forventer at du...", "jeg regner med, at ...", "jeg vil gerne have...". Det er med til at synliggøre jer, og hvor grænserne går og samtidig fortælle ham, hvad I nu forventer af ham, hvad det er han skal...
Det er f.eks. ikke nogen god idé at formulere jer med "du". Det kan være, hvis I siger "du må ikke slå", "du skal stoppe nu, hører du", "du er simpelthen så irriterende". Ligesom det er en dårlig idé at formulere jer med et altid "hvorfor skal du altid..." eller et aldrig "hvorfor kan du aldrig...". Sætninger som disse vil meget let gøre, at han føler sig forkert og det vil ikke hjælpe ham til at stoppe.
Vi er naturligvis helt enige om, at jeres dreng ikke må hverken slå eller sparke - og ...
... det gælder både hunden, jer voksne og hans søstre eller alle andre. Og hvis han gør det bevidst, så er mit forslag, at I siger "jeg vil ikke have, at du slår. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".
Derudover kan I overveje, om I skal gå afsides med ham - give ham det, som kaldes en time-in (i modsætning til time-out som jeg ved fra dit tidligere brev, at I har forsøgt).
Time in betyder, at du tager dig tid til at sætte dig sammen med jeres dreng for at drøfte en konflikt. Du skal afklare, hvorfor han reagerer, som han gør. Det handler ikke om, at du vil give ham ekstra opmærksomhed for at opføre sig dårligt eller forkert, men derimod om at vise hans følelser respekt.
Du skal fokusere på de følelser, som udløser, at han vælger at slå eller sparke. Du skal altså sætte dig med ham afsides, evt. gå på værelset med ham og sige "jeg vil gerne have, at du går med mig, kom skat", stille og roligt - "vi skal lige tale om, hvad der sker". Ikke skælde ud, og det er vigtigt, at han ikke bliver bange for, hvad I skal. Og så skal du få ham til at sætte lidt ord på, hvorfor han slår eller sparker. Det vil både give dig lidt idé om, hvordan han har det, hvad det er han optog eller sparkede lige der. Du skal finde ud af, hvorfor han reagerer, som han gør - måske føler han sig overset, måske kom han til at forløbe sig, og det var ikke meningen, at han ville være så voldsom, måske er han sur over noget helt andet, og det gik så ud over jer...
Det er først, når du sætter dig sammen med ham og taler igennem, hvad der sker, det er først, når du fokuserer på de følelser, som udløser hans reaktioner, at du kan hjælpe ham med at finde ud af, hvordan sådanne situationer kan løses bedre en anden gang. Det er her, at du kan give ham redskaber til, hvordan man også kan gøre, så han ved det, hvis den situation eller noget lignende opstår igen.
Problemet med at bruge f.eks. time-out er, at vi som voksne sjældent ved, hvad der har udløst de store følelser i barnet, vi ved ikke, hvorfor han pludselig begynder at slå eller sparke. Og når vi sætter barnet på værelset med besked om "nu kan du sidde her og tænke over tingene" eller "nu kan du sidde her, til du kan opføre dig ordentligt", så er der jo en risiko for, at vi tager fejl - at der faktisk er en god grund til han reagerer som han gør. Der er en meget stor risiko for, at han bliver sendt væk på det tidspunkt, hvor han har allermest brug for dig og har brug for din hjælp til at styre sine voldsomme følelser. Og ofte reagere børn også med at følge efter os - de vil ikke være på værelset, men går ud, følger efter, græder, protesterer - netop fordi de på den måde viser, at de har brug for os.
Derfor er time-in en meget bedre løsning :)
Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre.
Rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






