Svar: Smider ting på gulvet - og bliver sur
Kære M.
Tak for dit brev :)
Det er, som du skriver, helt naturligt, at din datter betyder at smide ting på gulvet, når hun sidder i sin høje stol. Hun gør det, fordi hun undersøger rigtig mange ting: :)
Det er f.eks. meget spændende at finde ud af, hvad der sker med ting, som glider ud over bordkanten. Hvor falder det hen, hvad sker der med det, kommer det op igen, hvordan ser det ud, når det ligger på afstand... Det er også spændende at lytte - måske siger det bang! når det rammer gulvet, måske kommer der en anden lyd... Måske har I en hund, som spiser brødhapserne, hvis det er mad hun smider med...
Og så er det naturligt også meget spændende at finde ud af, hvad det gør ved dig. Hvordan reagerer du? Tager du tingene op på bordet igen - det kan være en rigtig sjov gi-tag-leg, som hun sikkert synes er sjov. Eller sætter du tingene væk og siger, at nu er det slut med at lege eller spise... Måske griner du og synes det er sjovt.. måske ser du sur ud og laver nye ansigter, som hun naturligt har lyst til at udforske mere...
Alt sammen er det udtryk for, at hun forsøger at finde ud af verden. Hun forsøger stille og roligt at finde ud af, hvordan reagerer verden på mig, hvordan påvirker jeg verden, hvordan kan jeg med mine reaktioner få en reaktion fra en anden osv. osv.
Derudover er der også lidt motorisk træning og øvelse i at smide tingene ned på gulvet igen og igen. Hun skal tage fat i legetøjet, dreje hånd og arm ud over bordkanten, og hun skal åbne sin hånd og slippe...
Og så siger man faktisk også, at det kan være forstadie til at forstå, at mor og far ikke forsvinder, selvom de er ude af syne. At det at smide ting på gulvet er en del af separationsfasen. Når hun kaster legetøj og andet på gulvet, så afventer hun, at du tager det op og lægger det på bordet igen eller giver hende det i ...
... hånden. På den måde, finder hun nu stille og roligt ud af, at ting kommer tilbage - og gradvist kan dette overføres til forståelse af, at også mor og far kommer tilbage igen, selvom hun ikke altid kan se jer - f.eks. hvis du går på toilettet eller ud i køkkenet uden at tage hende med. Her kan hun sikkert også protestere og blive rigtigt ked af det :)
Det er godt, hvis du gider lege med et langt stykke af vejen, men det er naturligvis også okay, hvis du bliver lidt træt af det og har brug for at I laver noget andet - og her vil det være rigtig godt, at du forsøger at aflede hende og finder på noget andet, som I kan lave sammen, som er lige så sjovt og også en god måde at være sammen på.
Er det tallerkenen der ryger på gulvet igen og igen, når hun skal spise, så kan det være en idé at lægge små hapsere på dækkeservietten og kun give 3-4 stk af gangen, så hun bedre kan overskue det, og altså fjerne tallerkenen. Du kan også forsøge med en tallerken med sugekop, det laver blandt andet Mushie.
Nogle gange kan du aflede ved at tage hende ud af stolen, ned på gulvet, finde noget andet legetøj - byggebægre, puttekasse, ting der skal åbne, lukke osv. vil være rigtig godt, fordi det også "forsvinder og kommer frem" og på den måde er en anden måde at øve lidt det samme på :)
En god leg kan også være "borte-tit", som netop øver det samme - jeg er her, jeg her her ikke. det kan være at dække dine øjne med dine hænder, men det kan også være f.eks. en stofble, som du enten tager over dit eget ansigt eller over din datters ansigt "borte-borte" og trækker den væk "tit-tit".
Alt sammen for at anerkende hendes behov for netop at øve dette nu :) Og ja, det er en fase, en periode, så det skal nok stoppe igen.. selvom det er lidt trættende, så se det som tegn på, at din datter går igennem en sund og god udvikling :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.










